Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Man ved, at der er noget på færde, når det danske triumvirat – statsminister Mette Frederiksen (S), forsvars- og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) – pludselig iler ud til Flyvestation Skrydstrup på en højhellig søndag, alt imens kronprinsesse Mary tilfældigvis er til dansk-ukrainsk gudstjeneste i nærliggende Haderslev Domkirke.
Snart stod det da også klart, at noget historisk – for nu at sige det på eksalteret fagsprog – var under opsejling i det sønderjyske. For mens den ukrainske præsidentfrue Olena Zelenska blev underholdt af kronprinsessen og Guds ord, kunne Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij hoppe op i et F16-kampfly med den danske statsminister til en næsten lidt for god photo op.
De resulterende billeder var da også ret magiske. Ikke kun på grund af samspillet mellem de to statslederes grimasser, der kunne ligne noget fra verdens bedste juleaften. Men også med tanke på alt det, der må have udspillet sig lige bag kameraet: En sikkert hed diskussion om, hvem af de tre topministre der skulle have lov til at sidde i kampflyet med Zelenskij og nyde godt af PR-sejrens sødme.
Når alt andet fejler for SVM-regeringen, kan der da heldigvis stadig blive enighed om, at krigen i Ukraine trumfer alt andet. Trods Ruslands evindelige Peter og ulven-advarsler om, at visse røde linjer ikke må overskrides, skal Danmark altså nu levere F16-kampfly til det ukrainske forsvar – sammenlagt 19 styks, mens Nederlandene står klar med 42. Meningen er ikke til at tage fejl af: Den danske regering sætter alt ind på at blive duksen i Nato-samarbejdet, der ikke kan klandres for at fedtspille.
“Jeg lover dig på vegne af alle danskere, at uanset hvor længe den her forfærdelige krig varer, så vil Danmark ikke tøve,” lød Mette Frederiksens løfte til Volodymyr Zelenskij ved søndagens pressemøde i Skrydstrup. Det kan så ellers få lov til at blive gentaget det meste af mandag, hvor Zelenskij indtager København, og den danske vinkel for alvor kan gå i rundhyl. DR står eksempelvis allerede klar med historien om, at Danmarks donation af kampfly faktisk også har trukket overskrifter i Ukraine. Breaking!
Ifølge en nylig amerikansk opgørelse er 70.000 ukrainere blevet dræbt i krigen, og yderligere godt 100.000 er blevet såret. For russerne lyder tabstallet på omkring 120.000 – hvilket dog også er hæftet med en god portion usikkerhed, da Rusland menes at underrapportere sine tab. Sikkert er det, at krigens blodige virkelighed fortsætter ufortrødent på nu andet år. I weekenden blev mindst syv civile dræbt, da et russisk missilangreb slog ned midt i byen Tjernihiv under en religiøs festival. Samtidig skrider den ukrainske modoffensiv mindre hurtigt frem, end mange havde håbet på.
I et nyligt interview får den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba netop vendt kritikken heraf til noget ganske konstruktivt: For hvis man tænker på, at ingen levnede Ukraine nogen chancer ved krigens begyndelse, er selv de mest kritiske røster nu blevet mere håbefulde – ellers ville de jo ikke brokke sig over modoffensivens resultater.
Skræller man alle de mange lag af indenrigs- og sikkerhedspolitik væk, hersker der dårligt tvivl om, at de danske F16-kampfly kommer til at gøre en mærkbar forskel for Ukraine – og samtidig markerer nok et interessant vendepunkt i krigen. Ja, det har faktisk vist sig, at vi er langt bedre til at træffe tunge beslutninger, end vi bilder os selv ind. Mon ikke det også kan bruges som inspiration andre steder, hvor lortet brænder på? Man har vel lov at håbe, at det netop var dét, der fik Mette Frederiksen til at smile så håbefuldt i det kampfly. /David Dragsted