Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Problemet med væggelus er, at de er forbløffende svære at komme af med igen, når først man har fået dem. Den erkendelse kæmper de lige nu med i Paris, hvor videoer af de små skadedyr, der øjensynligt kravler rundt på sæder i toge og metroer, de seneste uger er gået viralt. Om der rent faktisk er kommet i en pludselig eksplosion i væggelus virker lidt mere uklart, for RATP, der står for den offentlige transport i den franske hovedstad, har ikke kunnet bekræfte (betalingsmur) tilfældene. Ikke desto mindre er væggelus nu blevet en varm politisk kartoffel i Frankrig.
Med et rugby-VM i fuld gang, og udsigterne til et OL i Paris næste år, er der kort sagt ikke plads til, at nogle klamme insekter ødelægger showet. Desuden er det selvsagt træls for franskmændene, at de får ødelagt deres nattesøvn af kløen og kradsen. Onsdag afholder transportminister Clement Beaune derfor et krisemøde om væggelus i den offentlige transport. Samtidig advarer det franske sundhedsministerie mod at købe brugte madrasser, mens premierminister Elisabeth Borne har lovet, at regeringen nok skal finde en langsigtet løsning. Det er dog stadig uklart, om væggelusene vil lade sig tæmme.
Heldigvis slap statsminister Mette Frederiksen (S) for at forholde sig til den slags kriblerier, da hun tirsdag holdt åbningstale for Folketinget. Til gengæld kastede hun sig direkte ind i et problem, der har vist sig næsten lige så svært at tackle: Forholdene i den danske folkeskole. For følger man debatten, virker de jo efterhånden lige så slemme som væggelus til at give børnene alt fra angst til søvnproblemer (meget apropos finder du en nyhedsanalyse om skolevægring længere nede i dagens udgave).
Trods folkeskolereformer og diverse politiske snuptagsløsninger, er det ikke rigtigt blevet bedre med elevernes læse- og regnefærdigheder. Selv fremhævede Mette Frederiksen i sin tale, at det stadig er hver syvende elev, “der ikke har lært at læse, skrive og regne ordentligt” efter endt folkeskolegang. Det er et problem, “vi som samfund” endnu ikke har formået at løse. Indtil nu, selvfølgelig. For efter at have nået til den dybe indsigt, at det minsandten er en snedker, der har lavet folketingets talerstol i massivt egetræ, fandt statsministeren det passende at påpege, at vi da bare skal have mere praktik over teori og samtidig genopdage de gamle skoledyder, hvor lærerens ord er lov. Så frem med sløjdbænken og sats på, at lektor Blomme ikke ser dine manglende savkundskaber.
Iblandet Johannes Møllehaver-citater og en fortælling om, at Mette Frederiksen skam gerne selv ville have været folkeskolelærer, fik statsministeren problematiseret, at læreren ikke længere ses som en autoritetsfigur. Forældrene blander sig for meget, ligesom den forhadte beskedtjeneste Aula har skabt et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø. Særligt med sidstnævnte fik Frederiksen virkelig sparket en åben dør ind, for er der noget, alle tilsyneladende kan blive enige om, så er det, at Aula er blevet til et tidsslugende monster. Et monster, som Socialdemokratiet vel at mærke selv har været med til at indføre.
Nå, lige præcis den pointe kom statsministeren så lidt hurtigt videre fra i sin tale. I stedet blev der slået ned på de mange læringsmål, der i dag er i Folkeskolen. Dem vil regeringen nu til at fjerne, må vi forstå, for man kan sagtens pochere et æg uden at forstå den bagvedliggende kemi, ligesom man kan spille høvdingebold uden at sætte sig ind i idrætskulturelle normer. Ja, måske er det faktisk en forklaring, “at folkeskolen i dag handler for meget om abstrakt tænkning?”, spurgte Frederiksen retorisk. Og his man som politiker i folketingssalen måtte mene noget andet, er det vel nok bare fordi man blev valgt sidst i idrætstimerne.
“Jeg synes simpelthen, det er topdeprimerende, at der ofte sidder et par stykker i hver skoleklasse, hvor man har vidst lige fra børnehaveklassen, at de kommer til at hænge i bremsen eller i gardinerne. Det er jo ikke særlig fedt, at de pinedød skal piskes igennem 10 års skole. Og det er jo efterhånden med diskursteori og billedanalyser og alt muligt”, uddybede Mette Frederiksen over for Altinget efter åbningstalen.
Lige netop diskursanalyse forstår vi egentlig godt, at hun har set sig sur på. For sådan en kan jo nemt komme til at udstille den konservative kæft-trit-og-retning-vending, statsministeren er i færd med at lave. Men hvorfor dog også undersøge, om det mon kunne være Socialdemokratiet selv, der har givet folkeskolen læringsvanskeligheder, når man i stedet kan skyde skylden på forældrene og de dumme bøger, der distraherer børnene fra at gribe hammeren og opleve den åbenbart største glæde i regeringens drømmesamfund: klemmelusen? /David Dragsted