Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Lad os begynde med en lille quiz. Hvem skrev mon i 2012 disse ord i sin selvbiografi?
“Efter mit sabbatår var jeg tilbage på handelsskolen, men på et tidspunkt resulterede alle torsdagsnætterne på Craizy Daisy i så meget fravær fredag morgen, at jeg kom op på 17 procent og blev kaldt til samtale med rektor […] For mig var HH et stykke papir, der kunne åbne døre for videre uddannelse og ikke en skid andet.”
Hvis du gætter på, at svaret er hele Danmarks kick-ass millionær Jesper Buch, så har du helt ret. Han var bestemt ikke begejstret for at spilde sin tid på handelsskolen. Det eneste fag, han fulgte med i, var et valgfag med titlen “Øvelsesfirma”, alle andre fag interesserede ham ikke. Så man skulle jo næsten ikke tro, at den selvsamme løve nu står i spidsen for sin helt egen SU-berettigede uddannelse, der har fået navnet ‘Jesper Buchs Iværksætterakademi’ – men det er desværre tilfældet. Der er tale om en fireårig uddannelse på Niels Brock Gymnasium i København, hvoraf de første to år er “fagligt funderede”, mens de sidste to år afvikles i form af en erhvervspraktik i et selvvalgt firma.
Ligesom alle andre gymnasiale uddannelser afsluttes hele herligheden med en dimission, der i dette tilfælde afholdes på Børsen, hvor eleverne får studenterhuen på. Derefter kan de søge ind på CBS eller universitetet (men vi ved jo godt, at det bliver CBS), hvis de altså ikke vælger at starte deres egen virksomhed og blive herre i eget hus. Jesper Buch kalder selv uddannelsen for en dannelsesrejse, men siden hvornår er det blevet muligt at udskifte et almindeligt gymnasieforløb med to år i livets investorskole og en elevplads?
Euroman har dækket første skoledag på løvens akademi. Den elastiske skoleuniform er sponsoreret af Shaping New Tomorrow, som blev danmarkskendt, da Buch smed en stor investering i firmaet i Løvens Hule. Velkomsttalen afholdes af Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv. Og skoleskemaet er fyldt med inspirerende besøg af Jesper Buchs egne rige venner, og mindst to af dem er “blandt Danmarks ti rigeste”, proklamerer han stolt på introdagen, “de er her en time, og den time er en uges undervisning værd”.
Ja, ha ha, den kække røvsparker fra Just Eat har så sandelig formået at sætte fut i det træge uddannelsessystem. Men det er pludselig ikke så sjovt længere, når vi tager et skridt tilbage og opdager, at vi med Jesper Buchs akademi lukker vores uddannelsessystem op for smarte kendismillionærer, der kan få lov til at tilrettelægge en gymnasial uddannelse som det passer dem bedst. Hvis bare man er rig nok, kan man åbenbart få lov til at bestemme, at et kort visit af ens egne millionærvenner er lige så givende som en uges almindelig gymnasieundervisning.
“Vi snupper lige al engelskundervisningen på tre uger,” skulle han have sagt i sin tale til eleverne, med henvisning til en tre ugers sprogrejse til England, der skal indgå i undervisningen. Men er det virkelig noget at prale af, at tre års engelskundervisning skal erstattes af en udlandsrejse, som eleverne selv skal finansiere via et kanvassalg? (Og ja, den er god nok, det er deres salgsevner, der afgør, om de kommer til at modtage engelskundervisning eller ej.) Skal uvidende, danske gymnasieelever med investordrømme lide under, at Jesper Buch ikke selv orkede sine engelsktimer, og nu har et ego, der er stort nok til at træffe en beslutning om, at sådan et forløb sagtens kan vinges af på tre uger?
Den læring, som man lige godt skal igennem som gymnasieelev, vil Jesper Buch ikke tage ansvar for. “Hvis det er matematikken, der driller, så find en på årgangen, der er godt til det, og så løser I det sammen,” skulle han angiveligt have sagt til de nye studerende. “I er blodbrødre og blodsøstre fra nu af.”
Det er naturligvis lige i Buchs ånd, at man som elev selv må formå at få pengene til at rulle, hvis man vil nyde godt af uddannelsessystemets goder, og er du ikke en haj til matematik, så er det et dig-problem. Men det reelt problematiske er, at det offentlige uddannelsessystem er villig til at lægge navn til denne ideologi, og dermed undergraver den almene dannelse ved at sælge begrebet til højstbydende. Og her er der ikke engang tale om almen dannelse i en støvet, humboldtsk forstand, men bare de faglige mål, som undervisningsministeriet har udstukket.
Er det virkelig en god idé at lade en mand tilrettelægge en uddannelse, hvis han grundlæggende selv synes, at uddannelse som koncept er dødkedeligt? Måske virker det harmløst at lade 90 elever starte i Buchs akademi, men ifølge ham selv går der 1000 elever på studieretningen om tre år. Og hvad så, når den næste rigmand eller TV-stjerne får lyst til at starte en kult, undskyld, en uddannelse?
“Er I nervøse? Det skal I også være!” lyder det retorisk fra Jesper Buch under velkomsttalen.
Det kan godt være, at ordene var rettet mod de nye elever, men vi skælver også en smule. /Rebekka Bundgaard