An Indian Christian prays during a special mass in honour of Mother Teresa at the St. Mother Teresa Church in Virar some 72 km north of Mumbai on September 4, 2016, as she was being canonised at the Vatican. Pope Francis on September 4 proclaimed Mother Teresa a saint, hailing her work with the destitute of Kolkata as a beacon for mankind and testimony of God's compassion for the poor. The revered nun's elevation to Roman Catholicism's celestial pantheon came in a canonisation mass in St Peter's square presided over by Pope Francis in the presence of 100, 000 pilgrims. / AFP PHOTO / INDRANIL MUKHERJEE
”Dagen i går er væk. Dagen i morgen er ikke kommet endnu. Vi har kun i dag. Lad os begynde.”
Moder Teresa
Da Pave Frans i går helgenkårede Moder Teresa ved en storslået ceremoni på Peterspladsen i Vatikanstaten i Rom foran tusindvis af tilhørere, må i hvert fald én afdød person have vendt sig i sin grav (hvis ateister gør den slags). Den britiske journalist og debattør Christopher Hitchens døde i 2011, men da han levede, var han særdeles lebendig og brugte i perioder en god del af sin intellektuelle kapacitet på at pille Moder Teresas omdømme og eftermæle fuldstændig fra hinanden. I sin bog The Missionary Position (Missionærstillingen) fra 1995 fører han i en vis udstrækning bevis for, at Moder Teresa var en forløjet bedrager, der først og fremmest melede sin egen kage, og for, at de hospicer og børnehjem, som hun drev i Indien fra 1950’erne og frem, havde frygteligt dårlige forhold. Hitchens fandt det også uklædeligt, at hun var en arg modstander af fri abort, hvilket blandt andet kom til udtryk, da hun i sin takketale til akademiet for Nobels Fredspris i 1979 kaldte abort for ”den værste ondskab”. Men sådan er der jo mange katolikker, der har det.
Christopher Hitchens var polemiker, og det er meget muligt, at han stirrede sig blind på Moder Teresas ubehagelige sider. Han kæmpede for eksempel også for, at USA’s tidligere udenrigsminister Henry Kissinger skulle stilles for en krigsforbryderdomstol. Og ikke alle har det som Hitchens. I The Guardian var der i går et debatindlæg af en menneskerettighedsaktivist, der som stort barn var frivillig på Moder Teresas børnehjem i Kolkata. I indlægget gør hun rede for, hvorfor hendes væmmelse ved Moder Teresa gennem årene har forandret sig til beundring.
Hvorom alting er: Nu er Moder Teresa en helgen. Og måske har hun fortjent det? Den katolske kirke er i hvert fald enig med sig selv om, at hun har udvirket to mirakler efter sin død. Det ene skete, da en svulst forsvandt sporløst fra en indisk kvinde, efter at nogle nonner havde placeret et lille billede af Moder Teresa på hendes mave. Det andet fandt sted i Brasilien, netop som en kirurg skulle til at operere en mand i hjernen. Pludselig vågnede manden og var helt rask, ja, helbredt. Sådan.
Pave Frans har indtil videre været en ret progressiv pave. Derfor er der nok nogle, der gerne havde set, at man havde sat kanoniseringen af Moder Teresa på standby. Skudt den til hjørne, så at sige.
Men vi kan også vende det hele på hovedet og glæde os over, at den bureaukratiske proces i forbindelse med en helgenkåring ikke tog så lang tid denne gang. Det er kun 19 år siden, Moder Teresa døde. Tænk på munken Beda; han blev først helgenkåret af Pave Leo 13. i 1899 – 1.164 år efter sin død.