Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
Vi forstår godt, hvis António Guterres så småt har svært ved at holde masken. Som FN’s generalsekretær er han tvunget til at udstråle et næsten overmenneskeligt diplomatisk overskud; det duer ligesom ikke, hvis han begynder at råbe af folk. På én og samme tid er hans rolle både magtfuld og magtesløs: Han kan opfordre på det kraftigste, men ikke tvinge medlemslande til at makke ret. Og det er netop problemet, for selvom Guterres er dybt bekymret over klimaforandringerne, kan verdenslederne blive ved med at ignorere ham. Det må være til at blive skør af.
Ved FN’s generalforsamling, der i disse dage afholdes i New York, fik Guterres tirsdag talt om, hvordan “de fossile brændstoffers tidsalder har spillet fallit“, og at der stadig ikke bliver gjort nok ved krisen. Ja, man kan næsten mærke, hvor meget det bobler og syder i generalsekretæren, der bliver mere og mere bramfri i sine klimaopsange. Som New York Times påpeger, afholder Guterres sig dog alligevel fra at udskamme specifikke lande. Han er trods alt for erfaren til at kyle diplomatiet over bord.
Når António Guterres i dag, onsdag, står i spidsen for et såkaldt “Climate Ambition Summit” ved generalforsamlingen, bliver der ikke desto mindre taget et par udspekulerede metoder i brug, der skal give klimasyndere som USA og Kina røde ører. Ved mødet bliver mikrofonen nemlig kun givet til dem, som ifølge Guterres tager klimakrisen alvorligt. Resultatet er en lidt bizar talerliste, hvor mange af verdens største økonomier slet ikke figurerer. Det gør Danmark til gengæld, i selskab med lande som Estland, Elfenbenskysten og Portugal.
Point til generalsekretæren for opfindsomheden. På Føljeton er vi dog heldigvis ikke bundet af diplomatiske hensyn, så vi kan sagtens nævne navne. Og i dag er der særligt én verdensleder, der tager titlen som klimaklovn: Storbritanniens premierminister Rishi Sunak, der ifølge flere britiske medier har tænkt sig at nedjustere landets grønne ambitioner. Med henvisning til, at man også må være “realistisk”, har Sunak bl.a. tænkt sig at skubbe et forbud mod både fossilbiler og olie- og gasfyrs længere ud i fremtiden. Det virker pænt forbryderisk, hvad selv nogle af Sunaks konservative kollegaer da også mener.
Nå, heldigvis findes der også gode nyheder, hvis vi virkelig skal lege udglattende generalsekretær. Eksempelvis har Nykredit vedtaget, at der ikke længere skal lånes penge til virksomheder, som arbejder med olie og gas. Samtidig er der på Christiansborg blevet indgået en bred politisk aftale om, at der skal afsættes 26,8 mia. kr. over en 15-årig periode til at lagre mindst 34 mio. ton CO2 i Danmarks undergrund.
Men hov, har FN-generalsekretæren ikke også har sagt, at problemet “ikke bare er udledningen af fossile brændstoffer. Det er fossile brændstoffer – punktum”? Og at “løsningen er klar: Verden skal udfase fossile brændstoffer på en retfærdig og rimelig måde – og lade olie, kul og gas blive i jorden”? Hvis António Guterres kan gennemskue det, så kan den danske regering vel også: CO2-fangst er højest en lappeløsning, som aldrig må blive førsteprioritet. /David Dragsted