Nyhedsanalysen
Regeringen lægger op til at fjerne PostNords befordringspligt
Regeringen lægger op til at fjerne PostNords befordringspligt. Det fremgår af udkastet til en ny postaftale, som DR er kommet i besiddelse af. Ifølge udkastet vil PostNord ikke længere skulle stå for befordringspligten, som sikrer, at der bliver leveret post og pakker til hele landet. I stedet vil postmarkedet blive sat fri, så private aktører fremover skal sørge for, at posten kommer frem – med undtagelse af leveringen til øsamfund, blindepost og udlandspost, hvor der stadig vil komme et udbud.