Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix
Her den 9. maj er Ruslands Røde Plads pudset og poleret. Klar til at et par titusind skinnende støvler kan marchere i faretruende takt. Det burde den i hvert fald være efter to ugers afspærring. Rusland fejrer nemlig sin vigtigste nationale helligdag – den såkaldte Sejrsdag – i anledning af Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945. Det er den vigtigste dag i præsident Vladimir Putins kalender, der i mange år har brugt dagen til at flekse sine militære muskler og nationalisme.
Solen skinner altid på en vinder, men det er Putin langt fra. Paraden er overskygget af Ruslands fortsatte ulovlige krig i nabolandet Ukraine. Kremls høje mure er ved at slå sprækker: Natten til onsdag i sidste uge formåede to droner at trænge igennem det rimelig avancerede sikkerhedssystem rundt omkring fæstningsværket i Moskva og eksplodere på taget af bygningen, der bl.a. huser Putins officielle kontor. Den russiske ambassadør i USA kalder det et ukrainsk terrorangreb, mens andre mener, at det må være en russisk iscenesættelse.
Uanset gerningsperson lader angrebet til at have påvirket russernes festhumør. Mindst seks russiske regioner har droppet egne parader i anledningen af Sejrsdagen af “sikkerhedshensyn”. I Moskva har de aflyst paraden af jagerfly, og den resterende del af paraden afholdes med øgede sikkerhedsforanstaltninger. “Der er en nervøsitet, som jeg aldrig har set før,” fortæller en anonym embedsperson på Moskvas borgmesterkontor til The Guardian. “Men Sejrsdagen skal afholdes, der er ingen anden mulighed.”
Internationale afbud
Det er ikke kun russerne, der melder afbud til Putins fest. Mandag skrev Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij på Twitter, at landet vil ændre årsdagen for afslutningen på Anden Verdenskrig fra den 9. til den 8. maj i overensstemmelse med “de fleste nationer i verden”. I stedet vil Ukraine benytte tirsdagen til at fejre Europadag – til minde om Schuman-erklæringen fra 1950 – med fint besøg fra Europa-Kommissionens forperson, Ursula von der Leyen.
Tidligere er verdensledere som tidligere kansler Angela Merkel og tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan troppet op på den Røde Plads for at vise solidaritet. I år måtte Rusland nøjes med “varme lykønskninger” fra Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og selskab af ledere fra Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.
Det er nemlig blevet besværligt at være venner med Rusland. I Sydafrika har en invitation til det kommende BRIKS-topmøde denne måned ændret ordlyd, efter Den Internationale Straffedomstol udstedte en arrestordre mod præsident Putin for krigsforbrydelser. I stedet for at møde op på sydafrikansk jord, hvor de sydafrikanske myndigheder ville være nødsaget til at anholde ham, er Putin blevet bedt pænt om at deltage i mødet på Zoom.
Det kan også snart blive dyrt at opretholde sin relation til Rusland. Denne uge diskuterer EU’s medlemslande deres ellevte runde af sanktioner. Udover russisk olie og oligarker vil EU rette sine skarpe sanktioner mod kinesiske og iranske selskaber, der angiveligt sælger tekniske komponenter til Ruslands krigsmaskine. Herudover står der lande fra Tyrkiet til Kasakhstan på EU-Kommissionens liste.
I sin tale i dagens anledning gjorde Putin det klart, at han ikke nærer venskabelige følelser for de “vestlige globaliserede eliter”. Forhåbentlig finder han snart ud af, at det ikke er sjovt at fejre sig selv, når man ikke har nogen at invitere. /Emilie Ewald