I England ryger fodboldtrøjer til hvidvask

Hvis man har fulgt med i den engelske Premier League de seneste år, har man måske lagt mærke til det: Trøjer og tribuner er blevet fyldt med bettingfirmaer ­– og mange af reklamerne står på kinesisk.

Interessen for særligt engelsk fodbold er eksploderet i Kina de seneste år. Derfor giver det også mening at gå målrettet efter det kinesiske publikum.

Der er dog lige en lille krølle på halen: Den slags betting, som der reklameres for i Premier League, er ulovlig i Kina. Her er det kun tilladt at gamble gennem det nationale lotteriselskab.

I denne sæson har 16 klubber ud af 20 Premier League-klubber sponsorater fra bettingfirmaer. 11 af de sponsorater er fra firmaer, der tilbyder deres service i Kina. Og ingen af dem har noget at gøre med det nationale lotteriselskab. Men hvem er det, der så åbenlyst tør bryde den kinesiske lovgivning?

Fra organiseret kriminalitet til europæisk fodbold

Ifølge en rapport fra Europol sidder organiserede kriminelle grupper tungt på det illegale bettingmarked i Sydøstasien – og de bruger det blandt andet til hvidvaskning.

I en rapport fra FN estimeres det illegale bettingmarked at være i samme størrelsesorden som det lovlige, med en omsætning på op mod 1,7 billioner (yep, 12 nuller) dollars om året. Og ifølge en anden rapport fra Asian Racing Federation foregår op mod 65 pct. af al verdens betting i Sydøstasien. Rapporten anslår yderligere, at 80 pct. af den sydøstasiatiske betting er ulovlig – og at meget af den foregår i Kina.

Det er der en god grund til, mener Jonathan Sullivan, der er professor ved University of Nottingham og som har forsket i bl.a. fodboldkultur i Kina. Han fortæller til Føljeton, at “appetitten for at gamble i Kina er enorm. Betting, især på Premier League, er meget populært. Ligaen bliver vist gratis i fjernsynet, så der er et kæmpe publikum og masser af dækning.”

Sådan snyder du det kinesiske politi

For at undgå de kinesiske myndigheder opererer de ulovlige bookmakere uden for Kina. Typisk har firmaerne base i Filippinerne eller Curaçao. Her er der det helt rette klima for lyssky virksomhedsdrift: Blandt symbolsk hvidvaskningskontrol, lempelige krav til bettinglicenser og lav skat trives foretagendet.

Firmaerne har på deres forskellige kontorer ansat en masse kinesisktalende bettingagenter. “Ansat” står nogle gange i gåseøjne. I sidste uge kunne fodboldmediet Josimar eksempelvis afsløre (betalingsmur), at Manchester Citys partner 8Xbet har opereret med slavelignende forhold.

Agenterne oddser på vegne af kinesiske forbrugere, som de er i kontakt med gennem WeChat og Telegram. Bookmakerne opretter også et netværk af hjemmesider, der ændrer URL-adresser dagligt, så de bliver sværere at finde for myndighederne. For at sløre bagpersonerne er firmaernes selskabsstruktur ofte uigennemskuelig. Ifølge rapporten fra Europol består virksomhederne af sirligt komplicerede netværk af virksomheder, der ejer virksomheder, med adresser der er spredt over mange forskellige lande. Som Chris Kronow Rasmussen, lektor ved University of New Haven og konsulent med speciale i hvidvask og matchfixing, forklarer, tjener denne selskabsstruktur lige præcis to formål:

“At gemme den reelle ejer. Og at sløre pengeoverførsler, ved at sende dem fra land til land. Jo flere selskaber der er, og jo flere forskellige lande, des sværere bliver det for finanstilsynet at finde ud af hvad der er op og ned.”

Det er i det hele taget svært at nå frem til nogen, der har med firmaerne at gøre. Og det virker ret overlagt: Når sponsorater i fodbold bliver præsenteret i pressemeddelelser, poserer en direktør ofte fra både klub og sponsor med en trøje, der har begge logoer på. Bettingfirmaerne har dog haft tradition for at sende en fiktiv person afsted. Et af firmaerne, Yabo Sports, havde i en periode ligefrem en model som “direktør”: Dean Hawkes har poseret for Huawei, Fila… og altså også Yabo Sports. Han er i øvrigt en af de få “direktører”, som man kan finde noget information om – men forbindelserne til Yabo optræder ikke nogle steder.

Er det den slags, der er i Premier League?

Man kan undre sig over, at ligaen og klubberne går med til at reklamere for virksomheder, der så tydeligt har noget at skjule.

Alle bække små, men klubber som Manchester City, Nottingham Forest, Tottenham Hotspur og Wolverhampton Wanderers har alle rigtigt mange penge i ryggen. Det er lige så svært at se, hvordan millionerne fra 6686 Sports, fun88 og 8Xbet skulle være afgørende for klubberne, som det er at finde ud af, hvor bettingfirmaerne kommer fra.

Ifølge Chris Kronow Rasmussen, går klubberne ikke fri af den grund. Han mener, at de er forsømmelige i deres tilgang, når pengene skal findes: “De laver ikke et baggrundstjek på deres sponsorer. Man laver bare en aftale, og så er det næsten lige meget, hvem man laver den med”.

Fra 2026 bliver det ulovligt for Premier League-klubber at have bettingfirmaer på forsiden af trøjen. Det sker af hensyn til, at betting er et alvorligt sundhedsproblem i England. Tribunerne, og trøjeærmerne, må dog fortsat pyntes med bettingreklamer. Forbuddet har altså ikke noget at gøre med den ulovlige betting. Som Simon Chadwick, professor i sportssponsorater fortæller Føljeton:

“Der er lige nu ingen regulering, hverken fra Premier League, eller regeringen, der monitorerer eller kontrollerer hvor sponsorpengene kommer fra.”

Da Føljeton spurgte Simon Chadwick, Jonathan Sullivan og Chris Kronow, hvorfor klubberne og ligaen tillader sig at være en platform for ulovlig betting, svarede de alle nogenlunde det samme:

Chadwick: “Villige købere møder villige sælgere.”

Sullivan: “Ligaen og klubberne er pengesultne.”

Kronow Rasmussen, nøgternt: “Profit.”

Hvem skulle have troet det? /Ghazi Al-Naji