Grænsekontrollen et skridt tættere på dom

Da den østrigske jurist Stefan Salomon for fire år siden nægtede at vise sit pas på vej hjem fra en sommerferie i Kroatien, fik han først en bøde. Bøden, som han afviste at betale, blev til en invitation til Luxembourg, hvor han i en principiel sag fik EU-Domstolen i Luxembourg til at dømme den østrigske grænsekontrol ulovlig.

Den danske cybersikkerhedsekspert Tor Valstrøm besluttede i januar at gøre Stefan Salomon kunsten efter. Efter først at nægte at vise sit pas ved grænsen til Tyskland, som han følte var en “kunstig situation”, klagede han i stedet over den danske grænsekontrol til Europa-Parlamentets klageudvalg, PETI. I juli blev han derfor inviteret til høring i Bruxelles, hvor han forklarede udvalgets medlemmer, herunder danske Margrete Auken (SF/De Grønne), at kontrollen ikke kun er et genespørgsmål – selv pendler han kun sjældent over grænsen – men et “systemisk” problem.

“Hvis man ser tilbage på, hvorfor de her tiltag blev introduceret i første omgang, finder man ofte nogle tungtvejende sandheder. Det var simpelthen symbolpolitik, der blev permanent,” siger Tor Valstrøm til Føljeton. “Hvis du ser på det oppefra og ned – som det alt andet lige er sådan, beslutningen er truffet – er der stadig mange stemmer i at virke nationalistisk. Du vil gerne være pro EU og fri bevægelighed, men stadig vise, at du er superstærk på sikkerhed. Det skal man ikke underkende vigtigheden af.”

Ligesom i Østrig – og også Frankrig, Tyskland og Norge – blev grænsekontrollen indført som en midlertidig foranstaltning for at begrænse antallet af asylansøgere, der i 2015 vandrede over motorvejene. Alligevel har skiftende regeringer – med skiftende forklaringer som corona og krig i Ukraine – løbende forlænget den.

“Det her er den eneste formelle klagemulighed, du har som EU-borger,” siger Valstrøm. Han satte sig ned for at sammenligne situationen ved den danske grænse med andre sager, og en af dem er dommen mod Østrig. Her dømte EU-Domstolen i foråret 2022 den østrigske grænsekontrol ulovlig, fordi den samlet set ikke må vare mere end maksimalt seks måneder; der skal være en direkte trussel, og grænsekontrollen må kun indføres som sidste udvej, hvis truslen ikke kan imødegås med mindre indgribende metoder.

En række jurister vurderede i oktober over for Føljeton, at den danske grænsekontrol derfor ligeledes ikke lever op til EU-retten. Sagen, der også er beskrevet hos Information, fik i maj justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at erkende, at der er en “betydelig” usikkerhed forbundet med kontrollens lovlighed.

Nul sikkerhed

Tor Valstrøm er selvstændig i sin egen virksomhed Conscient Systems, hvor han har været cybersikkerhedskonsulent for Forsvaret og Nato. Valstrøm har arbejdet med sikkerhedsinfrastruktur i over 25 år og er således “vant til at arbejde med kriminelle”.

Mens kontrollen ved den dansk-tyske grænse i praksis har været permanent siden 2016, blev den i foråret ophævet mod Sverige. Pausen varede dog ikke længe, før den i august blev genindført på baggrund af sommerens koranafbrændinger i Stockholm. Senest er grænsekontrollen skærpet flere gange i august, hvor Rigspolitiet på anbefaling af PET henviser til det fortsat “alvorligt” høje sikkerhedsniveau. Niveauet blev fastholdt, efter terrororganisationen Al-Qaeda tidligere på måneden udsendte en officiel trussel mod Danmark og Sverige gennem sin officielle mediekanal As-Sahab.

Selvom meddelelsen har gjort truslen mere direkte og konkret mod Danmark, har tidligere efterretningschefer og politifolk kaldt kontrollen “nytteløs” og slået fast, at det ikke er det mest effektive værktøj til at imødegå en terrortrussel; allerhøjst er den effektiv over for pendlere, der har glemt deres pas. Som sikkerhedsekspert er det derfor også Valstrøms vurdering, at det ikke ændrer noget ved spørgsmålet om grænsekontrollens effekt, at Al-Qaeda har rettet en direkte terrortrussel mod Danmark.

“Dem fanger du jo ikke. Hvis man alene laver en sikkerhedsindsats på motorvejene, tager terrorister bare en af de andre småveje,” siger Valstrøm, der for at illustrere pointen selv har eksperimenteret med at tage en af de mindre grænseovergange til Tyskland.

“Helt koldt kan man konstatere, at der er nul sikkerhed. Grænsekontrollen er en ren joke. Du kan køre direkte over grænsen. Reelt kæmper du mod, at der er nogen mennesker, der mener, at det her har sikkerhedsmæssig værdi.”

PETI-udvalget, som Valstrøm har klaget til, har ikke noget direkte beslutningsmandat. Men det er første skridt i den proces, der kræver, at de danske myndigheder skal redegøre for, hvorfor den ulovlige praksis fortsætter. Senest har EU-Kommissionen bekræftet over for Information at have påbegyndt en formel konsultationsproces “på højt embedsmandsniveau”. Her understreger Anitta Hipper, Kommissionens talsperson for indre anliggender, dog over for Føljeton, at der ikke er tale om en decideret undersøgelse, og derfor kan udsigterne til, at den danske grænsekontrol ender for domstolen, endnu være lange. /Emma Louise Stenholm