Våben til forhandling

Det skorter aldrig på mulige forklaringer, når et nyt masseskyderi finder sted i USA – hvilket ifølge databasen Gun Violence Archive er noget nær dagligt. Der tales om gerningsmandens motiver, om en stigende voldskultur, mental sundhed, sociale medier, onlineradikalisering og sikkerhed i skolerne. Ganske forsigtigt tales der også om den mest indlysende og kontroversielle: De alt for mange våben. Selvom statistikkerne og erfaringerne fra mindre våbenglade lande er utvetydige, nægter amerikanerne dog stadig at indføre et reelt forbud.

Da en 33-årig mand søndag skød og dræbte otte mennesker ved et shoppingcenter i delstaten Texas, var den efterfølgende respons som en både absurd og velkendt liturgi: Mens medierne hurtigt kunne afdække, hvordan den 33-årige har støttet højreekstreme og nynazistiske synspunkter, fandt Texas’ republikanske (og delvist højreekstreme) senator Ted Cruz det passende blot at bede for de pårørende. USA’s præsident Joe Biden ville til gengæld gerne tale om våbenlovgivning – men kun i en nedbarberet udgave, hvor fokus er på såkaldte assault weapons. Og det vel vidende, at end ikke dét forsigtige forslag vil blive vedtaget i den amerikanske kongres.

Mens det i ramme alvor diskuteres i Texas, om tredjeklasseelever skal trænes i at bruge årepresser til at stoppe blødninger fra skudsår, vil det seneste massedrab altså komme og gå helt uden politiske konsekvenser. Det samme vil med al sandsynlighed ske for det næste skyderi. Og det næste igen. ‘Thoughts and prayers’ siger USA i handlingslammelse. Men tankerne bliver næppe bedre af den grund.

Serbisk beslutsomhed

Så er sagen straks en anden i Serbien, hvor sidste uges to masseskyderi har medført prompte handling, også selvom mange af ritualerne fra USA er gået igen.

Gerningsmændene – en 13-årig dreng, der onsdag dræbte ni, samt en 21-årig mand, der torsdag dræbte otte – er der blevet skrevet detaljeret om, mens meget er blevet sagt om landets voldelige historie. Kontroversielle tv-kanaler som TV Happy har fået kritik for at give taletid til dømte krigsforbrydere, ligesom regeringens forbindelser til den serbiske hooligankultur har været i søgelyset. Omvendt fik den serbiske uddannelsesminister Branko Ružić udtalt, at masseskyderierne skyldes “den kræftlignende, skadelige indflydelse fra internettet, videospil og såkaldte vestlige værdier” – hvorefter han søndag måtte melde sin afgang.

Til sammenligning har Serbiens semiautokratiske præsident Aleksandar Vučić faktisk ikke været bleg for at tale om det, amerikanerne frygter: Strammere våbenregulering. Ifølge en opgørelse fra det schweiziske forskningsprojekt Small Arms Survey halter Serbien blot efter USA og Yemen, når man måler mængden af privatejede våben per indbygger. På samme vis anslog serbisk politi i 2021, at der var godt 920.000 våben i landet. Nu skal det dog være slut, mener Vučić. Som reaktion på de to masseskyderier har præsidenten lovet en “næsten fuldstændig afvæbning” og en strammere kontrol med nuværende våbenejere.

Som enhver populist ved, skal man ikke lade en tragedie gå til spilde. Serbiske demokratiforkæmpere frygter derfor, at den øgede kontrol også vil føre langt mere overvågning med sig – og at Vučić generelt vil bruge anledningen til at stramme sit greb om magten. Allerede nu er det blevet foreslået at sænke den kriminelle lavalder, indsætte politi ved skolerne og øge reguleringen af indhold på sociale medier, der kan virke skadende på børn og unge. Hvordan det indhold ser ud, er dog stadig et åbent spørgsmål. Serberne kan meget vel få frataget deres våben – men Aleksandar Vučić har samtidig fået masser af ammunition til at fremme sin egen politiske dagsorden. /David Dragsted