Nyhedsanalysen
fw - mandag
Ugen begyndte med en dobbelt-op på valg. Først tog Oliver Stilling sig af søndagens nervepirrende opgør i Tyrkiet, hvor hverken præsident Recep Tayyip Erdoğan eller udfordreren Kemal Kılıçdaroğlu kunne mønstre over 50 pct. af stemmerne – hvorfor de nu skal ud i en ny runde, som Erdoğan er favorit til at vinde. Dernæst tog undertegnede (David Dragsted, i egen parentes) sig af den interessante udvikling i Thailand, hvor 42-årige Pita Limjaroenrat fra partiet Gå Fremad står til at blive ny premierminister – hvis militærjuntaen altså er med på idéen. Begge tekster kunne selvfølgelig læses i Føljeton mandag.