Finanspolitiske forhandlingsbrikker

Natten til mandag lykkedes det langt om længe USA’s præsident, Joe Biden, og Kevin McCarthy, den republikanske leder af Repræsentanternes Hus, at indgå et længe ventet gældskompromis. På den ene side ophæves det nuværende gældsloft frem til 1. januar 2025 – så man først står med hovedpinen på den anden side af næste års præsidentvalg – mens McCarthy som gengæld har gennemtrumfet besparelser for de næste to år.

Ifølge Biden har ikke alle fået det, de ville, men i stedet har man nået en midlertidig middelvej, der tilgodeser de to råbende fløje inden den overhængende deadline på mandag d. 5. juni, hvor regeringen angiveligt ikke har nok penge til at betale sine regninger. Går alt som forventet, skal aftalen derfor onsdag til afstemning i Kongressen, hvor Biden skal offentliggøre den aftalte lovtekst mindst 72 timer forinden.

Ingen kender endnu de konkrete tal, og demokraterne og republikanerne kæmper selv med at få matematikken til at gå op: Ifølge Det Hvide Hus vil aftalen sænke udgifterne med omkring 1 mia. dollar over de næste 10 år, mens republikanerne hævder, at de egentlige besparelser er dobbelt så store. Hvad man dog ved er, at aftalen indebærer øgede amerikanske forsvarsudgifter, færre penge til skattevæsenet og, mere opsigtsvækkende, en enorm gasrørledning, som den demokratiske senator Joe Manchin har fået igennem i West Virginia – og som Biden er gået med til, selvom klimaet ellers har været en af de store knuder i gældsdiskussionerne.

USA har siden 1917 haft et loft over, hvor meget regeringen kan låne, og mens det har været hævet over 78 gange siden 1960, er det altså en politisk stridsøkse, der igen og igen er til diskussion før og efter de amerikanske valgkampe. Det er modsat i Danmark, hvor gældsloftet på godt 950 mia. kr. er sat så højt for at undgå, at det aldrig bliver en “politisk forhandlingsbrik”, som Laura Sunder-Plassmann, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, siger til det amerikanske medie CNBC. Mens Danmark fremhæves som et af de eneste lande med egentligt nominelle lofter, har de øvrige EU-lande ikke-bindende mål om at holde gælden på under 60 pct. af BNP, hvor det lige nu er til forhandling, hvor hurtigt lånene fra coronakrisen skal betales tilbage.

Ifølge Bloomberg er der dog i USA’s midlertidige gældskompromis tale om relativt beskedne besparelser: Det er kun “et stykke – af et stykke”, der skal skæres i budgetterne, og det finanspolitiske billede kommer dermed ikke til at ændre sig over natten. Nu skal kompromiset sælges til partigrupperne, og først senere på året skal det godkendes i begge kamre. Men som Biden mandag sagde til de fremmødte journalister, er der foreløbigt meget der tyder på, at aftalen går igennem: “Jeg har aldrig sagt, at jeg er sikker på, hvad Kongressen vil gøre, men jeg har det rigtig godt med det.” /Emma Louise Stenholm