Ungdommens Folkemøde

Lad os begynde fredagen med at spole tiden tilbage til torsdag eftermiddag, hvor Føljeton var på besøg ved Ungdommens Folkemøde, der i disse dage afholdes for første gang nogensinde i Søndermarken på Frederiksberg. Du har måske været i Allinge og deltaget i ‘de voksnes’ folkemøde med litervis af fadøl, mingling på Gæstgiveren og debatter med alt fra kendte politikere til gadekunstnere på Nørrebro. Ligesom på Bornholm er plænen i Søndermarken omdannet til en folkefest med hvide telte, workshops og madboder. Ved første øjekast er det faktisk kun fadøllen, der er trukket ud af ligningen.

Tættest ved indgangen er partiernes telte samlet. En flok unge piger passerer Liberal Alliances telt, og i forbifarten når en af dem at slynge ud, at der er ”mega krise derhjemme”, fordi hendes mor ”er helt skudt af og er gået over til Liberal Alliance”. På Store Scene diskuterer Ellen Trane Nørby, Mattias Tesfaye, Thomas Blachman og et par andre, om uddannelsessystemet bør have plads til alle.

I den anden ende af pladsen holder Forbrugerrådet TÆNK en workshop, hvor unge mennesker engageret diskuterer, hvordan man kan få folk som dem selv til at lade være med at forgælde sig. Og i sofaer på græsset foran Folkekirkens bod sidder unge mennesker bøjet over små sedler, fordybet i at skrive noget ned.

”Hvad laver I?” spørger Føljetons kvinde i marken. En ung pige med langt, mørkt hår kigger op fra skriveriet. ”Hvad vil du nå, inden du dør?” svarer hun med en seriøsitet, der kun sjældent er at opspore mellem de store øl og joviale skulderklap til folkefesten på Bornholm. Måske har et flakkende blik eller en ufrivillig strubelyd afsløret flugttankerne hos Føljeton, for den unge pige uddyber en smule utålmodigt: Folkekirken har lavet nogle små kort, hvor man skal skrive én ting, man gerne vil, inden man dør.

Bagefter hænger man dem op på en væg med alle de andre. Hun peger mod en stor træplade, der er dækket med små mærkater, hvor folk har skrevet ikke deres sidste, men deres største ambition for livet op. Pigen er igen optaget af skriverierne, men har ikke tid til at tale, fordi hun ”skal skynde sig videre” for at nå alt i det nøje planlagte program.

‘Blive husket af mine nærmeste’, ‘forstå verden, samtidig med jeg er en del af den’, ‘skrive verdens sjoveste børnebog’ og ‘føle, jeg lever op til mine egne og mine forældres forventninger’ er bare et udsnit af det, de besøgende i Folkekirkens stand gerne vil, før de dør. En præst fra Folkekirken kommer over. ”Hvad har du skrevet på din seddel?” spørger han. Føljetons skribent mumler noget med, at hun er journalist. ”Derfor kan du da godt skrive, hvad du vil,” han rækker hende en seddel.

To unge fyre bryder ind. De vil gerne skrive. Og de vil også gerne tale med Føljeton. Jacob Ytting Lysholm og Douglas Louis Bjarnhof er begge 16 år og går på Niels Brock Gymnasium på samfundsfaglig linje. De skal til folkemøde både torsdag og fredag, og Jacob fortæller, at de er så begejstrede, at de netop har været oppe hos arrangøren for at takke for arrangementet, ”og han blev vildt glad, så det er jo bare endnu mere fedt,” fortæller han. Men hvad vil de så, inden de dør?

Jacob vil huskes af sin familie og venner – ikke hele verden, men af dem, der betyder noget, forklarer han. Douglas vil gerne møde andre kulturer, det er vigtigt for at forstå verden. De skal også videre og hænger deres sedler på væggen.

Det er ved at være sidst på eftermiddagen, og klientellet i sofaerne foran Folkekirkens telt sidder ikke længere bøjet over et bord og skriver, men ligger henslængt i bunker og nyder den sidste sol, mens de taler om, hvad der skal stå på deres sedler. Sidrah Khan er 17 år og går i 2.g. på H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg. Hun vil gerne adoptere et barn, inden hun dør. Hun elsker nemlig selv sine egne forældre så højt, at hun gerne vil give et forældreløst barn i verden mulighed for at opleve det samme som hende, forklarer hun.

”Kunne ikke forestille mig et liv uden forældre,” siger hun, inden hun hænger sedlen op og lægger sig tilbage i sofaen til sine venner.

Ved udgangen står folk i grupper og snakker. Én har meldt sig ind i Liberal Alliance. Det er en anden sur over. ”Skal i ud og feste i aften?,” spørger Føljetons udsendte og må endnu engang sande, hun ikke helt har fattet konceptet. Nej, de skal ikke ud. Der er jo folkemøde igen i morgen, og det vil de gerne være skarpe i hovederne til.

Om det er fadølsforbuddet, engagementet eller deltagernes tydeligt nøje planlægning forud for arrangementet er svært at sige. Men Ungdommens Folkemøde har altså et eller andet, Folkemødet i Allinge godt kunne lære noget af. Hvis I selv vil se det, kan I nå det endnu. Arrangementet er gratis og sidste debat slutter på Store Scene i aften klokken 19.