Bertrand Guay/AFP/Ritzau Scanpix
For nylig kom formanden for Repræsentanternes Hus Kevin McCarthy til at lave en gevaldig faux pas sammen med kollegaerne Mitch McConnell og Hakeem Jeffries: Under et besøg i Det Hvide Hus havde alle de tre amerikanske politikere iført sig hybridsko, der befinder sig et sted mellem en sneaker og en mere traditionel herresko – og straks lød der ramaskrig fra modeverdenens kronisk smålige smagsdommere.
Tøjkommentatoren Derek Guy kaldte det et decideret værdighedstab, mens magasinet GQ’s style director Yang-Yi Goh beskrev skovalget som “forfærdeligt”. Det kræver både smag, respekt og beslutsomhed at gæste præsidenten i Det Hvide Hus, må man forstå. Og det værste, man ifølge Goh kan gøre, er at vælge hybriden. “Bare forpligt dig,” lyder modemandens opsang. Enten vælger du sneakers eller hårde såler; aldrig begge dele på samme tid.
Hvordan statsminister Mette Frederiksen (S) vil tackle sit nært forestående besøg i Det Hvide Hus, må vi vente med at se til grundlovsdag. Men det er nu svært at forestille sig, at Mette Frederiksen ikke vil finde forpligtelsen ganske naturlig – og det uanset, hvilket fodtøj hun vælger. Selvom der på papiret er gået bemærkelsesværdig lang tid, fra Frederiksen først blev statsminister, til hun officielt besøger den amerikanske præsident, er det jo Danmarks bedste ven, der byder velkommen.
Som Mette Frederiksen selv siger i pressemeddelelsen, der tirsdag annoncerede det kommende visit, er USA nemlig “vores vigtigste allierede”, ligesom “det transatlantiske bånd er så stærkt, som det nogensinde har været”. Også præsidentens pressesekretær Karine Jean-Pierre fortæller, at Joe Biden ser frem til “yderligere at styrke de dybe og varige bånd mellem USA og Danmark”. Det er lige før man bør overveje at pakke hjemmeskoene.
Hvad bonkammeraterne konkret skal tale om, melder pressemeddelelsen ikke meget om – andet end at det bl.a. bliver det “dansk-amerikanske samarbejde”, krigen i Ukraine, den grønne omstilling og det kommende Nato-topmøde i Litauen, der løber af stablen i juli. Sidstnævnte emne vil sikkert fylde godt; og da særligt med rygterne om, at Mette Frederiksen kandiderer til at blive Nato’s næste generelsekretær. Hvis Danmarks statsminister reelt gør sig de forhåbninger, er det i hvert fald heldigt, at Biden nu har fundet tid til at mødes. Ja, når USA’s præsident samtidig aflyser planlagte besøg til Papua Ny Guinea og Australien, fordi han har for travlt med at forhandle økonomi med førnævnte Kevin McCarthy, har Mette Frederiksen faktisk grund til at føle sig lidt særlig.
Problemet for Joe Biden er pt., at USA har kurs mod en misligholdelse af sin gæld. Eftersom han ikke kan blive enig med republikanerne om en aftale, der vil løfte det amerikanske gældsloft, er pengene nemlig blevet kritisk knappe. Fuldt bevidst om, at Biden vil gøre alt for at forhindre en såkaldt public debt default, forsøger republikanerne at vinde økonomiske indrømmelser, som præsidenten heller ikke har lyst til at sluge. Resultatet er et pinagtigt og risikabelt spil kylling, der giver nervøse ticks i finansverdenen. Eksempelvis har præsidenten for Den Europæiske Centralbank Christine Lagarde udtalt, at hun “slet ikke kan tro, at de (amerikanerne, red.) vil lade en så kæmpe, kæmpe katastrofe ske”.
Som den danske økonom Torben Iversen interessant nok fortæller til Washington Post, er Danmark ret beset det eneste industrielle demokrati udover USA, der har sat en nominel værdi for sit gældsloft. Den store forskel er blot, at der i Danmark er tale om en teknisk formalitet, da vores nuværende gæld befinder sig langt under loftet. Uanset hvad, kan det dog være, at Mette Frederiksen lige skal fortælle Joe Biden, hvordan man kan skaffe flere penge til statsbudgettet i en ruf. Som finansminister Nicolai Wammen pludselig kunne meddele tirsdag, har man eksempelvis lige fundet yderligere 16 mia. kr. til det økonomiske råderum frem mod 2030. Det er lige før, det ligner ren magi.
Med et trylleslag er regeringens hidtidige krisefortælling – der har skullet legitimere en lang række “nødvendige” reformer – i hvert fald blevet godt og grundigt udfordret. Men som Wammen også har skyndt sig at påpege, betyder det altså ikke, at vi alligevel har råd til at holde store bededag. Det er noget med øget beskæftigelse og tre mia. kr., som er øremærkede. Skoene skal altså hverken være for fine eller for afslappede; det vigtigste er blot, at de stadig er for små. /David Dragsted