“Det sætter helt klart spørgsmålstegn ved, om Justitsministeriet gør sit arbejde rigtigt”

Selvom jurister slår fast, at den såkaldt midlertidige danske grænsekontrol er ulovlig, har Justitsministeriet og Rigspolitiet løbende forlænget den med begrundelsen, at den effektivt understøtter efterretningstjenestens arbejde. Men spørger man politikredsene selv, foreslår de bedre og mindre indgribende alternativer, der ikke har været taget i brug. Det fremgår af et høringssvar, Føljeton har fået fra Justitsministeriet, hvori Rigspolitiet har indhentet udtalelser fra de danske politikredse.

Ifølge Schengen-reglerne må grænsekontrollen kun indføres som en sidste udvej på baggrund af en proportionalitetsvurdering. Men politikredsene selv peger altså nu på konkrete alternativer, herunder en styrkelse af den proaktive efterforskning, kriminalitetskontroller samt analyse- og efterretningsvirksomheden, der alle kræver, at der afsættes flere ressourcer til politiet. Alligevel har Rigspolitiet og Justitsministeriet fortsat kontrollen ved grænserne på opfordring fra PET.

“Det virker ikke rigtigt, som om nogen lytter til politikredsene,” siger Bugge Thorbjørn Daniel, der er forsker i EU-ret, cand. jur., ph.d. og lektor ved Syddansk Universitet til Føljeton. “Det kan tænkes, at PET og Center for Terroranalyse (CTA) har andre oplysninger end politikredsene,” fortsætter Thorbjørn Daniel, der også har set aktindsigten og undrer sig over, at dette så ikke står eksplicit.

“Man skulle tro, at det ville være uproblematisk at erklære grænsekontrol for velegnet, hvis PET fandt, at dette var tilfældet. Det er jo trods alt den umiddelbart mest synlige del af politiindsatsen, og man forærer ikke brugbar viden væk,” siger han.

Ifølge Enhedslistens retsordfører Rosa Lund sår aktindsigten tvivl om de proportionalitetsvurderinger, Justitsministeriet har foretaget hidtil. Hun kalder det “fuldstændig langt ude”.

“Vi har længe vidst, at grænsekontrollen og måden, vi laver den på, ikke er politiets ønske. Derfor er det mærkeligt, at regeringen insisterer på at gøre det. Der er simpelthen ingen rundt om justitsministeren og regeringen, som synes, at grænsekontrollen er en god idé. Det er et kæmpestort vink med en vognstang til justitsministeren,” siger hun til Føljeton.

Mørklagte oplysninger

Når grænsekontrollen løbende er blevet forlænget, har beslutningen udadtil ligget hos Rigspolitiet på opfordring fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Ifølge den østrigske advokat og EU-forsker Stefan Salomon er det dog problematisk, at man ikke har fulgt op på alternativerne foreslået af dem, der er tættest på det politifaglige arbejde. Salomon har tidligere slået fast over for Føljeton, at danske grænsekontrol ikke overholder EU-retten og dermed kan dømmes ulovlig på linje med den dom, EU-Domstolen i 2022 fældede mod Østrig.

“Det sætter helt klart spørgsmålstegn ved, om Justitsministeriet gør sit arbejde rigtigt i forhold til at vurdere lovligheden af disse kontroller. Også i forhold til effektivitet, og at det kun må være den sidste udvej. Vi har en situation, hvor den institution, der er ansvarlig for primært at udføre disse opgaver, dybest set har en helt anden mening end Justitsministeriet,” siger han og bemærker, at det i sidste ende er ministeriets ansvar at overholde lovgivningen. Justitsministeriet kan derfor ikke nøjes med at henvise til Rigspolitiet og PET.

I maj sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Dagbladet Information, at der er en “betydelig” usikkerhed forbundet med grænsekontrollens lovlighed. Siden er EU-Kommissionen begyndt at undersøge spørgsmålet, ligesom danske Tor Valstrøm har indledt en formel klage over Danmark til Europa-Parlamentet.

Føljeton har spurgt justitsministeren, om hans embedsværk siden sin udtalelse har iværksat faglige undersøgelser af, om man lever op til EU-retten. Ministeriet er ikke vendt tilbage inden for deadline, mens det i tidligere aktindsigter har været svaret, at spørgsmålet hører under ministerbetjening og dermed er undtaget fra retten til aktindsigt. Samme melding giver Rigspolitiet til Føljeton.

“Det burde være rimelig klart for ministeren at svare på. Jeg kan ikke se behovet for hemmelighedskræmmeriet. Det er mærkeligt, at man lægger det ind under offentlighedsloven,” siger Rosa Lund.

