Med undtagelse af Ekstra Bladet lader det til at være gået hen over hovedet på samtlige landets aviser og nyhedsmedier, at statsminister Mette Frederiksen tidligere på ugen var genstand for en massiv shitstorm. Det var ikke medierne, der var efter hende, men almindelige danskere – danskere i hundredvis – og denne gang var det ikke bare rasende minkfolk eller anti-vaxxere.
Forrige fredag blev en kvindelig overlæge knivdræbt af en psykisk syg mand på Retspsykiatrisk Ambulatorium i Brøndby, mens to andre medarbejdere blev såret. Siden 2012 er otte personer i behandlingssystemet blevet slået ihjel, senest i juni, hvor en 64-årig læge blev stukket ned under et hjemmebesøg hos en 30-årig mandlig patient. Psykiatrien er blevet udsultet, psykiatrien er i knæ. Det er et gigantisk samfundsproblem.
Da psykiatrien så tirsdag holdt et minuts stilhed, delte statsministeren på sin Instagram-profil et billede af den velkendte broken heart-emoji og en besked til sine 380.000 følgere om, at der såmænd også var et minuts tavshed dér, hvor hun var. “Intet menneske skal i Danmark være bange for at gå på arbejde. Ej heller for at blive syg. Og vi skal gøre endnu mere som samfund for at passe på dem, der passer på os andre,” skrev hun på sit sindige mette frederiksenske omsorgssprog. Og så noget med, at “vi” de seneste år er “begyndt” at rette op på de problemer, der er i psykiatrien, men at “vi” slet ikke er “i mål endnu”, og at der derfor var behov for at “gøre meget mere endnu”.
Det fik folk til at gå amok i hendes kommentarfelt. Utroligt mange mennesker er på den ene eller den anden måde i berøring med det psykiatriske system. De fleste har oplevet, hvor utilstrækkeligt det er, og læger og personale har forsøgt at gøre landets politikere opmærksomme på det i årevis. Man har råbt op uden held. Socialdemokraten Mette Frederiksen har nu været statsminister i fire år og bærer et kæmpe ansvar for situationen.
Folk i hendes kommentarfelt lod hende heller ikke slippe af sted med en emoji. “I 4 år har du ikke formået at gøre en skid for psykiatrien. Eller sundhedsvæsenet generelt!” skrev en.
En anden formulerer sig sådan her: “Så brug dog nogle flere penge på psykiatrien! Problemet går ikke væk, fordi du laver et opslag på Instagram, selvom du sikkert håber, at så er familien Danmark glade. Lidt ligesom med dine markrelmadder under corona.” En tredje, der kalder statsministerens opslag “usmageligt”, skriver, at hun selv arbejder med udsatte børn på daginstitutionsområdet og kun har oplevet besparelser: “Der intet at sige til, hvis de rammer, vi byder børnene, der skal danne grundlag for vores samfunds fremtid, [gør, at de] bliver syge i sindet.”
Kommentarer med den ordlyd fortsætter i det uendelige. Vrede, skuffelse, afmagt. Og man kan spørge sig selv, om Mette Frederiksens held, eller hvad man skal kalde det, er ved at slippe op.
Foregangslandet
Da Mette Frederiksen dagen efter delte et billede af sig selv fejrende cykelrytteren Jonas Vingegaards sejr i Tour de France på Rådhuspladsen og en bemærkning om, at han, altså Vingegaard, “gør Danmark stolt,” lød et af svarene fra Frederiksens følgere: “Tillykke til Jonas. Har du mon tænkt dig at adressere klimakrisen i den nærmeste fremtid?”
Næ, det lader hun minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen om. Kloden har aldrig været varmere, end den er i år. Alle rekorder er sprængt. Det skyldes én ting, udtaler socialdemokrat Jørgensen skarpsindigt til DR: “Vi har simpelthen ikke gjort nok globalt set for at nedbringe den globale opvarmning” til trods for, at “alle alarmklokker bimler og bamler”.
Selv om enhver efterhånden ved, at det ikke passer, fastholder Dan Jørgensen, at Danmark er “et foregangsland” på klimaområdet. Når så journalisterne konfronterer ham med, at Danmark er et af de lande i verden, som udleder mest CO2 pr. indbygger, bagatelliserer han det. “Det er klart, at uanset hvor meget et lille land som Danmark reducerer, så er det ikke det, der kommer til at få en stor indflydelse på planeten.”
Der venter regeringen og i særdeleshed Socialdemokratiet et fyrigt efterår. Det virker, som om de små beskidte tricks i magtens drejebog er blevet gennemskuet. Nu går den ikke længere.
/Oliver Stilling