Naturen visner på forhandlingsbordet

Mens Frankrig og Belgien har efterspurgt en pause fra nye grønne love i EU, er der ifølge EU-Kommissionens vicepræsident Frans Timmermans ingen tid at spilde: Verden står over for “en risiko for et ecocide, der udgør en trussel mod menneskehedens overlevelse”.

Mere konkret befinder EU sig i en situation, hvor 1.677 dyre- og plantearter er truet med udryddelse, og 81 pct. af europæiske naturlige habitater er i ringe eller dårlig tilstand. Den situation vil unionen ændre med en forordning om naturgenopretning og nye regler for kemiske pesticider. De to lovforslag indebærer, at alle EU’s beskadigede økosystemer skal genoprettes inden 2050, mens pesticidanvendelsen skal halveres senest i 2030.

Denne plan blev sidste sommer præsenteret som et centralt element af biodiversitetsstrategien i den europæiske Green Deal og var afgørende for EU’s forhandlingsposition til COP15 i Montréal. Her blev verdens lande blev enige om, at 30 pct. af naturen til lands og til vands skal være beskyttet i 2030.

Dødvande

“Vi står på kanten af ​​klippen med biodiversitetskollaps og at afvise ​​loven om naturgenopretning ville være at springe ud i tomrummet,” siger Virginijus Sinkevičius til The Guardian. Så hvem er det, der forsøger at skubbe EU-kommissæren for miljø, hav og fiskeri ud over kanten?

I Europa-Parlamentet er det den største politiske gruppe European People’s Party, der har stået i spidsen for kampagnen imod de to nye reguleringer. Ifølge EPP lægger naturlovens mål pres på konkurrenceevnen og landbruget på et tidspunkt, hvor landbruget i forvejen er udfordret som følge af Ruslands krig i Ukraine, der tidligere eksporterede landbrugsprodukter til EU. Den konservative politiske gruppes modstand mod EU-Kommissionens grønne ambitioner ses desuden som et forsøg på at positionere sig inden valget til Europa-Parlamentet i 2024.

På deres side – og på gaden i Bruxelles – står landbrugslobbyen og landbruget samt de interessegrupper, der repræsenterer fiskeri- og skovindustrien.

En række grønne ngo’er har dog påpeget, at EPP’s kampagne indeholder en del misinformation – såsom at loven vil ødelægge landsbyer, begrænse udviklingen af genanvendelig energi og medføre “global hungersnød”. Der er i modsætning til disse påstande “et bjerg af videnskabelige beviser, der viser, at truslen mod vores evne til at producere fødevarer i Europa og globalt i overvejende grad kommer fra klimaændringer og biodiversitetskollaps”, siger Ariel Brunner, som er direktør for ngo’en BirdLife, til Politico.

Sammen med flere forskere og Europa-Parlamentets centrum-venstre politiske grupper forsøger ngo’erne stadig at fiske EU-Kommissionens lovforslag ud af dødvandet.

Eller udvandet?

Ifølge direktøren for biodiversitet i WWF Europe Sabien Leemans forsøger EPP at svække forordningen om naturgenopretning og reglerne for kemiske pesticider i en grad, så de bliver “næsten meningsløse”.

Det samme gør nogle af de EU-lande, der ligeledes skal godkende lovforslagene. Udover Frankrig og Belgien er også Irland kritisk. Reuters har set et udkast til et forhandlingsdokument, der indeholder en række juridiske smuthuller og mindre ambitiøse mål. Det oprindelige forslag omfattede at genfugte 70 pct. af drænede tørveområder inden 2050. Et mål, som landene ifølge det lækkede dokument vil sætte ned til 50 pct.

Landenes miljøministre mødes d. 20. juni. Ugen inden afholder Europa-Parlamentet miljøkomité deres afstemning.

Tid er altafgørende. For det første, fordi det – ifølge EU-Kommissionen – er umuligt at nå EU’s juridisk bindende mål om at opnå klimaneutralitet inden 2050 uden naturloven. Derudover skal begge lovforslag, hvis det står til EU-Kommissionen, vedtages inden næste års valg til Europa-Parlamentet.

Timmermans er ifølge ham selv klar til at gå lovdokumentet igennem linje for linje, men “Kommissionen vil ikke komme med endnu et forslag. Lad det stå krystalklart. Det er der simpelthen ikke tid til.” /Emilie Ewald