Nyhedsanalysen
James Fallows folder vingerne ud
James Fallows folder vingerne ud
Forleden måtte flere F-16-fly på vingerne, da et privat jetfly fløj ind over Det Hvide Hus i Washington, D.C. (dog meget højt oppe). Flyet styrtede ned til sidst. Ingen af de fire ombordværende personer var formentlig ved bevidsthed, da motorerne til sidst satte ud. Den pensionerede journalist James Fallows, der i en årrække var en fremragende national korrespondent for magasinet The Atlantic – og i øvrigt taleskriver for præsident Jimmy Carter – er nørdet fascineret af fly og luftfart og gennemgår sagen i detaljer her i sit nyhedsbrev Breaking the News, som er opkaldt efter en populær bog om medierne, han skrev i 1996.