Nyhedsanalysen
Staten overså 50 mia. kr. i Dong-salg
Lækkede dokumenter fra salget af Dong Energy afslører, at Finansministeriet negligerede interne beregninger, som viste, at firmaet stod over for en værditilvækst på 50 mia. kr. – præcis som det skete, efter Goldman Sachs havde købt langt billigere. CBS-professor vurderer, at de næsten færdige dokumenter sætter nyt spørgsmålstegn ved salget.
Det er opsigtsvækkende hemmeligheder, der ligger gemt under overstregninger og sort tusch i en sagsmappe i Finansministeriet. Det handler om en fem år gammel strategiplan for statens energiselskab, der beskrev, hvordan Dong umiddelbart kunne have øget sin værdi med 50 milliarder kroner ved at satse på havvindmølleparker.
Planen med navnet ”Projekt RED” blev ikke gennemført og tilsyneladende ikke tillagt nogen betydning, da Finansministeriet i 2013 gik på jagt efter investorer til Dong Energy. I hvert fald kunne Goldman Sachs købe 19 procent af Dong til en pris, hvor selskabet var vurderet historisk lavt til bare 31,5 milliarder kroner.
Da Dong i sommer kom på børsen, var værdien steget eksplosivt til 100 milliarder kroner, og Goldman Sachs fik en fortjeneste på 12 milliarder efter at have været medejer i mindre end halvandet år.
Nu havde Dong skiftet strategi til vind, og værdistigningen svarer til de udregninger, Dongs tidligere ledelse under administrerende direktør Anders Eldrup havde lagt med Projekt RED i 2012.
”Det sætter endnu et spørgsmålstegn ved hele forløbet af salget af Dong, herunder om Finansministeriet burde have fået en bedre pris i 2013, for her er tale om konkrete overvejelser potentielt med betydelige konsekvenser for selskabets strategi og værdi,” siger professor Ken L. Bechmann, CBS i København, der har fået forelagt en version af Projekt RED, som Føljeton er kommet i besiddelse af.
”Det er et forslag om en beskrevet strategi og tilhørende beregninger udarbejdet af Dongs tidligere ledelse, der havde professionelt kendskab til markedet og Dongs potentiale.”
”Derfor ville Projekt RED være vigtig for værdiansættelsen af Dong – også selv om man på det tidspunkt ikke endeligt vidste. om det vil være en god strategi – men den viste sig jo åbenbart at være god.”
”Når der ligger sådan et forslag, er det meget underligt, hvis den ikke har indgået i såvel overvejelser om salget og den tilhørende værdiansættelse,” siger Ken L. Bechmann.
Projekt Red
Det var Dongs tidligere direktør Anders Eldrup og en række nøglemedarbejdere, der gennem 2011 planlagde projektet, der skulle udvide Dongs vindforretning for at få del i kommende, massive EU-investeringer i grøn energi. Planen tog udgangspunkt i Dongs forspring på havvindmøller, som selskabet opførte i både Danmark og England, og den kendsgerning, at EU har planlagt vindmølleinvesteringer på over 1000 milliarder euro inden 2020.
Projekt RED forudså en direkte stigning i Dongs værdi på 50 milliarder kroner, og at Dong kunne komme til at give mere valuta til statskassen, end hvad andre danske mastodonter som Danfoss, Lego, Carlsberg og Grundfos tjener tilsammen.
Planen ville være økonomisk neutral for den danske stat, da flere af Danmarks største pensionskasser var villige til at finansiere projektet. Projekt RED kunne desuden skabe op til 25.000 danske arbejdspladser, mente Dongs ledelse dengang. Men Dongs henvendelser til Finansministeriet om Projekt RED blev aldrig besvaret.
Aktindsigt i sagen viser, at Dongs koncernledelse i efteråret 2011 og starten af 2012 sendte en stribe beregninger og notater til Finansministeriet gennem bestyrelsesformand Fritz Schur.
De blev modtaget af den ledende embedsmand i ministeriet, afdelingsleder Peter Brixen, der sammen med Fritz Schur rådgav skiftende finansministre om blandt andet statsselskabet Dong.
I efteråret 2011 var det Bjarne Corydon, der netop var trådt til sammen med Helle Thorning-Schmidts S-SF-R-regering, og han mødtes med makkerparret første gang den 2. december 2011.
Her blev Projekt RED nævnt for ministeren, men Dongs administrerende direktør Anders Eldrup fik ikke selv tilladelse til at tale med Bjarne Corydon.
Dong ventede på grønt lys til at sætte apparatet i gang, men fik intet svar i 2011. Der kom heller ingen reaktion fra Finansministeriet, da Dong efter nytår rykkede for en reaktion og indsendte ikke færre end fem notater om sagen.
I en følgeskrivelse fra Fritz Schur til Peter Brixen noterede Schur kun denne ene kommentar: ”Ved den gennemgang jeg har haft af dette materiale, fandt jeg tilsyneladende ikke noget nyt i notatet betegnet ’Sikring af værdiskabelse’…Mange hilsner Fritz”.
Skrinlagt guldæg
Det var ikke kun over for Finansministeriet, Fritz Schur satte foden på bremsen i relation til Projekt RED.
Selvom han sad med planer, der angiveligt kunne gøre Dong til en verdenssucces, fremlagde han heller ikke Projekt Red til beslutning i Dongs bestyrelse.
Det hævder han ganske vist selv at have gjort intet mindre end fem gange, men flere bestyrelsesmedlemmer og Dongs egen presseafdeling har meddelt det modsatte. Til gengæld kom Projekt Red til at koste Anders Eldrup jobbet. Ikke på grund af planen, men på grund af de lønninger Anders Eldrup betalte sine nøglemedarbejdere på projektet.
Fritz Schur fik i marts 2012 bestyrelsens opbakning til at fyre Anders Eldrup på grund af de høje betalinger, han gav til koncernens såkaldte ”guldfugle”. Hermed døde også Projekt RED og Dongs offensive planer anno 2012. De blev arkiveret, og detaljerne kom ikke til Folketingets kendskab.
Heller ikke under den voldsomme debat om det delvise salg af Dong til Goldman Sachs, hvor finansminister Bjarne Corydon blev anklaget for at sælge Dong alt for billigt.
Fortsættelse følger…