Kære læser

Buldrende sorte bogstaver

Havets minister (i hvidt) blandt mennesker. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Man er aldrig i tvivl: Når Politiken skriver om noget, som avisen synes er vigtigt og alvorligt, så kommunikerer den budskabet ud, som om læserne var børnehavebørn. Således også i dag, torsdag, hvor et langt udsagn fra en dansk klimaforsker er banket så stort op i punktstørrelse, at det fylder det meste af forsiden.

Citatet stammer fra artiklen lige nedenunder, hvor  Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor i afdelingen for Is-, Klima- og Geofysik på Niels Bohr Institutet og medlem af FN’s Klimapanel, udtaler: “Vi har i årtier forudsagt, at temperaturen vil slå rekord i et El Niño-år. Når det alligevel kommer som et chok, er det, fordi mange ikke vil anerkende, at klimaforandringerne sker, før der er lig på bordet. Og det skal ikke være langt nede i Afrika. Det skal være, fordi det kommer tæt på os.”

Måske af frygt for at læserne ikke fanger alvoren, har dagbladets forsideredaktion og layoutere udstyret det kæmpemæssige Hesselbjerg-citat med changerende farver, så det som et bål i mørket skifter fra gulorange til dyb rød.

Pro tip herfra: Sorte bogstaver er altid stærkest. Men meningen er god. Tallene er alarmerende; der skal rykkes, og der skal rykkes hurtigt. Der er selvfølgelig også den mulighed, at Politiken ikke forsøger at tale til kernelæserne, som jo typisk ikke er konspirationsteoretikere og klimafornægtere og derfor ikke kan være i tvivl om, at det brænder på. Næ, måske håber avisen, at nøglemedlemmer af den danske regering vil lægge mærke til forsiden, når de er nede i 7-Eleven for at købe smøger eller Coca-Cola Zero. Kan de påvirkes, hvis man taler “med stooore bogstaver”?

Speaking of folk på børnehavestadiet. Det er ikke, fordi de politikere i regeringspartierne, som er optaget af klimakrisen, hver især virker mindre intelligente end andre normale mennesker. Men det er, som om der sker et eller andet, når de skal indpasse sig og følge den takt, der udstikkes fra regeringstoppen. Man hører fx på vandrørene, at embedsapparatet i Klimaministeriet er meget tilfredse med klimaminister Lars Aagaards (M) fatteevner og viden på klimaområdet. Hans hoved er simpelthen skruet bedre på end hos forgængeren, Dan, hvis indsats for klimaet vil blive glemt den dag, han forlader Christiansborg og får et job på leder- eller mellemlederniveau i en lobbyorganisation ligesom mange af sine partikolleger.

Af befolkningen skal Lars Aagaard dog ikke vurderes på, hvor meget han ved, men på, hvad han siger og gør, og lige på de to områder går det ikke så godt. Man kunne godt drømme om, at flere toppolitikere var i stand til at sige fra over for moralsk forkastelige politiske dessiner oppe fra statsminister Mette Frederiksen – særligt på klima- og flygtningeområdet.

Havets minister

En anden minister, der lige nu vælter rundt i det morads, som opstår, når man er splittet mellem pligt over for partiet og pligt over for samfundet, er miljøminister Magnus Heunicke (S). På helt usædvanligt pinagtig vis har han forsøgt at lancere sig selv som ‘havets minister’, fordi han gerne vil huskes for noget sejt. Et sundt havmiljø er sejt, rent drikkevand er sejt.

I sidste uge gav Heunicke et stort interview til dagbladet Information, og her opsummerede han meget præcist, at problemer med forurenet grundvand i Danmark udgør “en reel trussel”. Og han gav også udtryk for at ligge inde med en bevidsthed om, hvordan danskerne forholder sig til drikkevand: “Inden for det grønne område er der mange ting, der ligger folk på hjerte. Men at beskytte vores drikkevand – det er nummer ét, fuldstændig nummer ét,” sagde han – og kom til at tilføje lidt politikerdumt: “Det gælder alle partiers vælgere.” Og derfor var Heunicke “villig til at gøre, hvad der skal til, for at redde grundvandet”.

I dagens udgave af Information nævner landets bedste klimajournalist Jørgen Steen Nielsen i en leder (betalingsmur), at det eneste reelle tiltag, som Heunicke er kommet med på området, er, at han gerne vil søsætte en kortlægning af, hvor i Danmark drikkevandet er forureningstruet. Men det er ikke et seriøst tiltag. For GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland) ligger allerede inde med den viden.

Informations Jørgen Steen Nielsen er en afdæmpet mand. I årtier har han fremlagt dokumentation for, hvor klodens klima var på vej hen. Så overskriften på hans leder er et stille og roligt ledende spørgsmål: “Må danskerne på gaden for at redde drikkevandet?” Svaret er ja! Her på Føljeton ville vi gøre sætningen mere aktiv: Ja, gu skal danskerne på gaden for at redde drikkevandet! Og sætningen skal stå med buldrende sorte bogstaver. /Oliver Stilling

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12