Palmeoliens pris

Lúcio Tembé er affotograferet i sorthvid. Han har seriøse øjne. En halskæde af håndskårede træperler om halsen og en majestætisk fjerpagt på hovedet. På et andet ligger han ned. Hans ansigt er hævet, opsvulmet. Hans hår er snavset, og blodet og jorden har blandet sig på det hvide hospitalsstof, han ligger på.

Den 14. maj blev høvdingen Lúcio Tembé forsøgt myrdet på en landevej på vej ind i Turé-Mariquita; et område primært beboet af folk fra den oprindelig befolkning i den nordlige stat Pará i Brasilien. Tembé er en prominent figur i det, der er døbt “palmeoliekrigen” – kampen mellem den oprindelige befolkning og palmeolieproducenterne i regionen. Ifølge chefanklageren i Pará er attentatforsøget blot det seneste i en lang række menneskerettighedsovertrædelser i Amazonas.

I slutningen af sin første regeringsperiode præstenterede Luiz Inácio Lula da Silva det, der lød som en perfekt plan: Brasilien skulle satse på at opbygge egen palmeolieproduktion. Produktionen ville være “bæredygtig” og kun finde sted, hvor Amazonas allerede var blevet afskovet, særligt i landets nordlige region. Og så ville det skabe jobs. Ét job per 10 hektarer. I Pará, hvor 85 pct. af landets palmeolieproduktion foregår over 207.000 hektarer, er det en hel del.

Virkeligheden blev dog en anden. I flere år har der været eskalerende konflikter imellem landets største palmeolieproducenter og de omkringliggende indfødte samfund. Der er blevet rapporteret om overtrædelser af menneskerettigheder, slem forurening af jord og såkaldt land grabbing. Nu står mordforsøget på Lúcio Tembé også og dirrer konspiratorisk.

Stjålent land

Agropalma, en af statens store palmeolieproducenter, blev i 2022 anklaget for at have tilegnet sig halvdelen af deres 264.000 hektarer gennem dubiøse metoder; efter sigende har producenten stjålet en stor del af Quilombola-samfundets nedarvede land. Flere af områderne, Agropalma anklages for at have bygget på, var kirkegårde.

“Gennem de sidste 50 år har fremrykningen ind i disse områder fundet sted. Det har fjernet beboere og erobret områder, både lovligt og ulovligt,” forklarer Antonio Ioris, professor ved Cardiff Universitet, til Føljeton. “Og regeringen er en lige så stor del af problemet, for den har promoveret kolonialiseringssystemer og bygget veje. Det er et virkelig kompliceret billede. Fundamentalt set er det et angreb på det fælles. Hvad, der sker i Amazonas, er et koncentreret angreb på fælles land og biodiversitet.”

Den manglende regulering og handling fra regeringstoppen skyldes doven håndhævelse af loven og bureaukrati, påpeger Antonio Ioris. Både under og efter den højreradikale præsident Jair Bolsonaro – der sad på posten fra 2019-2022 – blev befolkningen opfordret til at udnytte Amazonas, hvilket medførte en stigning i volden mod den oprindelige befolkning.

“Man har kunnet se, hvilken betydning det har, hvem der er præsident og hvilken politisk linje, der bliver lagt. Under Bolsonaro blev ulovlige aktiviteter i Amazonas legitimeret, både retorisk og lovgivningsmæssigt. Han gjorde det nemmere for ulovligt tømmer og minedrift på indfødte folks jord, jagten på guld, mineraler og så videre. Han havde en plan om, at indfødte folks jord skulle inddrages ud fra en diskurs om, at de skulle inkluderes i samfundet, og at de ikke skulle leve i isolerede reservater,” uddyber Marie Kolling, seniorforsker i brasiliansk politik ved Dansk Institut For Internationale Studier.

“Siden Bolsonaro kom til magten i 2019, har folk fået færre penge mellem hænderne, og der er kommet en markant stigning i sult. Folk, der går sultne i seng, rammer nu mere end 33 mio. brasilianere. Det er så slemt, som da Lula startede som præsident tilbage i 2003. Det første, han gjorde, var at sætte ind over for sult i Brasilien og hungersnød. Det har han så kunnet gøre en gang til, nu hvor han er trådt til i 2023,” understeger Kolling.

Selvom Lula gik til valg på en i modsætning til Bolsonora langt mere omfattende klimapolitik og et løfte om at beskytte Amazonas, så verdens største regnskov for mange brasilianere længere væk. Der er andre og mere akutte problemer på daglig basis at håndtere. Derudover står Lula over for en kongres, hvis flertal ikke er hans side, når det gælder klimakamp og indfødtes rettigheder.

“Hele miljøbeskyttelsen er under angreb,” siger Antonio Ioris og påpeger, at kongressen i denne uge “afmonterede” Miljøministeriet og det splinternye Ministeriet for indfødtes rettigheder. Sidstnævnte blev oprettet, da Luiz Inácio Lula da Silva tiltrådte posten som præsident for anden gang i januar 2023. Men nu står ministeriet til at miste muligheden for at kunne afgrænse landområder til den oprindelige befolkning.

“Der er begået så meget vold mod os oprindelige folk, og retfærdigheden sker aldrig. Hvor mange liv skal gå tabt, før at der sker handling?” sagde Miriam Tembé, en af lederne for Tembé-folket og Lúcios kusine, efter hendes fætter blev skudt. Efterdønningerne fra Jair Bolsonaros hårdnakkede heksejagt på oprindelige folk dog stadig mærkes helt fra kongressen til Amazonas skove og på Lúcio Tembés krop. Og med en regeringstop, der har svært ved at få gennemtrumfet sin politik, står de indfødte samfund alene tilbage med kampen. /Astrid Plum