Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Målsætningen om, at vi i Danmark skal reducere vores udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til udledningerne i 1990, er efterhånden blevet så indprentet i vores kollektive bevidsthed, at man helt kan glemme, at det selvfølgelig havde en ophavsmand. Tarjei Haaland hed han. Den garvede Greenpeace-aktivist regnede (betalingsmur) sig som den første frem til, at et reduktionsmål på 70 pct. var nødvendig, hvis Danmark skulle have håb om at leve op til Parisaftalen. Fredag døde (betalingsmur) Tarjei Haaland, 80 år gammel – men hans indsats for klimaet vil forhåbentlig leve videre længe endnu.
Selvom det efterhånden virker temmelig tvivlsomt, at 2030-målet skulle kunne indfries med den nuværende politiske indsats, er det i hvert fald ikke, fordi der mangler folkelig opbakning til den nødvendige klimahandling. Senest viser en ny meningsmåling foretaget af Epinion for Altinget og DR, at det kun er 18 pct. af vælgerne, der mener, at landbruget skal have lov at slippe for en klimaafgift. Dermed burde der være lagt op til nogle ekstremt nemme politiske forhandlinger, når det såkaldte Svarer-udvalg – anført af professor i økonomi Michael Svarer fra Aarhus Universitet – senere på året kommer med sine anbefalinger til, hvordan landbruget skal beskattes for sine udledninger. Men så nemt fungerer det selvfølgelig ikke på Christiansborg.
Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen fastslog godt nok tidligere på måneden, at landbruget også skal forvente at blive pålagt en klimaafgift på landbrugsproduktionen. Alligevel fortsætter store dele af Venstres bagland med at stejle. En rundspørge lavet af Politiken viser (betalingsmur), at hele 160 ud af 227 Venstrebyrådsmedlemmer og kommuneforeningsformænd mener, at sådan en klimaafgift er en dårlig idé.
Paradokset er, at de evigt stejlende landmænds klagesange åbenbart stadig kan resultere i så voldsom en politisk kakafoni, at de øvrige vælgeres opråb risikerer at blive overdøvet. Med tanke på, hvor destruktiv landbrugssektoren længe har været for både klima og miljø, virker en ensrettet klimaafgift ellers ikke bare nødvendig, men også helt fair. Ja, med Epinions-målingen in mente bør SVM-regeringen vel først og fremmest være bange for, at man ikke rammer landbruget hårdt nok med afgifterne. Det går simpelthen ikke længere at lege Morten Korch.
Så meget er en række S-borgmestre da også begyndt at indse. I hvert fald kræver de nu, at regeringen også tager mere drastiske midler i brug, når det kommer til at nedbringe udledningen af kvælstof fra landbruget – den udledning, der meget effektivt er ved at dræbe alt liv i vores fjorde og kystnære havområder.
Konkret foreslår borgmestrene ifølge DR, at man dropper håbet om, at landmændene nok skal løse problemet frivilligt, og i stedet begynder at ekspropriere lavbundsjorde. Med tanke på, at man indtil videre kun har udtaget 187 hektar lavbundsjord ud af de 100.000, som landbrugsaftalen fra 2021 foreskriver (altså 0,19 pct.), virker det som et ret passende forslag. Tænk, måske er S-borgmestrene faktisk bedre til at tolke folkestemningen og klimaets tilstand end SVM-regeringen?
Til ingens større overraskelse mener Landbrug & Fødevarer selvfølgelig stadig, at frivillighed er den rigtige vej at gå. Heldigvis har Informations altid årvågne klimajournalist Jørgen Steen Nielsen dog i den grad fremhævet, hvorfor netop det argument efterhånden er udspillet. For som Steen Nielsen skriver (betalingsmur) i en nylig, ret øjenåbnende artikel, lød det eksempelvis sådan her fra daværende miljøminister Chr. Christensen helt tilbage i 1986:
“Årsagen til iltsvindet i de åbne havområder er en stigende belastning med især kvælstofnæringssalte (…) Landbruget er langt den største kilde til belastning af miljøet med kvælstof. Det er derfor nødvendigt at reducere landbrugets udvaskning meget væsentligt”.
Hvortil Venstres ordfører Peder Sønderby dengang svarede:
“Jeg er overbevist om med det kendskab, jeg har til dansk landbrug, at man ad frivillighedens vej vil motivere sine medlemmer til at sige: Jamen, på den måde og på den måde og på den måde begrænser vi det. Derfor er det urealistisk at snakke om lovgivning”.
Det var tydeligvis ikke rigtigt i 1986, og det er heller ikke rigtigt nu. Hvis landbruget skal forandre sig, kræver det håndfast og omgående politisk handling. Heldigvis lader den folkelige opbakning til det at være større end nogensinde. Så det er bare om at komme i gang. /David Dragsted