Massakre på ethvert håb

Hvert enkelt skæbne, hvert enkelt lig i ørkenen, åbenbarer uhyrligheden som en tredobbelt tragedie. Og vil kun gå fra ondt til værre.

Den palæstinensiske befolkning vil snart komme til at mærke endnu større lidelse og fortvivlelse, efter Hamas-selvmordsterroristerne fatalt effektivt har fået saboteret ethvert håb om fred.

Den israelske befolkning vil også kun opleve endnu større utryghed og angst, efter militæret på desperat og uforberedt vis nu forsøger at gennemføre lemfældige gengældelsesangreb i Gaza.

Og sidst men ikke mindst er regionen atter dømt til ufred og blodsudgydelser. De diplomatiske tilnærmelser, der i de senere år er sket mellem Israel og de omkringliggende arabiske lande, er slået årtier tilbage.

Kamikazemissionen fra Hamas er således lykkedes. Terror virker. Ulykkeligvist: Serie-massemordet i det sydvestlige Israel har effektivt dræbt ethvert håb om alt fra en to-statsløsning til blot en teoretisk idé om fredelig sameksistens mellem palæstinensere og israelere. I mere end en generation fremover.

Efter lørdagens overvældende bagholdsangreb med massedrab på civile kibbutznikere og festivalgængere, nedskydningen af flere hundrede og kidnapningen af familier, børn og ældre – og Israels efterfølgende militære gengældelsesangreb, der har medført næsten lige så stor menneskelig lidelse blandt almindelige palæstinensere – vil selv drømmen om en fredsløsning nu forstumme.

For israelerne er det værste mareridt blevet til virkelighed. Trods en voldsom militær overlegenhed og en selvfortælling om at have opbygget verdens mest avancerede og ypperste efterretningstjenester, var Israels sikkerhedsapparat alligevel ikke i stand til at forhindre, at hen mod 1.000 bevæbnede Hamas-kommandosoldater trængte ind og likviderede folk i deres private hjem.

Grusomme billeder

I første omgang vil billederne af de henrettede og desperat flygtende unge fra musikfestivalen Supernova brænde sig ind i bevidstheden. De frihedsdyrkende unge, der pludselig blev trukket ned i inferno. Mere end 260 lig er foreløbig blevet fundet ved festivalen, der blev afholdt som en slags Burning Man i ørkenen tæt ved Gaza. Her blev de unge lynchet, på præcis samme måde som 69 børn og unge blev skudt ned af en højreradikal terrorist i 2011 på den norske ø Utøya.

I anden omgang vil det være de traumatiske billeder, ikke mindst bestialske videoer, af over 100 bortførte israelere, som vil opflamme sind og sjæle. Gidslerne vil blive brugt som både bombeskjold og et psykologisk våben, og vil uundgåeligt komme til at tjene det dødelige formål, som Hamas efterstræber: Endnu større pinsler.

Selv om millioner af palæstinensere vil få drastisk forværret deres i forvejen fortvivlede tilværelse – og Israel ikke på nogen måde står eksistentielt truet tilbage – har Hamas-terroristerne reelt opnået mere, end hvad de i deres vildeste fantasi havde turdet håbe på: De har fået fremtvunget en udsigtsløs krig, hvor helvedeskvalerne dels vil vokse grusomt på begge sider, og hvor der netop kun vil være to sider.

Hævntørsten vil næppe kunne tæmmes. På palæstinensisk side vil Hamas, som støttes af Iran, i lang tid fremover komme til at fremstå som de eneste og heroiske modstandsfolk, om ikke andet så fordi de har udvist en taktisk styrke, som måler sig med al-Qaedas angreb på World Trade Towers tilbage 11. september i 2001.

Massemordene var nøje orkestreret til at markere 50-årsdagen for Oktoberkrigen i 1973, hvor Egypten og Syrien med et overraskelsesangreb på den jødiske soningsdag, yom kippur, fik overrumplet Israel for en kort stund. På spektakulær vis lykkedes det at gentage manøvren, nu som et terrorangreb med op mod 1.000 dræbte israelere, ved afslutningen af helligdagen Sukkot.

Bibelsk hævntog

De skruppelløse bagmænd i Hamas-regimet ved udmærket, hvad reaktionen er og bliver – for hele missionen er planlagt for at fremkalde det maksimale modangreb fra Israels militær. Ved at bruge egen befolkning som prisgivet lokkemad satser Hamas på, at de arabiske lande vil vende ryggen til Israel, og måske ligefrem genstarte rivaliseringen med Iran om at støtte de mest militante islamister i Gaza og Vestbredden.

Reaktionen vil komme. Israels pressede premierminister Benjamin Netanyahu lover at “forvandle Gaza til ruiner” og tage “massiv hævn”. Talsmand for det israelske militær, Jonathan Conricus, har udtalte, at opgaven er “sikre, at Hamas ikke har nogen militære midler at true israelske civile med efter krigen”.

Det gammeltestamentlige ærekodeks om tand for tand – eller som det hedder i 5. Mosebog: “Liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod” – vil komme til at styre reaktionerne, og dødstallet i Gaza stiger time for time. Tidligere begrænsninger er suspenderet, og Israels militær har fået beføjelser til at jagte Hamas med alle midler, også selv om de civile tabstal meget snart nærmer sig antallet af dødsofre på israelsk side. Men hævntogtet vil fortsætte.

Desværre er der ingen formildende tegn eller forsonende hændelser, som vil kunne dæmpe hverken den palæstinensiske dødsheroisme eller det israelske hævntogt. I hvert fald ikke for alle dem og os, der kun kan overskue 50 år ud i fremtiden. Alle moderate kræfter på begge sider vil forvitre og holde mund, og de mest hårdtslående agitatorer på begge sider vil overtage. Krig fra hus til hus overlader ingen nuancer.

Hamas skaber undergang i Gaza, Israel kan ikke længe beskytte sine egne borgere, og de arabiske lande er blevet tvunget tilbage til fortidens fjendskab. Massakren ude i ørkenen vil forandre store dele af verden med samme destruktive kraft, som blev udløst 11. september 2001 og ikke mindst i de efterfølgende års tragiske krige.

Verdenshistorien er atter rullet ned i et sort fangehul. /Lars Trier Mogensen