Kære læser

I krig og fartbøder

Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix

De hævder selv, at de arbejder for sikkerhed, og at man får en form for frihed, når man køber deres produkter. Kinesiske Hikvision er verdens største overvågningsvirksomhed, der har leveret dele til alt fra politieftersøgninger til babyalarmer. Det gjorde de, lige indtil det kom frem, at de har hjulpet den kinesiske regering med at overvåge det muslimske mindretal uighurerne, som i forvejen bliver fængslet, tortureret, forsøgt omvendt i deres tro og muligvis også udsat for steriliseringskampagner – som igen ikke bare er en ond konspiration, men som der efterhånden er udbredt dokumentation for.

Når man ser på, hvem der er listet på de amerikanske myndigheders sortliste Specially Designated Nationals and Blocked Persons (SDN), skal man huske på, at Nordkorea og Iran også står der. Men anklagerne fik allerede for flere år siden lande som Storbritannien, Australien og en række andre til at forbyde køb og brug af udstyret – undtagen Danmark, hvor regeringen ikke engang har behøvet at gemme sig for overvågningskameraerne. Med åbne øjne har Vejdirektoratet sat kameraer op langs de danske motorveje, og over 700 af slagsen har hængt på kommunale arbejdspladser. Andre er blevet brugt i politiet og i Forsvaret, der har undersøgt om det nu var en god idé, men holdt resultaterne hemmelige.

Blinde for kritikken har myndighederne altså fortsat med at bruge kameraerne trods gentagne advarsler, indtil SF i juni kaldte regeringen i samråd. Det fik Søværnet til straks at fjerne 88 kameraer fra danske krigsskibe, mens politiet lovede at pille 64 kameraer ned fra “særligt kritiske positioner”. Først blev de første 60 taget ned, og Rigspolitiet har bekræftet over for Føljeton, at de sidste fire blev fjernet den 30. juni.

Ifølge techmediet Version 2, der nu har afsløret, at bestillingsarbejdet fra den kinesiske regering kostede 40,7 mio. danske kroner – har Vejdirektoratet alligevel for kort tid siden indkøbt nye Hikvision-kameraer til at overvåge trafikken. Hikvision nægter selv “bevidst” at være involveret i menneskerettighedskrænkelserne. Det lille ord åbner døre, men hos Danmark har døren stået på vid gab. Kampen mod fartbøder var vigtigere.

Som det er med den slags sager, er det ikke kun Hikvision, der er problemet. Eksempelvis er den californiske chip-gigant Nvidia, der er mere værd end Facebook, også nævnt i de nye afsløringer, fordi de før sanktionerne leverede grafikchips til overvågningskameraerne – den slags chips, der også får kunstig intelligens til hurtigere at kunne opdage brystkræft, fange butikstyve og mobiltelefontalende bilister. Nvidia hævder at have stoppet salget, men at de ikke længere kan kontrollere, hvor deres dele bliver brugt. Og heri ligger nok det største problem.

En ting er, om overvågningen giver mening. Men sagen om Hikvision har fået påfaldende lidt opmærksomhed på et tidspunkt, hvor Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen i denne uge er vendt tilbage til skrivebordet og det, der tegner til at blive et stormfuldt politisk efterår. Mens han gør alt for at lægge en dæmper på beskyldningerne om, at han skulle have vildledt Folketinget i købet af krigsvåben fra det israelske Elbit Systems – der ligeledes opererer i besatte palæstinensiske områder – fortsætter overvågningen andre steder helt uden hemmelighedskræmmeri. /Emma Louise Stenholm

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12