Nyhedsanalyse

Balancegang i Indo-Stillehavets bølger

USA’s udenrigspolitiske kalender er denne uge propfyldt med besøg i Kina og besøg fra Indien. Hvordan positionerer USA sig på tidens store geopolitiske kampplads, Indo-Stillehavet?

Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix

USA’s diplomater har travlt. Søndag rejste den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken til Kina for at mødes med sit kinesiske modstykke Qin Gang. Ifølge USA’s statsministerium var deres omtrent syv og en halv times lange samtale “ærlig, substantiel og konstruktiv”, selvom der ikke lod til at blive lagt nogle nye kort på bordet i forhold til konfliktpunkter som Taiwan, handel og brud på menneskerettigheder.

Besøget var blevet udskudt fra februar, hvor kinesiske spionballoner fandt vej ind i det amerikanske luftrum. I maj måned beskrev den kinesiske udenrigsminister forholdet mellem USA og Kina som værende lagt på is.

Parterne nåede dog til enighed om at arbejde mod en stabilisering – på trods af det, som en amerikansk diplomat på pænt diplomatsprog kalder for landenes “dybtgående” forskelle. Bag lukkede døre, hvor snakken er lidt mere ærlig, meddelte Qin ifølge det statsstyrede kinesiske medie CCTV, at forholdet mellem de to lande “er på sit laveste punkt siden etableringen af deres diplomatiske forhold”.

Mandag morgen fik Anthony Blinken voksen-skældud af den kinesiske topdiplomat Wang Yi, der meddelte, at USA måtte vælge “mellem dialog eller konfrontation, samarbejde eller konflikt”. På det tidspunkt var det fortsat uklart, hvorvidt Blinken ville mødes med Kinas præsident Xi Jinping på turen. Da præsidenten endte med at byde Blinken velkommen i Folkets Store Sal i Beijing, var det første gang i fem år, at en amerikansk udenrigsminister betrådte disse bonede gulve. Her blev ønsket om “stabilisering” gentaget fra begge sider.

 

Howdy Modi

Ifølge USA’s nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan er turen til Kina “sandsynligvis ikke engang den vigtigste begivenhed” i amerikansk udenrigspolitik denne uge. Torsdag ankommer Indiens premierminister Narendra Modi nemlig til USA, hvor han er inviteret på statsbesøg og -middag. Det er altså den røde løber, der rulles ud for den indiske premierminister, som kun er den tredje statsleder – efter Frankrigs Emmanuel Macron og Sydkoreas Yoon Suk Yeol – der modtager denne højeste diplomatiske gestus siden Bidens indsættelse som præsident. Besøget skal “bekræfte det dybe og tætte partnerskab mellem USA og Indien”.

Modis vej ind i varmen har ikke været helt ukompliceret. I 2005 blev han som daværende førsteminister i den nordvestlige delstat Gujarat nægtet et diplomatisk visum til USA på grund af beskyldninger om, at han havde både tilladt og tilskyndet til de værste religiøse sammenstød i nyere indisk historie. Omvendt kunne Modi som nyvalgt indisk premierminister i 2014 fylde Madison Square Garden i New York og foran de 20.000 fremmødte erklære, at “dette er Indiens århundrede”. Succesen blev gentaget i 2019 med et såkaldt “Howdy Modi”-arrangement i delstaten Texas med omkring 50.000 deltagere.

Indien har bl.a. været med til at lancere Quad-samarbejdet om maritim sikkerhed og økonomisk udvikling med USA, Japan og Australien. Og i år er landet blevet en del af Bidens økonomiske initiativ Indo-Pacific Economic Framework, der har til formål at reducere Kinas voksende indflydelse i Indo-Stillehavet. Biden betragter nemlig Indien som en vigtig allieret, når Kina skal holdes i skak.

Indien løber med landets økonomiske vækst og teknologiske udvikling da også om kap med Kina, der under Xi Jinpings ledelse har ageret maritim stormagt og gjort krav på store områder i Det Sydkinesiske Hav. FN vurderede i april, at Indien allerede har overhalet sit naboland, når det kommer til befolkningsstørrelse. Samtidig deler Indien og Kina en 3.488 km lang grænse på tværs af Himalaya-bjergene, hvor spændingerne mellem dem sommetider kommer til udtryk – senest dette forår.

Modis kommende tur til Washington er dog ikke premierministerens eneste rejseplaner. Det seneste år har han mødtes med alle fra Xi til Ruslands præsident Vladimir Putin og den iranske præsident Ebrahim Raisi, og Indiens udenrigspolitik har historisk set ikke ladet sig styre af amerikanske luner. Det kommer Bidens velkomst sandsynligvis ikke til at ændre på – uanset hvor varm den så måtte være. /Emilie Ewald

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12