Søren Pind, der var justitsminister i 2016, sagde i februar til Dagbladet Information, at sagligheden blev sat til side, da man dengang valgte at indføre grænsekontrollen. Ifølge Pind var det den daværende rigspolitichef Jens Henrik Højbjergs klare holdning, at grænsekontrollen var “meningsløs”. Regeringen blev også informeret om den udtrykkelige vurdering.

“For dem handlede det om symbolik, ikke om hvad der faktisk virkede,” sagde han med henvisning til Venstres daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Manglende belæg

På Føljetons anmodning har Rigspolitiet i april spurgt politikredsene, hvad der dokumenterer beslutningen om grænsekontrollen som den bedste løsning. Ingen af de adspurgte kredse – med undtagelse af kredsen ved den tyske grænse – kan entydigt svare, at grænsekontrollen er effektiv. Syd- og Sønderjyllands Politi bemærker, at kontrollen i sin nuværende form er effektiv og virker forebyggende, men foreslår alligevel indirekte andre og mindre indgribende metoder, der muligvis kan opnå samme mål.

Selvom det uden grænsekontrollen vil være “vanskeligere at indsamle og handle på data, med mindre der sker en væsentlig styrkelse af den kriminalitetsbekæmpende indsats”, foreslår kredsen konkret at styrke den “proaktive” efterforskning, kriminalitetskontroller og “analyse- og efterretningsvirksomheden i det grænsenære område”. Hvis tiltagene skal gøre op for ulemperne ved at afskaffe grænsekontrollen, skal der dog ske en “væsentlig styrkelse af den kriminalitetsbekæmpende indsats.”

“Sammen med andre myndigheder, både danske og tyske, opbygger vi en stor viden, der kan bruges til at bekæmpe kriminalitet. Det gælder fx de kriminelles aktuelle adfærd i forhold til rejsemønstre, tidspunkter, brug af køretøjer, brug af bestemte grænseovergange mm. Denne viden indgår løbende i grænseanalyseteamets efterforskningsoplæg og dermed i den politimæssige indsats,” uddyber de i en mail til Føljeton.

“I denne sammenhæng indgår data fra den stikprøvevise indrejsekontrol naturligvis også, men de data står i sagens natur ikke alene, da vi har andre vigtige datakilder, fx oplysninger i forbindelse med kriminalitetskontroller, automatisk nummerpladegenkendelse mv.”

Permanent kontrol

Tilbage står altså spørgsmålet, om valget af grænsekontrol handler om manglende penge, nu hvor Peter Hummelgaard (S) selv har anerkendt det usikre lovgrundlag. Det har justitsministeren hidtil ikke forholdt sig til i forbindelse med grænsekontrollen. Til gengæld har han for nylig udtalt om politiindsatsen i Pusher Street på Christiania, at “alt, hvad der handler om ressourcer, til syvende og sidst [er] et spørgsmål om prioritering”.

I øjeblikket er grænsekontrollen ophævet mod Sverige, mens den såkaldt midlertidige grænsekontrol ved grænsen til Tyskland i realiteten har været permanent siden januar 2016. Det er ifølge Justitsministeriet, Rigspolitiet og de enkelte kredse derfor vigtigt at understrege, at der er tale om to forskellige situationer ved grænserne til henholdsvis Tyskland og Sverige.

Alligevel mener Københavns Politi, der har håndteret kontrollen mod Sverige at der “[ikke] er belæg for at antage, at grænsekontrollen har haft en målbar effekt på det tidligere konstaterede trusselsbillede,” og at effekten samtidig ikke kan udledes gennem “objektive data”.

I et skriftligt svar til Føljeton bemærker kredsen dog igen, at det er “væsentligt at påpege, at der er forskel på de bagvedliggende grunde og dermed også hensigter med de skærpede grænsekontroller, der henvises til.” Fordi de “ikke er direkte sammenlignelige” vil Københavns Politi derfor heller ikke svare på, om eksempelvis en styrkelse af den proaktive efterforskning vil gøre op for de ulemper, der måtte være ved at afskaffe grænsekontrollen.

Uden tvivl ulovlig

Rigspolitiet oplyser i en opfølgende kommentar, at de “løbende registrerer data omkring en lang række operative aktiviteter – herunder aktiviteter relateret til grænsekontrolopgaven, hvilket indstillingen til Justitsministeriet også afspejler,” men at det “i sagens natur ikke [er] muligt for politiet at registrere alle politiets operative aktiviteter eller alle de tendenser, der kan have betydning for det politioperative arbejde.”

Ser man nærmere på høringen foretaget af Rigspolitiet er det dog heller ikke Nordjyllands Politis indtryk, at den nuværende kontrol i regionen har haft effekt på “det øvrige generelle kriminalitetsbillede”. Også Østjyllands samt Nordsjællands Politi oplyser, at man på det “foreliggende grundlag” ikke umiddelbart har mulighed for at vurdere grænsekontrollens effekt, men at den synlige stikprøvekontrol i en vis grad kan virke forebyggende.

