Stephen Hawking

Hvem?

Han er en verdensberømt 74-årig teoretisk fysiker fra England, der lige har været i Danmark, hvor undertegnede havde æren af at se ham i egen person.

Hvad er han kendt for?

Det er svært at forestille sig, men der var engang, hvor folk gik og troede, at intet kunne slippe ud fra et sort hul, og at det derfor kun kunne opsluge masse. Tænk at leve i sådan uvidenhed! Det ændrede sig heldigvis i 1974, da Stephen Hawking foreslog, at sorte huller kan omdanne deres masse til energi og afgive stråling, der nu kendes som Hawking radiation.

Og hvad så?

Okay, det er nok de færreste, der kan bruge den information til noget. Sandheden er, at han er mest berømt, fordi han sidder i kørestol og kun kan tale med en robot-stemme gennem en computer. Han har også medvirket i stort set alle tv-shows, måske lige på nær Ultimate Survival med Bear Grylls. Skuespilleren Eddie Redmayne vandt også en Oscar for at portrættere Hawking i filmen The Theory of Everything i 2015. Desuden bringer medierne tit citater fra ham, hvor han i forbifarten har udtalt sig om rumvæsener og menneskehedens undergang, hvilket har givet ham et ry for at være videnskabens dommedagsprofet.

Så er han ikke et geni?

Hans teorier om sorte huller er selvfølgelig ekstremt vigtige. Som astrofysikeren Neil Degrasse Tyson forklarede: ”Man går ind i videnskab, fordi man vil gøre en opdagelse. Man vil udvide vores viden om universet. Få kommer nogensinde til at nå det mål. Det har Stephen Hawking.” Men der er mange genier i den branche, og de fleste fysikere kan nævne mindst ti, der har haft større betydning end ham.

Hvorfor taler alle om ham nu?

Onsdag i denne uge gav han en udsolgt forelæsning om sorte huller i DR Koncerthuset.

Hvordan var det?

Jeg var selv til stede og mærkede suset, da den paralyserede professor blev kørt ind på scenen af sin hjælper. Alle i salen rejste sig og klappede og skreg, som om han var en rockgud. Kronprinsesse Mary var blandt tilskuerne. Pressefotograferne knipsede løs bag stolerækkerne. Da Hawking var på plads midt på den tomme scene, blev salen helt stille. Alle holdt vejret, mens sensoren på Hawkings ene kind aflæste bevægelserne i kæbemusklen og omdannede dem til aftenens første sætning: ”Can you hear me?”

Sådan starter han alle sine forelæsninger. Måske er det bare for at tjekke, at udstyret virker. Måske er det for at etablere kontakt med publikum, hvis nogen skulle være i tvivl om, at der gemmer sig et menneske inde bag cyborg-stemmen. Med det samme gik han i gang med at tale om sorte huller, og et powerpoint-show med planeter og ligninger tonede frem på skærmen over ham. Og så var det lidt, som om det først nu gik op for flere blandt publikum, at de skulle lytte til en fysikforelæsning i den næste times tid, og at det egentlig ikke var noget, de syntes var særlig interessant. Fotograferne trippede utålmodigt, publikum tog billeder med deres telefoner. Alle var kommet for at se Stephen Hawking, men hvor mange var kommet for at høre ham?

Hvad skete der så?

Der var særligt én ting, der gjorde stort indtryk på mig. Han fortalte om en dårlig science fiction-film, han så i 1970, hvor hovedpersonen rejste ind i et sort hul og endte i et andet univers. Da forelæsningen en time senere var ved at være slut, vendte han tilbage til den film. Han havde fortalt, hvordan hans forskning havde bevist, at sorte huller udleder stråling. Nu hævdede verdens mest berømte videnskabsmand, at sorte huller kunne være portaler til andre universer.

Mener han det?

Jeg tænkte også, at manden havde storhedsvanvid, men hans forelæsning argumenterede overbevisende for, at det var en mulighed. Jeg tror, det var hans vigtigste pointe. Som forsker skal man være kritisk, men man skal også være åben over for de muligheder, som andre synes lyder skøre. Som han selv rundede af: ”Hvis du føler, du er i et sort hul, så giv ikke op. Der er en vej ud.”

Hvad kan vi lære af det?

Hawking er måske ikke verdens førende fysiker. Det kan godt være, at han ikke har vundet en Nobelpris endnu. Han har fået så mange mennesker til at undre sig over universets gåder, og i min bog er det lige så nobelt. Han har dedikeret sit liv til at kommunikere noget så abstrakt som teoretisk fysik ud til et bredt publikum, og det er endda samtidig med, at det at kommunikere har været en enorm udfordring for ham.

Jeg tror, at alle endte med at blive inspirerede af Hawkings forelæsning. Jeg håber, at han rørte alle med sine tanker, og jeg håber, at han vil blive ved med det mange år endnu.

Forresten

Hvis du ikke kan få nok af Hawking, men har fået nok af kosmologi, så er John Olivers interview værd at se.