Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Da den tidligere leder af Reform UK og Brexit-forkæmper Nigel Farage for tre år siden blev spurgt, hvem der skulle tage sig af ældreplejen efter Brexit, svarede han på vanlig overlegen maner: “Heldigvis er det problem 30 år ude i fremtiden, så vidt jeg ved.” Som The Guardian skriver, har Farage en særlig evne til at tiltrække sig negativ opmærksomhed og trække problemer i langdrag, ja, fordi Farage er Farage.
Senest er en måned gået med at lægge arm med den velrenommerede bank Coutts, som Farage mener har lukket hans bankkonto for politikerens mange højreradikale udmeldinger. Ifølge BBC og The Guardian handler det dog om, at han simpelthen ikke har haft penge nok på kontoen, der er forbeholdt særligt velhavende kunder. Faktisk har banken altså omvendt alt for længe givet ham alt for lang snor.
Men tilbage til ældreplejen, som Farage tog let på: I det førnævnte interview på Sky News trak Farage på skuldrene, da han blev spurgt, hvem han så forventede skulle tage sig af ham selv som 85-årig: “En person, der er uddannet til at gøre det”. Holdningen er i hvert fald mere laissez-faire end hos den danske regering, der den sidste uge har afsløret dybe uenigheder om, hvordan fremtidens ældrepleje skal finansieres.
Modellerne har varieret over at uddanne social- og sundhedsmedarbejdere og sygeplejersker i Filippinerne og Indien eller at de rigeste selv skal betale for ældreplejen, som det er foreslået af Moderaterne. I Socialdemokratiet kunne det være “en trepartsaftale, som sikrer, at vi får sparet op – alle sammen – til nogle velfærdsrettigheder i vores alderdom, sådan at vi får løftet dem, der har mindst,” som politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen tidligere på ugen foreslog i Jyllands-Posten.
Ifølge Rabjerg Madsen, hvis udmelding med egne ord står for egen regning, skal det være et modsvar til Moderaterne, der er blevet kritiseret for at ville skabe et A- og B-hold. Selv har Rabjerg Madsen ikke mange konkrete idéer, andre end at “rig og fattig” skal dele udgiften, og at ordningen skal fungere på linje med pensionsopsparingen. Ifølge Bent Greve, professor og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet, skulle det dog ikke ligefrem mindske uligheden, men derimod stadig gøre ældreplejen til en mere privatiseret ydelse end den er i dag, som han understreger det til TV 2.
Opsparingen skal altså i sidste ende komme fra danskerne selv, der i øvrigt er blevet hyppigere gæster på Pensionsinfo. Ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall har forårets ældreplejediskussioner ligefrem udviklet sig til en “åben studiekreds”, hvor der tydeligvis mangler koordination på de indre linjer, selvom præmissen er den samme. Regeringspartierne er grundlæggende enige om, at skatterne og den offentlige sektor ikke kan øges.
Men som Bent Greve svarer, adspurgt om han ser fordele i Rabjerg Madsens forslag: “I den nuværende økonomiske situation, hvor vi har penge til at investere i velfærdssamfundet, må jeg svare nej. Jeg kan ikke se, at det her skulle være en fordel på nogen måde.” Det er næsten som at se regeringen lave en omvendt Farage. Der er ikke nogen grund til at trække uenighederne i langdrag, når regeringen har penge nok til selv at investere i de ældre – og det behøver ikke at være langt ude i fremtiden. Farage har ikke gjort meget godt for den britiske økonomi. Måske er det ikke ham, man skal lytte til. /Emma Louise Stenholm