Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
Hvis man spørger den kunstige intelligens ChatGPT, hvad “borgerjournalistik” er for noget, kommer den med et bemærkelsesværdigt langt svar. Det er, som om emnet virkelig optager den, og måske vil den også gerne kompensere for sine egne fejl og mangler. Den har det jo med at lyve om stort og småt – man kan aldrig helt regne med den. Det gode ved ChatGPT er, at den som regel undskylder og retter ind, når man tager den i at “hallucinere”, som det kaldes, når kunstig intelligens griber fakta ud af den blå luft.
“Borgerjournalistik,” skriver ChatGPT, “refererer til den praksis, hvor almindelige borgere, der ikke er professionelle journalister, deltager i indsamling, rapportering og deling af nyheder og information”. Den tilføjer, at det er vigtigt at være opmærksom på, at borgerjournalistik ikke altid er underlagt de samme etiske standarder som professionel journalistik. “Der kan være udfordringer med hensyn til nøjagtighed, verifikation af information og beskyttelse af privatlivet”, og derfor er det vigtigt at “udøve kildekritik og evaluere pålideligheden af de oplysninger”, som borgerjournalistikken præsenterer.
“Men det ser sådan ud”
Danske DR har sammen med norske NRK, svenske SVT og finske YLE lavet en kortlægning over et netværk af personer i Norden, som nærmest systematisk spreder “disinformation”, der stammer fra russiske aktører, statsmedier og såkaldte troldefabrikker. Når man taler om mis- og disinformation, skal man holde tungen lige i munden. Disinformation er, når løgnen er bevidst, mens misinformation kan være ubevidst videreformidling af fejlagtig information. Det første er jo forbryderisk, det andet er i bedste fald idiotisk.
I de fire mediers kortlægning, som indbefatter i alt 152 personer, optræder en dansk “borgerjournalist” ved navn Jesper Larsen. DR omtaler ham igen og igen som netop det: borgerjournalist. Man må sige, at Jesper Larsen giver borgerjournalistik et dårligt navn. Fra sin hjemmeside og på diverse i internetfora deler han artikler og indslag om bl.a. russofobi i Europa og Danmarks støtte til Ukraine, som han er meget skeptisk over for. Man skal ikke læse særlig meget fra Jesper Larsens hånd, før man ser, at vi har med en nyttig idiot at gøre.
Nyttige idioter har det med at avle nyttige idioter. I april sidste år var Jesper Larsen inviteret med som gæst i radioprogrammet Krig i Europa på (det nye) 24syv. Værterne præsenterede ham for lytterne som “journalist og mediekritiker” og gav ham så ellers taletid. Hvad havde han på hjerte? Jo, hvordan man end vendte og drejede krigen i Ukraine, så ville russerne helt sikkert vinde, var han analyse.
I den mere horrible ende sagde han om de russiske soldaters (sidenhen veldokumenterede) massakre på civilbefolkningen i den lille ukrainske by Butja: “Nej, altså den der historie, vi får, den tror jeg overhovedet ikke på. Og der er jo alle mulige problemer med den, fordi Rusland forlod Butja den 30. marts, og så fire dage efter hører vi om de her lig.” Da radioværten spurgte, om det så var ukrainerne selv, der havde slået alle de civile ihjel, svarede han, at han ikke ville dømme, “men det ser sådan ud”.
Det må virkelig være en fornøjelse at være en Putin-elskende russisk embedsmand, der hver dag møder ind på et eller andet kontor uden vinduer i Moskva for at arbejde med spredning af propaganda og lort og disinformation, når man ved, at der rundtom i Europa sidder et utal af komplette Jesper Larsen’er og videreformidler hele molevitten og pakker det ind i ‘mediekritik’ og skepsis over for ‘de etablerede mediers’ fortælling.
Nu fremstår Jesper Larsen generelt ikke som den skarpeste kniv i skuffen. Men hvad er det så for nogle mekanismer, der er i spil, når mennesker, der vitterligt er intelligente, går hen og bliver konspirationsteoretikere? Vores kunstige ven ChatGPT har et par bud: 1. En stærk evne til at opdage og analysere mønstre. Og måske endda så stærk, at man begynder at se forbindelser og sammenhænge, som slet ikke er der. 2. Skepsis over for autoritet. “Dette kan være en positiv egenskab, men det kan også føre til mistillid over for etablerede institutioner og en åbenhed over for alternative forklaringer, herunder konspirationsteorier.” 3. Overvurdering af egne evner. “Nogle intelligente mennesker kan være tilbøjelige til at overvurdere deres egne evner og tro, at de er bedre til at vurdere komplekse situationer end eksperter og etablerede kilder.”
Godt set af ChatGPT! Som altid har den kunstige intelligens lige en kvik bemærkning til sidst: “At være intelligent betyder ikke nødvendigvis, at man er immun over for at blive tiltrukket af konspirationsteorier. For at bekæmpe konspirationsteorier er det vigtigt at fremme kritisk tænkning, kildekritik og evidensbaseret viden.” Det er ikke alle medier, som er den opgave voksen. /Oliver Stilling