Regeringen fanget i greenwashing

Klimapolitikken er dumpet. Igen. I virkelighedens verden er Danmark fortsat ikke på sporet af den bredt aftalte reduktion af drivhusgas-udledning. Så dyster er konklusionen i Klimarådets nye evaluering af den officielle fremskrivning fra Energistyrelsen.

Renset for retorik tegner det til, at SVM-regeringen pumpede tallene i rapporten ‘Klimastatus og -fremskrivning’, som ellers i april fik klimaminister Lars Aagaard (M) til at konkludere, at Danmark var “snublende nær” at nå delmålet om en reduktion på 50 pct. allerede i 2025. For ifølge Klimarådet holder de optimistiske beregninger ikke.

Intet tyder på, at statsminister Mette Frederiksen (S) talte sandt, da hun for nylig udtalte på Folketingets talerstol: “Vi kommer i mål med 2025-målet.” For det går reelt den forkerte vej. Den grønne omstilling ruller baglæns.

Konkret hævdede SVM-regeringen i forrige måned, at man kun manglende at opnå reduktioner på i alt 0,6 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2025, for derved og lige nøjagtigt at nå op på 50,00 pct. Men de uvildige kvalitetstjek fra Klimarådet viser et helt andet billede, en langt sortere fremtid.

I stedet for at være “snublende nær” konkluderer de uafhængige eksperter, at der mangler tre gange så mange reduktioner. I det nye notat fra Klimarådet hedder det i et lidt teknokratisk sprog: “For 2025-målet undervurderer fremskrivningen med god sandsynlighed reduktionsbehovet. Dermed er der et større behov for politisk handling, end fremskrivningen viser.”

I klartekst er det en kontant underkendelse af klimaminister Lars Aagaard. Han havde ikke sagligt grundlag for at hævde, at Danmark var lige ved at kunne indfri det første delmål i 2025, og han har endnu ikke leveret en plan, der kan sandsynliggøre, hvordan SVM-regeringen har tænkt sig at leve op til klimalovens målsætninger.

Klimarådet sætter fingeren ned på særligt to områder: For det første underkender de effekten af de tiltag, som allerede er vedtaget, og som SVM-regeringen hævder vil føre til betydelige reduktioner på kort sigt. Det gælder bl.a. på affalds- og cementområdet, hvor Klimarådet ikke finder der sandsynligt, at hverken den netop vedtagne selskabsgørelse af affaldsforbrændingerne eller de klækkelige rabatordninger til Aalborg Portland vil skabe den påståede klimaeffekt.

For det andet påpeger Klimarådet også, at Energistyrelsen har været lidt for kreativ med talgymnastikken, da man officielt regner med, at CO2-reduktionen skal knibe sig over 50 pct. bare på et enkelt tidspunkt – og hvor SVM-regeringen har spillet ud med et forslag om at øge mængden af biobrændsel i benzinen alene i 2024 og 2025. Formelt set kræver klimaloven imidlertid, at CO2-reduktionen på mindst 50 procent skal være realiseret gennem hele perioden fra 2024-2016, og altså ikke kun på ét enkelt tidspunkt.

Kombinationen af overvurderede effekter inden for affald og cement samt det fejlagtige og lettere manipulerende dato-mål, har karakter af en form for politisk greenwashing. SVM-regeringens politik farves grønnere, end den reelt kan siges at være. Og dermed vokser behovet drastisk og akut for at fremlægge nye og skrappere indgreb.

Bundlinjen er, at SVM-regeringen endnu ikke har fremlagt tiltag, som er blot i nærheden af det minimum, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget og lovfæstet. I klimaloven opereres sågar med et delmål i 2025 på 50 til 54 pct., og det er således det absolut mindste niveau, der ikke engang ser ud til at kunne blive ført ud i livet.

Klimaminister Lars Aagaard forsøger indtil videre blot at glide af på kritikken: “Jeg er glad for, at vi har stemmer som Klimarådet og andre, der giver input, og Klimarådets kommentering vil selvfølgelig indgå i det videre arbejde med fremskrivningen,” udtaler han i en skriftlig kommentar.

Indgå i det “videre arbejde med fremskrivningen”? Ja, det er mildt sagt. For oppositionen er allerede på barrikaderne. Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen kalder det for “katastrofalt” og mener, at SVM-regeringen bryder klimaloven. Men både hun og andre må sande, at det er nye tider i dansk politik. For SVM-regeringen har sit eget flertal, og klimaloven rummer faktisk ingen sanktioner, hvis det skulle ende med, at delmålet i 2025 ikke bliver nået.

Klimaloven er påfaldende elastisk, og det er regeringstoppen i fuld færd med at udnytte. Selvom Klimarådet nu har dumpet klimaminister Lars Aagaard, kan han realpolitisk sagtens rulle videre med dårlige undskyldninger eller akrobatiske undvigemanøvrer. Greenwashing er ved at blive den nye normal. /Lars Trier Mogensen