Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hvor længe kan en eksplosion vare? Åbenbart tre år, hvis man skal tro astronomer fra University of Southampton. Godt otte mia. lysår væk har man observeret en eksplosion ti gange skarpere end en supernova, som mistænkes at være et resultat af en gassky, der er blevet opslugt af et sort hul. Efter først at være blevet opdaget i 2020, ser braget blot ud til at blive ved og ved. Det har endda fået et navn: AT2021lwx.
Verdensrummet kan, vidunderligt nok, sætte alting i perspektiv. Det kan få os til at føle os små og ubetydelige, men det kan også tage presset fra alle de umulige drømme, vi lader hverdagen med. For hvad betyder de vel i det store billede, hvor vores planet blot er en bleg, blå prik i den store intethed? Irriterende nok kan universet dog også returnere os til jorden med raketfart. For beskriver AT2021lwx ikke meget godt den virkelighed, vi har levet i siden pandemien, hvor alt har virket som et langstrakt kaos? Se bare på japanerne, der nu har brugt mundbind så længe, at de næsten har glemt, hvordan man smiler. Det er bare ikke holdbart med al den undtagelsestilstand.
Så meget synes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) trods alt også at have indset. Når han i dag, tirsdag, præsenterer regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi på Københavns Universitet, bliver det med fokus på en ny, såkaldt “pragmatisk idealisme” – i modsætning til forgængeren Jeppe Kofods “værdibaserede” linje. På et tidspunkt bliver kriserne jo så kontinuerlige, at man må droppe de fintfølende formålserklæringer, og i stedet smøge ærmerne op. Så det har Lars Løkke altså tænkt sig, som han også fortæller (betalingsmur) i et længere interview med Politiken.
Reglerne for enstemmighed i EU’s udenrigspolitik er Løkke klar til at tage et muligt opgør med, mens udenrigsministeren også ønsker en “mere ligeværdig” dialog med Afrika. Helst sådan en dialog, der ikke bliver for “popsmart” med fokus på good governance og deslige. Nej, vores værdier må tilpasses i praksis, for der er krig i Europa, og det har altså ændret spillepladen. Eller, krigens “fremkaldervæske” har i hvert fald skabt et klarsyn, som Løkke får formuleret det på karakteristisk kluntet manér:
“Vi er på vej ind i en ny verdensorden, men det er jo ikke sådan, at 24. februar markerer en dagen før og en dagen efter. Det er derfor, jeg har sagt det med fremkaldervæske. Altså, at det her accelererede nogle ting og skabte klarhed over nogle ting. Men en del af de ting, det skabte klarhed over, var der jo i forvejen.”
Hvordan Løkke lige skal få forklaret til sine ukrainske kollegaer, at Ruslands invasion d. 24. februar sidste år faktisk ikke skabte et før og et efter, må vist være et åbent spørgmsål – men eksplosivt, det er det da. Hvilket i øvrigt også kan siges om diskussionen af forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) planer om at have Arktis som topprioritet ved de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.
Til Politiken fremhæver Løkke pludselig vigtigheden af Østerssøen snarere end Arktis; for når rigsfællesskabets interesser skal varetages, “kommer man meget hurtigt ned i Østersøen”. Meget betryggende får Løkke dog indvendt, at de to ministre er ganske enige om taktikken: “Jeg tror, vi siger det samme. Altså, jeg ved, vi siger det samme, for vi har faktisk snakket om det.” Pyha, udenrigsministeren og forsvarsministeren har faktisk snakket sammen. Selvom linjen virker kaotisk, behøver Danmark altså ikke at bekymre sig. For AT2021lwx beviser vel også, at det tager både tid og tålmodighed at gennemskue tomheden. /David Dragsted