Ingen lige vej til Huxit

Efter i årevis at have sponsoreret reklamer, der beskylder EU for at “ødelægge” landet, sammenlignet EU med Sovjetunionen og udfordret nødvendigheden af LGBT-rettigheder og et uafhængigt retssystem, har Ungarns Viktor Orbán konstant bevæget sig på kollisionskurs med EU. Men han er aldrig nået helt ud over kanten.

Med 442 stemmer mod 144 har en koalition af europaparlamentarikere nu igen blæst til kamp mod Ungarn. Helt bogstaveligt sætter de spørgsmålstegn ved premierministerens lederevner. Næste år skal Ungarn overtage formandskabet for Det Europæiske Råd og dermed sætte retningen for unionens politiske prioriteter.

I den vedtagne resolution er man blevet enige om at ville forhindre formandskabet. Selvom ordene lyder tilpas vage, er det en opsigtsvækkende ensrettet udmelding fra parlamentarikere, der også tæller EPP-gruppen på den europæiske højrefløj – som Orbáns Fidesz-parti selv engang var en del af. “Det er på tide, at vi begynder at sætte hårdt mod hårdt,” siger den nederlandske europaparlamentariker Sophie in ‘t Veld, ligesom den tyske europaminister Anna Lührmann på samme måde er “i tvivl” om Orbáns evner.

Der er dog umiddelbart to problemer. For det første er resolutionen, der skal forstås som en opfordring, ikke-bindende. Alt andet ville være umuligt og utænkeligt, men heri ligger netop også den anden krølle: At man ikke skriver så meget om, hvilke “nødvendige foranstaltninger”, der konkret skal tages. Orbán har allerede den ret alvorlige artikel 7-procedure imod sig, der kan resultere i, at et land mister sin stemmeret. Den proces er imidlertid gået i stå, ligesom tilbageholdelsen af EU-midler ikke har haft den store effekt.

Den største hovedpine er dog, at selv juraeksperter er i tvivl om, hvordan EU-traktaten skal fortolkes. Der er tale om et juridisk minefelt, hvor det er uklart, hvordan det på papiret skal være muligt at fratage et land retten til det roterende formandskab.

Selv dem, der har udfærdiget forslaget, indrømmer, at der ikke er nogen åbenlys vej til at blokere Ungarn. Det mest sandsynlige er derfor, at formandskabet enten skubbes et par år, hvilket ifølge den tidligere italienske premierminister Enrico Letter vil være den mest Bruxelles-agtige løsning. Kan dette heller ikke lade sig gøre, er europaparlamentarikerne klar med både plan B og plan C – at gennemføre formandskabet “uden glitter og glamour”, som in’t Veld formulerer det: “Ingen fotooptagelser, ingen glitrende pressekonferencer”.

Juraen har aldrig været det vigtigste for Orbán, selvom den ungarske justitsminister, Judit Varga, kalder miseren for “nonsens”, da formandskabet er givet af traktaten. Samtidig giver det Ungarn nok et argument mod EU på et tidspunkt, hvor folkestemningen ellers er vendt i hjemlandet: Hvor ungarerne i årevis hellere har villet have EU end Orbán, er opbakningen ifølge en eurobarometer-måling fra foråret faldet med hele 12 procentpoint.

I teorien kunne Orbán selv vælge at gå. Men trods flere års rygter, er der ikke et ungarsk exit – et såkaldt Huxit – på vej: Premierministeren har flere gange holdt fast i, at han slet ikke er interesseret i at forlade unionen, og at det ikke økonomisk giver mening. Siden østudvidelsen i 2004 har Orbán nydt godt af over 110 mia. euro fra EU-medlemskabet, hvormed Ungarn er et af de lande, der modtager mest EU-støtte pr. indbygger. Som Agnes Urban, direktøren for den Budapest-baserede tænketank Mertek Media Monitor siger til Bloomberg, har EU-medlemskabet fra begyndelsen handlet om pengene.

Skulle Ungarn forlade EU, vil det heller ikke have den samme økonomiske betydning for Bruxelles, som Brexit havde det. Snarere vil omkostningerne være symbolske, da Ungarn står som en af de tydeligste repræsentanter for EU’s østudvidelse i 2004. Og hvis ikke der er plads til Orbán, kan man så overhovedet tillade sig at give grønt lys til de mange østkandidatlande, der udover Ukraine tæller bl.a. Nordmakedonien og Moldova – lande, der ligeledes kæmper med korruption og et politisk styret retsvæsen?

Accepterer man således fodfejl fra andre lande i den højere sags krigstjeneste, giver EU reelt kun Orbán endnu stærkere kort på hånden. Dermed er resolutionen bedst nyt for Ungarn – og allerdårligst for Bruxelles. /Emma Louise Stenholm