Nyhedsanalyse
Våbenappetitten er sat på pause
De europæiske forsvarsministre mødes i dag i Paris for at diskutere truslerne fra himlen. Og mens uenigheder mellem Frankrig og Tyskland risikerer at overskygge reelle resultater, har Danmark valgt slet ikke at møde op.
Efter en pause på fire år er det stort anlagte Paris Air Show – eller på fransk Salon international de l’aéronautique et de l’espace de Paris-Le Bourge – i dag mandag startet i Paris. Over en uge viser alt fra amatørflyentusiaster til Europas største våbenproducenter ivrigt deres nyeste modeller frem.
Over og på landingsbanen er flyvende taxaer og grønnere fly, som den franske præsident Emmanuel Macron har annonceret, at han vil smide milliarder efter. Men for Macron er det ikke kun en mere eller mindre uskyldig greenwashing-øvelse i forlængelse af hans symbolske forbud mod indenrigsfly, der på grund af betingelserne med småt reelt kun rammer tre ruter. “Oplev luftrummets fremtid” er overskriften på messen, hvor Macron også skel se på nye drone- og missilteknologier, der skal bruges til krigen i Ukraine.
I aften går turen til barokkomplekset Les Invalides, hvor han skal mødes med godt 20 europæiske forsvarsministre for at drøfte, hvordan de fælles kan modernisere det europæiske luftvåben. Ifølge det franske forsvarsministerium handler mødet altså om “truslerne fra himlen”, hvor det er tid til “strategisk kollektiv refleksion”.
Frankrig er dog ikke ligefrem på linje med sine allierede. Mens præsidenten holder fast i, at nye våbenteknologier skal være “lavet i Europa” som led i sin planer om en europæisk strategisk autonomi, går Sky Shield-koalitionen på 16 lande, ledet af Tyskland, imod. De vil hellere købe droneangreb og langtrækkende atommissiler fra USA, Israel – og Tyskland selv.
Men lederen af alliancen, den tyske forsvarsminister Boris Pistorius, er ikke selv mødt op, men har i stedet sendt oprustningsminister Benedikt Zimmer. Ifølge Politico nægter ministeriet, at afbuddet skulle bunde i en mulig konflikt med Frankrig; blot lyder det, at han i sidste uge “viste interesse” for mødet, men fik for travlt.
Også flere andre ministre har takket nej til den franske invitation. Det gælder bl.a. Nederlandene, Finland og ikke mindst Danmark, der ikke plejer at afvise hverken amerikanske og israelske våben. Så sent som i slut maj gentog statsminister Mette Frederiksen (S), at det “haster” med våben til Ukraine og valgte at sende yderligere 10,4 mia. kr. til Ukrainefonden lige inden mødet med Biden i Det Hvide Hus i USA. Samtidig har den sygemeldte forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) sagen med det 1,7 mia. kr. store indkøb af våben fra det kontroversielle Elbit Systems – som Folketingets finansudvalg kun fik to timer til at godkende – hængende over hovedet.
Ikke så overraskende har Elbit Systems, der er en af Europas største våbenleverandører, også en stand på luftfartsmessen. I Hal 3 på D64 præsenterer virksomheden som tilføjelse til allerede eksisterende droner, der kan slå ihjel uden at blive bedt om det, nu endnu flere “ubemandede luftfarttøjssystemer”.
Endnu mindre overraskende er det derfor, at fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) heller ikke er at finde i Paris. Mens de fransk-tyske kontroverser tilmed også risikerer midlertidigt at overskygge nye fælles indkøb, skal lysten nok komme tilbage. For Danmarks vedkommende senest på den anden side af sommeren, når Ellemann skal konfronteres med Elbit-skandalen, og det højst sandsynligt er besluttet, om Mette Frederiksen skal til Nato. /Emma Louise Stenholm