Telefonen er fædrelandsløs

Hvis Donald Trump bliver præsident, vil han ”få Apple til at lave sine computere og iPhones i vores land, ikke i Kina”, som han siger. Folkehelten blandt unge studerende, Bernie Sanders, har også opfordret Apple til at producere mobiltelefonerne i USA, i stedet for som nu i Kina.

Men ingen af kandidaterne kan føre kravene ud i livet. I hvert fald ikke med det samme.

Præsident Obama spurgte engang Steve Jobs, hvorfor Apple ikke laver telefoner i hjemlandet. Jobs svarede, at det ikke kun var på grund af Kinas billigere arbejdskraft. Kina tilbød nemlig også ekspertise, fleksible fabrikker og leverandører, som kunne omstille sig hurtigere end deres amerikanske kolleger.

Men hvis vi ser bort fra dét og i stedet forestiller os, at Apple overtalte en af sine kinesiske leverandører til at åbne fabrikker i USA – eller selv gjorde det. Ville det så overhovedet kunne fungere?

Apple ville godt kunne tjene fornuftigt på at producere iPhones i Amerika uden at hæve priserne synderligt, ligesom de også allerede producerer visse luksus-Mac-computere. Der er dog et væsentligt problem, som underminerer Trumps og Sanders’ argumenter. Det står klart, når tankeeksperimentet føres til ende.

Scenarie #1

I dag samles iPhones på syv fabrikker – seks i Kina og en i Brasilien. Hvis telefonerne blev samlet i USA, men stadig brugte internationale komponenter, hvor meget ville det så ændre prisen på apparatet?

Komponenterne i en iPhone 6 Plus, der sælges for cirka 5.000 kroner, koster ifølge markedsanalyser fra IHS omkring 1.500 kroner. Apples nyeste model, en iPhone SE, sælges for 2.600 kroner, mens IHS estimerer, at dens komponenter er omkring 1.000 kroner værd.

At samle komponenterne til en iPhone koster ifølge IHS cirka 26 kroner. Ifølge Jason Dedrick, der er professor på School of Information Studies på Syracuse University, er prisen for samling af en iPhone lidt højere, cirka 66 kroner. Dedrick vurderer, at prisen ville stige til 200-250 kroner, hvis arbejdet skulle udføres i USA. Til dels fordi arbejdskraft er dyrere i USA, men mest fordi det ville blive dyrere at fragte alle komponenterne til USA i stedet for kun at flytte det færdige produkt.

Hvis alle andre udgifter forblev de samme, ville det betyde, at den endelige pris for en iPhone 6s Plus ville stige med cirka fem procent.

Hvilke fordele ville det give USA? Apple siger, at deres leverandører har mere end 1,6 millioner ansatte. Men kun en lille brøkdel af dem samler de færdige telefoner. Så selvom Apple kunne overbevise én af sine leverandører om at samle iPhones i USA, ville det ikke få den omvæltende betydning, som Trump og Sanders antyder.

Scenarie #2

Hvad så hvis komponenterne også blev lavet i USA?

Næsten halvdelen af Apples 766 leverandører af dele til iPhones, iPads og Macs ligger i Kina. Japan har 126, USA har 69 og Taiwan 41.

Forsiden af en iPhone er lavet af Cornings hårde Gorilla Glass. Det produceres i Kentucky, Sydkorea, Japan og Taiwan. Det bruges til at konstruere telefonens touch screen, som sammen med computer chips nedenunder er de dyreste dele af en iPhone. En samlet forside på en iPhone SE koster 132 kroner.

En anden stor udgift er telefonens processor. Den består af en chip, som Apple selv har designet. Men Apple outsourcer produktionen af chippen til Samsung og det taiwanesiske firma TSMC.

Et modem koster 100 kroner. Hukommelse koster 100 kroner oveni. Og det samme med højtalerne.

Mange af disse chips bliver lavet på kontrakt, så det er svært at vide, præcis hvor de er fremstillet. Duane Boning, der er elektrisk ingeniør ved MIT, vurderer, at der ”stort set ikke er nogen prisforskel” i produktionen af disse chips fra land til land: ”Prisen for arbejdskraft er kun en mikroskopisk del af omkostningerne for det udstyr, der er nødvendigt for sådan et produktionsapparat til flere milliarder dollars.”

Alex King er leder på Critical Materials Institute på Department of Energy´s Ames Laboratory. Han pointerer, at teknologien, der skal bruges til at lave chippene, forældes hele tiden. Og den teknologi bliver stadig lavet i USA. Det betyder, at hver ny generation af teknologi kan sælges til fabrikker i hele verden.

Kunne hele denne proces gøres i USA? Dedrick og hans kolleger vurderer, at det ville gøre telefonen 200-250 kroner dyrere. I hvert fald i starten ville ”fabrikker i USA ikke kunne konkurrere med dem i Asien”, siger Dedrick.

Scenarie #3

For virkelig at forstå, hvor vigtig international handel er for tech-industrien, kan vi prøve at forestille os et scenarie, der går endnu længere end Trumps og Sanders’ forslag: Hvad hvis Apple prøvede at lave en iPhone med ”amerikanske atomer”, så USA overhovedet ikke var afhængig af udenlandske regeringer for at få fat i de nødvendige råmaterialer?

Ifølge Alex King indeholder en iPhone omkring 75 kemiske elementer – to tredjedele af det periodiske system. Bare telefonens yderside, som er lavet af aluminium og glas, består af mange materialer, som ikke kan købes i USA.

Apple ville være nødt til at importere de såkaldt sjældne jordarter (som egentlig ikke er sjældne, men bare svære at udvinde) fra Kina, som producerer 85 procent af verdens beholdning. Et af disse elementer, Hafnium, er uundværlig for at producere telefonens transistor. Neodynium skal bruges til magneter, der blandt andet får telefonen til at vibrere. Og et andet sjældent eksempel, lanthanum, er nødvendig for at lave kameralinsen.

Med andre ord: ”Intet apparat kan laves fra mine til samlebånd i et enkelt land,” siger David Abraham, der er forfatter til en ny bog om sjældne jordarter, The Elements of Power.

iPhonen er et symbol på amerikansk opfindsomhed, men den er også et eksempel på de uundgåelige realiteter i en global økonomi, hvor kun få varer efterhånden kan produceres i ét enkelt land.