Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlige vejrudsigter

Endnu en sommer er gået, og endnu en hedebølge har svitset Sydeuropa, sat Grækenland i flammer og fået jordkloden til at nå kogepunktet, sådan som FN’s generalsekretær António Guterres formulerede det. Sidste sommer omkom 61.672 mennesker i Europa som følge af varmen, og i år er der blevet sat en ny global varmerekord.

“Det ekstreme vejr, som har påvirket mange millioner mennesker i juli, er desværre klimaforandringernes barske virkelighed og en forsmag på fremtiden,” udtalte Den Meteorologiske Verdensorganisations generalsekretær Petteri Taalas.

Menneskeskabte klimaforandringer har også gjort de ekstreme mængder regn, der førte til sidste uges oversvømmelser i Libyen, 50 gange mere sandsynlige. Katastrofen kunne ifølge Taalas være mindsket, hvis landet havde en funktionel vejrtjeneste, der kunne udsende advarsler til befolkningen. I den libyske kystby Derna ligger det officielle dødstal på 5.000. Op mod 20.000 mennesker frygtes at have mistet livet på grund af oversvømmelserne.

Når vi taler om klimaforandringer, taler vi ofte om fremtiden i form af årstallene 2030 og 2050. Men når det kommer til ekstremt vejr, er der i lige så høj grad brug for at kunne kigge bare tre til fem dage frem i tiden. Det mener FN, der sidste år gav en såkaldt Early Warnings For All Pledge: Inden 2027 skal alle mennesker verden over informeres og advares om ekstreme vejrbegivenheder, så de har mulighed for at blive evakueret.

Ulige vejrforhold

I løbet af de seneste 50 år er antallet af klima- og vejrrelaterede katastrofer femdoblet, men visse steder i verden mærker man i højere grad katastroferne.

“Mennesker i Afrika, Sydasien, Syd- og Mellemamerika og små østater har 15 gange større risiko for at dø af klimakatastrofer. Disse dødsfald kan forebygges. Beviserne er klare: tidlige varslingssystemer er en af de mest effektive risikoreduktions- og klimatilpasningsforanstaltninger til at reducere katastroferelateret dødelighed og økonomiske tab,” sagde Guterres, da han præsenterede FN’s mål om at sikre varslingssystemer for alle.

Varslingssystemerne er ligesom klimakatastrofernes konsekvenser ikke lige fordelt. Ifølge ny forskning fra Cambridge Universitet har Europa 345 radarfaciliteter, mens Nordamerika har 291. I modsætning hertil er der kun 37 radarfaciliteter på det afrikanske kontinent, som er større end Kina, Indien og USA tilsammen.

Sidste år blev det afrikanske kontinent ramt af 80 vejr- og klimarelaterede katastrofer. I begyndelsen af september var manglen på radarfaciliteter derfor også på dagsordenen til Afrikas første klimatopmøde i Kenya. For udover at radarfaciliteter kan benyttes til at informere og advare om ekstreme vejrbegivenheder for at mindske tabet af menneskeliv, kan de også bruges til at indsamle data, der er afgørende i evalueringen af klimaforandringernes rolle.

Det pointerede en række klimaforskere i World Weather Attribution tidligere på året. “Vi har et presserende behov for robuste klimadata og forskning i denne meget sårbare region,” lød det i deres rapport. De fremhævede også, at begrænset data eksempelvis gjorde det umuligt at undersøge sammenhængen mellem klimaforandringer og oversvømmelserne i Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda i maj måned.

Uden omfattende klimahandling vil det ekstreme vejr kun blive mere ekstremt og hyppigt i fremtiden. Men hvis FN får sin vilje, vil det i det mindste fremgå af vejrudsigterne. /Emilie Ewald