Bedst som vi troede, at vi ikke længere ville blive overraskede over dommedagslignende klimaoverskrifter, kom DR torsdag med en sand joker: ‘Verdens største koralrev har klamydia’. Jamen, så fuck fuck da (eller… er det problemet?). Først kom kønssygdommen efter en tur på A-bar, så var det de australske koalaers tur, og minsandten om den nu ikke havde fundet vej til Great Barrier Reef. Enten måtte det være en konspiration rettet mod livet down under, eller også var der nogle vigtige detaljer, vi havde misset.
Heldigvis afslørede en nærmere læsning, at det for en gangs skyld ikke er os, der har røvrendt koralrevet. Nej, der er blot tale om en klamydia-lignende bakterie, som et hold forskere fra University of Melbourne har fundet i et enkelt rev, kaldet Feather Reef. Selvom situationen stadig skal granskes yderligere, mistænker forskerne, at bakterien har været i korallerne hele tiden, og at den ligefrem hjælper dem med at optage vitaminer og afvise skadelige bakterier. Som kurator på Den Blå Planet Lars Skou Olsen forklarer til DR, er der altså tale om en god opdagelse; måske kan vi bruge den til at hjælpe korallerne i pressede situationer.
Og ja, det er så her, pilen alligevel peger tilbage på os, selvom vi heldigvis ikke har givet koralrevet klamydia:
“Sådan som det er nu, så er der mange ting, der truer korallerne, og én af de værste ting, det er jo klimaforandringerne. Temperaturerne stiger, og så bliver korallerne stressede.”
Hvalens værdi
Man behøver imidlertid ikke at være koral for at blive presset over vejrprognoserne. Meget tyder på, at vi står over for en såkaldt super-El Niño, som truer med at gøre den fortsatte opvarmning endnu mere ekstrem. Mens en “normal” El Niño-periode ses ca. hvert fjerde år, kommer super-udgaven af vejrfænomenet typisk med 10 til 15 års mellemrum. Og går det som metereologerne forventer, står præcis sådan en fætter til at ramme os og nå sin fylde styrke til efteråret.
Ved at svække passatvindene i Stillehavet vil El Niño – spansk for “barnet” – øge temperaturerne i en sådan grad, at der ifølge FN er 66 pct. sandsynlighed for, at vi vil komme op over 1,5-graders målet fra Parisaftalen. Og uanset hvad, vil fænomenet få konsekvenser for alt fra kaffebønder til vækstglade økonomer. Som TV 2 påpeger – med henvisning til en undersøgelse fra Dartmouth College – frygtes El Niño nemlig at koste verden 20.000 mia. kr., “svarende til cirka 16 gange Danmarks statsbudget”.
Hvis det her var et stykke “konstruktiv journalistik”, ville vi nu nævne et par eksempler på opløftende klimatiltag, der straks skulle dæmpe dommedagsbasunerne. Vi har da også brugt tid på at læse en længere historie i Wired om en økonom kaldet Ralph Chami fra Den Internationale Valutafond, som har taget orlov fra sit daglige arbejde for at værdisætte alt fra hvaler til havgræs, så de kan bruges i et nyt carbon offsetting-system. Bedst som vi skulle til at købe hval-aktier, blev vi imidlertid forstyrret en ny rapport der siger, at hele 93 pct. af olieselskabet Chevrons carbon offsets er det rene bras – og pludselig blev vi mindet om, at carbon offsetting generelt er et grønt fatamorgana.
Nå, i det mindste vil Norges uhyggeligt store oliefond presse Chevron til at nedsætte nogle mere håndfaste klimamål, og det er vel også en slags sejr. Særligt hvis man lige glemmer, at vi nok havde stået et helt andet sted, hvis den stærkeste armvrider ikke var en forpulet oliefond. Klamydia er irriterende, men sygdommen kan kureres med en hurtig pille. Det kan pessimismen over klimakrisen ikke – og faktisk er det mest konstruktive at være rasende. /David Dragsted