Fingeret annonce for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer med iltsvind i baggrunden.
Ved kvart over nitiden tirsdag morgen begyndte landets folkevalgte at vandre fra Christiansborg Slot til Christiansborg Slotskirke, hvor der som altid på Folketingets åbningsdag er en Gud, dronning og fædrelands-agtig gudstjeneste for folketingsmedlemmerne og regeringen. Det Konservative Folkepartis gruppe kom som nogle af de første, og formand Søren Pape Poulsen smilede overstadigt ud til de mange mennesker og pressefotografer, der havde taget opstilling på det sidste stykke langs ruten. Der er ikke meget, han kan – det kan man jo se, når den stærkt decimerede folketingsgruppe kommer gående sammen – men hans evne til at smile, når der ret beset ikke er noget at smile ad, må gå over i historien.
Danmarksdemokraten Søren Espersen havde en mere værdig fremtoning. Uden rigtig at se nogen i øjnene lavede han cirka hvert syvende sekund tre nik mod folket. Stilen var en blanding af cirkushest og dronning Elizabeth, men hans tanke var sikkert at markere sin anerkendelse af folkestyret og demokratiet og herunder folkets grundlovssikrede ret til at demonstrere.
Det var en pose blandede bolsjer, som var mødt op – på det tidspunkt var der vel 500 mennesker – og de var ganske rigtigt ikke kommet for at hylde de vandrende politikere. Demonstrationen var arrangeret af Klimabevægelsen i Danmark og en række andre græsrodsorganisationer, bl.a. Den Grønne Ungdomsbevægelse, Fossilfri Fremtid og Bedsteforældrenes Klimaaktion.
I hvert fald 25 pct. af de fremmødte lod til at være bedsteforældre, og vel cirka 10 pct. bar aktivt den identitet uden på trøjen: De var stimlet sammen omkring et orange banner med teksten ‘Fra frygt til handling – vi står sammen’. En ældre herre med overskæg og striktrøje havde oven på sin hue placeret en nytårshat med pålimede konkylier og ordene ‘Rens moder jord’. Et sted stak et lille lamineret skilt op, hvor bæreren gjorde opmærksom på, at hun ”sidder her for mine tre børnebørn” fulgt af navne og alder og ordene: ”De skal have en sund og smuk jord, som de kan leve lykkeligt på!”
Rundt omkring var der budskaber, som stak i forskellige retninger. ‘Stop Lynetteholmen’; ‘Nej til Egholm-motorvej’; ‘Hvornår kommer klimamålene tilbage fra ferie?’ Men det overordnede tema var det samme: ‘Med al disrespekt: I fucker med vores børns fremtid’. Da flere genkendelige politikere begyndte at spankulere forbi, istemte folk en indøvet remse, som kun var relativt råbevenlig: “CO₂! Neutral! Landbrugspolitik! De snakker inde på Borgen! Men det virker ikk’!”
Venstre og afgiften
Hvis Søren Pape Poulsen er en rimelig presset partiformand, så er Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen det også. På forsiden af dagens udgave af Politiken kan man læse, at han nu her i 2023 er nået frem til den konklusion, at der ikke er ”nogen vej uden om” en CO₂-afgift på landbruget. ”Jeg kan ikke se for mig, at vi når vores klimamål, uden at den (CO₂-afgiften, red.) også lægges på produktionen af fødevarer.”
Spørgsmålet om den uundgåelige CO₂-afgift på landbruget har længe martret Venstre, og frygten er, at konventionelle landmænd, der har stemt på det gamle landbrugsparti hele livet, vil rykke ud til Inger Støjberg og hendes Danmarksdemokrater, som er mere carte blanche-orienterede, når det kommer til det ædle gamle danske landbrugs svineri.
Det kan godt være, at det er en kontroversiel udmelding i Venstre, men den er helt i tråd med Klimarådets anbefalinger. I samme artikel skærer miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen sagen ud i pap for de tungnemme (der dog næppe læser Politiken): “Hvis du lægger afgiften på udledningerne på den enkelte landbrugsbedrift, så får den enkelte landmand incitament til at gøre sin produktion klimaeffektiv.”
Landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer, der gennem de seneste mange år må have brugt et trecifret millionbeløb på at lysne sit omdømme med bl.a. smarte reklameslogans som “Fremtiden er ikke så sort, som den har været”, har indrykket en helsides annonce på side tre. “Vi dyrker ikke kun jorden,” står der. “Vi dyrker fremtidens klimaløsninger”.
Organisationen har ligesom olieselskaber og andre miljøsvin for længst fundet ud af, at det ikke duer at neglicere fremtidens klimaudfordringer. Landbrugets bud på klimaløsninger er “innovation”. Der står: “Og frem for alt har vi de konkrete løsninger og kendte teknologier, der skal til for at opfylde Danmarks klimamål for 2030 – og samtidig gøre en mærkbar forskel for klimaet globalt.”
Selv om teksten i annoncen forsøger at være afbalanceret og proaktiv, mærker man desperationen. Man kan levende forestille sig, hvordan teksten er blevet sendt frem og tilbage mellem kommunikationsafdelingen og reklamebureauet: “Kan forskellen ikke være ‘mærkbar’?” ”Skal vi ikke lige tilføje ‘globalt’ til sidst i sætningen?”
Tilbage til demonstrationen på Christiansborg Slotsplads. Oppe foran stak to skilte formet som fisk op. ‘Hjælp!!!’ stod der på den ene fisk. ‘Vi dør,’ stod der på den anden. Ja, de danske have er ramt af massivt ildsvind. Det er der blevet advaret om i årevis, men ingen har gjort noget ved det. Pilen peger på landbruget. Der er meget at tage fat på. /Oliver Stilling