Ritzau Scanpix
Da Beredskabsstyrelsen onsdag testede det nye digitale varslingssystem, var der en god sandsynlighed for, at du måtte lytte forgæves. Mens Beredskabsstyrelsen mener, at man fangede “mere end 99 pct. af cellerne på telemasterne”, har over 25.000 mennesker været inde på styrelsens hjemmeside for at sige, at de ikke modtog noget – og så er der alle dem, der ikke af egen fri vilje taster sig ind på et spørgeskema.
Styrelsen vedkender sig, at man trods mange måneders kampagne har glemt at fortælle, at folk skulle have opdateret deres iPhone til styresystemet iOS 16.4 eller nyere. Alligevel har de ikke overblik over, hvor mange beskeder der har misset destinationen: “For det er sådan set en af pointerne i systemet, at vi har fået det sat op sådan, at man ikke kan spore gennem mobiltelefoner,” siger Kristian Anker-Møller, specialkonsulent i kommunikation og varsling hos Beredskabsstyrelsen. Puha, så bliver vi i det mindste ikke overvåget, når vi er under atomangreb eller kemikalier slipper ud fra Nordsøen.
Hos Rigspolitiet er vicepolitiinspektør Michael Burchard da også tilfreds, fordi “det, som jeg oplevede, var, at vi fik sms-beskeden på vores telefoner, så i bund og grund synes jeg, at det fungerede fint,” som han siger til TV 2. Også Beredskabsstyrelsen forsikrer, at “så mange som muligt” vil modtage beskeden i fremtiden. For “i takt med folk får nye telefoner og får opdateret deres systemer, vil det nå bredere og bredere ud helt automatisk”.
Kabler og skurvogne
Den gammeldags sirene kommer heldigvis stadig til at gå af, så længe it-beredskabet ikke er up to date. Og når Forsvaret samtidig har problemer med at fastholde soldater – bl.a. fordi kasernerne lugter og mugner, og deres senge er fyldt med døde mus – kan man vel slå flere fluer med ét smæk ved at tilbyde dem lidt computertræning. Det var i hvert fald håbet, da Forsvaret oprettede en såkaldt cyberværnepligt, hvor unge til en løn på 8.464,49 kr. om måneden får en uddannelse med specialisering i IT og cybersikkerhed.
Techmediet Version 2 har talt (betalingsmur) med en række personer, der har brugt “seks intensive måneder” på at “lære at bruge tastatur og mus som våben i kampen mod fjendtlige aktører på nettet”. Til deres store skuffelse har uddannelsen bare ikke kunnet bruges: “Der har jo været nogle gange, hvor man måske har stået ude ved et hul et eller andet sted og tænkt, okay, det kunne måske være det havde været federe, hvis man havde kommet ud at arbejde med cybersikkerhed,” siger en, der kalder sig Sune.
Efter uddannelsen blev han tilbudt et job i en privat virksomhed, selvom han egentlig allerhelst ville arbejde for staten. For godt nok slipper man ikke for at bo på kasernen, når en del af uddannelsen består i den almindelige værnepligt, men Forsvaret har tilsyneladende slet ikke nogle jobs til eleverne. Det bekræftes også af ministeriet selv, at der “i dag ikke findes stillinger, der er målrettet ansættelse efter cyberværnepligten”.
“Det giver jo ikke nogen mening at bede cyberværnepligtige eller folk med en dyr cyberuddannelse om at stå og trække kabler. Det er der jo nogen andre, der er uddannet til,” siger uddannelsens egen leder, majoren René, der heller ikke vil stå frem med sit fulde navn.
Men hjælpen er på vej. Her torsdag formiddag har vikarierende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) præsenteret anden halvdel af det såkaldte kasseeftersyn af Forsvarets finanser. Ekstra 38 mia. kr. skal ikke bare fikse “slid på både soldater og materiel”. Pengene skal løse alvorlige mangler på it-området. Forsvaret har for gammelt edb-udstyr og “teknisk gæld”, der betyder, at “servere, netværks- udstyr og software ikke er blevet vedligeholdt og moderniseret tilstrækkeligt til, på sigt, at opretholde en stabil og sikker drift, og leve op til krav om data-, cyber- og informationssikkerhed.”
“På den helt store klinge dækker it-problemerne eksempelvis over, at det militære lagerstyringssystem kræver rigtig mange manuelle indtastninger. Det irriterer medarbejderne, og det skaber frustrationer, når forbindelsen til systemet ryger, og de skal starte forfra,” siger DR’s forsvarskorrespondent Mads Korsager. “I mindre skala – men til gengæld rigtig synligt for soldaterne – er ustabile og svigtende internetforbindelser, så de på togter med Søværnet hverken kan Skype hjem og sige godnat til børnene eller ordne alle de praktiske ting med bank, skat eller Aula, der kræver internet. Det frustrerer, at det sagtens kan lade sig gøre på civile fiskekuttere, når det er svært på nogle af Søværnets største skibe.”
Måske kan det vinkles som en ufrivillig gave, at soldaterne er langt væk fra madpakker og Aula. Problemerne med internettet i Forsvaret er dog stadig så gennemgående, at det samme problem var også var presserende for ni år siden. Noget kunne tyde på, at heller ikke den alarm nåede frem i tide. /Emma Louise Stenholm