Meloni fortsætter kampen mod migration

Ifølge SVM-regeringen er arbejdskraft den nye valuta i dansk politik. “[Det] er ikke penge, for dem har vi mange af – det er, at vi ikke kan bruge pengene, hvis der ikke er tilstrækkeligt med medarbejdere. Det er det spørgsmål, som alle andre politiske temaer – fra forsvar over sundhed til klima – vender tilbage til, og det er, hvad der binder os sammen,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i august.

Ifølge Dansk Erhverv-topchef Brian Mikkelsen skal Danmark hente 50.000 udlændinge til Danmark, fordi vi skal passe på ikke at blive et “stammefolk” – mens han som konservativ kulturminister i 2005 sagde, at en “middelalderlig muslimsk kultur aldrig [bliver] lige så gyldig herhjemme som den danske kultur”.

Millionaftaler med lande som Tyrkiet og Tunesien samt Rwanda-planer, der i årevis har domineret den europæiske retorik, kan på overfladen se ud til at være blevet fortid. I juli sagde den højreorienterede italienske premierminister Giorgia Meloni – nærmest over natten – at hun efter årelangt forsøg på at begrænse antallet af migranter vil give 425.000 arbejdstilladelser til ikke-EU-borgere inden 2025. Det skal “fremme lovlig indvandring”, siger hun. Og samtidig udfylde manglen på arbejdskraft, særligt inden for byggeri og turisme.

Den italienske økonomi stadig har svært ved at finde sine ben. Bank of Italy advarer om, at arbejdsmanglen truer Italiens evne til at gennemføre sin EU-finansierede genopretningsplan. Til sammenligning gav Meloni før pandemien under 31.000 arbejdstilladelser til migranter uden for EU.

Også den tyske kansler Olaf Scholz vil gerne have kenyanske arbejdere til landet i manglen på “kvalificeret” arbejdskraft “i mange områder” af økonomien. “Det er en win-win-situation”, sagde han i foråret.

Problemerne med arbejdskraft er reelle: Befolkningen bliver ældre, og arbejdsstyrken mindre. Der mangler en klar europæisk strategi for hvordan man vil have hænder nok til at installere de solpaneler og bygge de vindmøller, EU vil sikre sig med den grønne industriplan Net Zero Act. Ifølge EU-Kommissionen kræver det 3,5 mio. nye job inden 2030, hvis man skal nå målet om at op mod halvdelen af EU’s energi skal komme fra vedvarende energikilder. Ligesom man skal fordoble antallet af job inden for solindustrien, hvis man skal nå målene i energipakken RePowerEU.

Ifølge eksperter er den svindende arbejdsstyrke den mest afgørende forhindring for, at Europa kan blive den grønne energiøkonomi, man gerne vil være. Men vejen dertil er altså stadig uklar. Og ifølge den skotske klimaprofessor Dave Reay risikerer man kun at skabe flere problemer i det globale syd, hvis ikke man sørger for at tænke langsigtet nok: “Der er faktisk en betydelig risiko for, at den kvalificerede arbejdsstyrke, der er nødvendig for at afbøde og tilpasse sig klimaforandringerne i nogle lande, især i de globale lande, vil forsvinde. Det kan betyde brain drain, hvor bekæmpelsen af klimaforandringer i nogle lande, især dem i det globale syd, selv undermineres af en sådan ‘kompetenceimport’ til indenlandsk klimaindsats i andre lande,” skriver han.

Det kan ligne en u-vending i migrationsspørgsmålet. Men i virkeligheden fortsætter Meloni samme kurs som før. Ved weekendens G20-topmøde i Delhi i Indien tog den britiske premierminister Rishi Sunak og Giorgia Meloni et “møde og en drink” for at diskutere, hvordan de kan “arbejde sammen” om deres “fælles ansvar” for at holde migrationen nede. “Jeg har altid sagt, at det her er et globalt problem, det her problem med illegal migration. Det bliver kun vigtigere og vigtigere,” siger Sunak og henviser til de danske og østrigske Rwanda-planer.

Der Spiegel har tilmed historier om, hvordan man i embedsværket har skræmt udenlandsk arbejdskraft helt væk, mens man bag kulissen kun vil udvise flere uden opholdstilladelse. Politikken er altså den samme som den altid har været. Og løsningerne skal være langvarige, hvis ikke Scholz – og resten af Europa – ender i en win-lose. /Emma Louise Stenholm