Bornholms Politi vurderer, at truslen mod Danmark via færgeforbindelse til Bornholm “er begrænset”, og at dette også afspejles i et lavt antal sigtelser og beslaglagte våben. Ifølge politiet i Sydsjælland og Lolland-Falster kan den nuværende indsats mod “omrejsende kriminelle grupper “til en vis grad kunne opretholdes uden den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland”. Her foreslås det konkret, at eksempelvis automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) og “registreringer i baglandet i et vist omfang vil kunne kompensere for dette”.

Når grænsekontrollen løbende er blevet forlænget, har det været med henvisning til et “alvorligt trusselsniveau” i Danmark, som er blevet forværret af coronapandemien og krigen i Ukraine. Her skriver Rigspolitiet dog i høringssvaret, at de ikke er “i besiddelse af data, der kan påvise”, at de to forhold skulle øge risikoen for kriminalitet.

“Situationen er dog aldrig statisk,” bemærker Københavns Politi i deres skriftlige svar til Føljeton og peger på det nyligt ændrede trusselsbillede.  Justitsministeriet har på Føljetons anmodning indhentet et høringssvar fra PET, der i marts 2023 beskriver terrortruslen. Høringssvaret er altså givet inden den seneste udvikling, hvor Al-Qaeda i lyset af koranafbrændingerne har udsendt en direkte trussel mod Danmark. Tidligere efterretningschefer som Hans Jørgen Bonnichsen og Frank Jensen har dog udtalt, at den ændrede situation ikke ændrer på, hvorvidt grænsekontrollen er velegnet.

“Logisk set kan efterretningstjenesterne blot sige, om der er en trussel, men de kan ikke sige, om foranstaltningen er effektiv eller ej. For det er ikke dem, der udfører den,” siger Stefan Salomon istemmende. “Det forbløffende er, at det er uden for enhver tvivl, at det er ulovligt at opretholde grænsekontrollen. Alligevel slipper de ministerier og politikere, der er ansvarlige for dette, af sted med det.”

“Velbegrundet” og “fyldestgørende”

På trods af, at samtlige adspurgte politikredse foreslår helt konkrete foranstaltninger, der potentielt kan kompensere for et fravær af grænsekontrol, konkluderer Rigspolitiet, at grænsekontrollen “i et vist omfang er et brugbart redskab”. Samtidig foreslår Rigspolitiet selv, at alternative tiltag kan have en “mærkbar effekt”, selvom det ikke er “muligt at lave sikre estimater” af hvordan det vil påvirke håndteringen af grænseoverskridende kriminalitet.

“Det er således […] Rigspolitiets vurdering, at det uden midlertidig grænsekontrol vil være muligt at styrke og målrette den kriminalitetsbekæmpende indsats i de grænsenære områder, herunder særligt mod de omrejsende kriminelle grupperinger og andre kriminelle netværk, der udgør grænseoverskridende kriminalitet,” skriver Rigspolitiet i Føljetons aktindsigt.

Føljeton har spurgt Rigspolitiet, om man har opfordret regeringen til at implementere de foreslåede alternativer. Hertil svarer Rigspolitiet, at der i dag er et “velbegrundet” og “tilstrækkeligt fyldestgørende” fagligt grundlag for at anbefale grænsekontrollen.

Justitsministeriet oplyser til Føljeton, at man alene i 2023 forventer at bruge 237 årsværk på grænsekontrollen ved fastlandsgrænsen til Tyskland samt ved færgeoverfarterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock. En grænsekontrol, som politikredsene altså selv foreslår konkrete alternativer til, men som alligevel er blevet forlænget trods det usikre lovgrundlag. “Man kunne få den mistanke, at der regnes baglæns fra et givent facit: Grænsekontrol,” siger Bugge Thorbjørn Daniel. /Emma Louise Stenholm

Efter deadline har justitsminister Peter Hummelgaard (S) givet følgende kommentar til Føljeton:

“Som jeg tilbage i april notificerede EU-Kommissionen, er det vurderingen, at betingelserne for at genindføre grænsekontrol mod Tyskland fortsat er til stede. For regeringen er det vigtigt, at indsatsen i vores grænseområder er stærk og robust. Samtidig skal indsatsen være til mindst mulig gene for ganske almindelige borgere – det gælder ikke mindst pendlerne. På den baggrund besluttede regeringen i april at ændre grænsekontrollen, så en del af politiets ressourcer fra indrejsekontrollen i stedet bliver brugt på en markant oprustning i grænseområderne i forhold til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.”