Den schweiziske kunstner Miriam Cahn. Foto: Oliver Berg/AP/Ritzau Scanpix
Miriam Cahn (f. 1949) er schweizer og en ret dygtig billedkunstner for at sige det mildt. Det kunne man forvisse sig om herhjemme for nogle år siden, da Kunsthal Charlottenborg i København havde en stor separatudstilling med hende, Me as Happening. Anmelderne var vilde med den, og det samme var publikum. Folk væltede ind i det omfang, det nu var muligt under coronapandemien.
Miriam Cahns stil, hvordan skal man beskrive den? “Farverig” slår ikke helt til. Flere af malerierne på udstillingen havde noget af det samme lyserøde over sig, som man kender fra amerikaneren Philip Gustons (1913-80) sene billeder. Men skikkelserne på Cahns malerier er mere gnidrede, grænsende til udviskede – som hvis Guston og tyske Gerhard Richter (f. 1932) blev tvunget til at male sammen; først Guston med sine besynderlige tegneserieagtige figurer, derefter Richter med sin skraber. Og så tilsat et kvindeligt, feministisk blik.
Men Miriam Cahns malerier er ikke bare farvestærke – motiverne er anmassende, forstyrrende, krævende, frastødende og in your face. Det er rå seksualitet, kopulation, oralsex, voldtægtsstemning, underkastelse, forfølgelse, ubehag og tortur, men hele tiden med tråde ud til temaer i den virkelige verdens strøm af nyheder. Flygtninge, Abu Ghraib, overgreb osv. Det er ubehageligt. Malerierne er dragende, men som beskuer vil man også gerne væk, for her er man ikke i kontrol. Cahns malerier er ikke oneliners.
Det er klart, at visse typer finder den slags for meget. Siden februar har Miriam Cahn været aktuel med udstillingen Ma Pensée Serielle på det fine statslige udstillingssted Palais de Tokyo i Paris. Formentlig på grund af omtalen i pressen har den allerede tiltrukket 80.000 gæster. I marts forsøgte en række organisationer anført af foreningen Juristes de l’Enfance (Jurister for Børn) at lægge sag an mod Palais de Tokyo på grund af et enkelt maleri, som bærer titlen Fuck Abstraction. De ville have det fjernet. På billedet ses to eller tre lettere udviskede figurer. En af dem er stor, en anden er mindre. Den mindre, hvis arme synes at være bundet på ryggen, ser ud til at udføre fellatio på den store.
Fuck abstraction er ikke noget rart billede. Det er heller ikke nødvendigvis et godt maleri. Men Juristes de l’Enfance mener at vide, at det simpelthen “promoverer” pædofili, eftersom den lille figur godt kunne ligne et barn. Sagen blev afvist ved en lokal domstol med den forklaring, at maleriet refererede til forbrydelser begået mod civile i landsbyen Bucha i begyndelsen af Ruslands krig i Ukraine. Miriam Cahn var selv ude med en kort kommentar: “Dette maleri beskæftiger sig med den måde, hvorpå seksualitet bruges som våben i krig – som en forbrydelse mod menneskeheden.”
Juristes de l’Enfance appellerede dommen, men sagen er ligeledes blevet afvist af Conseil d’État, Frankrigs højeste administrative domsmyndighed. Hvad gør man så, når man har set sig blind på et maleri og kun kan tænke “pædofili”, når man kigger på det? Man begår da selvtægt og overmaler det for at få pædofilien til at gå væk. Søndag lykkedes det en mand, som medierne i første omgang beskrev som “ældre” og “skaldet”, at spraymale oven på Fuck abstraction, selvom Palais de Tokyo havde tre vagter stationeret i udstillingslokalet. Han gjorde angiveligt ikke modstand og sagde heller ikke noget, inden han blev ført væk af politiet.
Avisen Le Monde kunne så senere fortælle, at lovovertræderen er en 80-årig mand, som er tidligere byrådsmedlem for det højreekstreme parti Front National (som siden har skiftet navn til Rassemblement National) i forstadskommunen Les Mureaux. Den gamle mand kan regne med en bøde og formentlig også en tur i spjældet.
Sagen har nået et niveau, hvor præsidenten har meldt sig på banen. Mandag, som var Frankrigs nationale Sejrsdag, var han ude på Twitter med en fordømmelse af hærværket. “At angribe et kunstværk er at angribe vores værdier,” skrev han. Det passede ham nok fint, at hærværksmanden tilhørte hans politiske modstandere.
Støt Onkel Reje
Der findes folk, som ikke kan kigge på et billede uden at se noget forkvaklet. Det er meget mærkeligt, ja, suspekt. Bag det ligger ofte en blanding af paranoia, konspirationsteorier og antivaxxer-elementer og en manglende evne til at abstrahere. I Danmark er det som bekendt senest gået ud over børne-tv-figuren Onkel Reje. Onkel Rejes alter ego Mads Geertsen har været nødt til at sygemelde sig efter gemen chikane fra dubiøse konspirationsteoretikere med knald i låget. De opfatter Onkel Rejes udfoldelser på tv som “pædofiliserende” grooming af børn. Det er folk, som er uden for pædagogiske rækkevidde.
Det eneste, vi andre kan gøre er at slå ring om kunsten, kunstnerne og det frie ord. På Facebook er der nu en støttegruppe for Onkel Reje med 5.500 medlemmer. I Frankrig råber præsidenten op. Mads Geertsen er på sin egen boldbane en stor kunstner. Onkel Reje bør komme på finansloven. /Oliver Stilling