Reportage
Syg af sorg
Følelser sætter sig i kroppen. Nogle får grå hår, og andre risikerer helt at dø, når kærligheden forsvinder. Emma Louise Stenholm har talt med en håndfuld af de mennesker, der har fået knust deres hjerte og er blevet syge af det. Sammen tegner de et billede af et fænomen, vi stadig ved så lidt om, at patienterne selv må lege læger og særligt kvinderne bliver kaldt hysteriske. Dette er første afsnit.
Min morfar tog herfra kun et år efter min mormor. Dermed blev han en af de mange sørgende, som rammes af af enkeeffekten. Ældre mennesker er særligt udsatte for at dø kort tid efter tabet af en partner. Den risiko er endnu større, hvis man er ensom. Det er ikke uden grund, at sorgen ofte kaldes hjertesorg: Hjertet er et af de steder, hvor sorgen tydeligst kan sætte sig som en egentlig sygdom, inden det måske slår helt ud.
Historien om min morfar er ikke unik. I journalerne stod der åreforkalkning, men hjertesorg var det eneste, der gav mening. Han havde aldrig haft en sygedag på mejeriet, han og min mormor var sammen hvert øjeblik, siden de som helt unge mødte hinanden i toget. De sidste mange år handlede om sygdom og hospitaler, men kærligheden var altid intakt. Da hun forsvandt, tog hun ham med.
Godt 60 mennesker om året får diagnosen takotsubo, der bedst kendes som et knust hjerte. I løbet af det sidste år har jeg talt med en række af de mennesker for at finde ud af, hvad der egentlig sker med hjertet, når det går i stykker. Patienter fortæller, at de ikke har kunnet få hjælp, og at de bekymrer sig for meget – hvis de overhovedet er blevet diagnosticeret.
Takotsubo kan nemlig forveksles med blodpropper, og flere har derfor i månedsvis fået blodfortyndende medicin, selvom der ikke var noget at fortynde. Heldigvis er det ikke sådan overalt; men tusinder kan gå rundt med knuste hjerter uden at vide det, fordi det tilsyneladende ikke er alle hospitaler, der kender nok til sygdommen.
Overtænkende kvinder og grædende mænd
Man behøver ikke at have tabt kærligheden for at få knust hjertet. Takotsubo opstår oftest når kroppen bliver stresset. Og det kan den blive af alt fra bekymringstanker til angst, forværringer af eksisterende sygdom og endda også af glæde: En enkelt fortæller, at hendes hjerte gjorde et hop, da hun så sit barnebarn for første gang.
Takotsubo, der også har navne som stresshjerte, stresskardiomyopati, takotsubokardiomyopati eller stressudløst hjertesvigt, er en tilstand, hvor venstre hjerteventrikel pludselig svigter efter en længerevarende belastning. De fleste, jeg har talt med, foretrækker ordet takotsubo. Fordi det lyder mere klinisk, og man derfor ikke skal have så ondt af dem. Så skal de ikke pakkes ind i vat. Oversat fra japansk er takotsubo en vase, som man bruger til at fange blæksprutter i. Både vasen og armene kan ses på scanninger af hjertet, der former sig som en ballon.
I morgen besøger jeg Rigshospitalet, der er rutinerede i at behandle knuste hjerter, for at finde ud af, om jeg kan diagnosticere min familie på bagkant. Senere møder vi de kvinder, som på andre hospitaler er blevet kaldt hysteriske hypokondere, samt en af de – på papiret – sjældne hjerteknuste mænd. For hvem der må græde, betyder også noget for, hvis sorg vi opdager. /Emma Louise Stenholm
‘Syg af sorg’ er del af en Føljeton-serie om broken heart syndrome.
Første afsnit: Syg af sorg
Andet afsnit: Sorg er som cigaretter
Tredje afsnit: Helt i hundene
Fjerde afsnit: Vi svigter de sørgende