Mahmud Hams/AFP/Ritzau Scanpix
Hvad nu? Efter Hamas’ grusomme, morderiske angreb på civile israelere i weekenden, tyder alt på, at den israelske hær vil sende infanteriet ind i Gazastriben med henblik på at “udslette” den palæstinensiske terrororganisation. Men hvordan ‘udsletter’ man en militant gruppe i et af verdens tættest befolkede områder? Det nytter ikke engang at foregøgle, at man vil lave såkaldt militære nålestiksoperationer – det kan ikke lade sig gøre – og der er da også udkommanderet 300.000 soldater, som nu befinder sig langs grænsen til Gaza. Den palæstinensiske civilbefolkning bliver den helt store taber. FN og diverse hjælpeorganisationer er ikke i tvivl om, at der venter en humanitær katastrofe af dimensioner.
Hamas har efter alt at dømme kalkuleret 100 pct. med, at Israel ville reagere på denne måde, og har formentlig forberedt sig grundigt på guerillakrig i byterræn.
Financial Times har talt med en israelsk soldat, en såkaldt sappør ved navn Eyal, som gik ind i Gaza med Israel Defence Forces i 2014, og nu skal han det formentlig igen. “Et mareridt – bortset fra at det er virkelighed,” husker han det som. “Alt, hvad du rører ved, kan være en bombe, enhver person, du ser, kan være en terrorist. Du er tvunget til at bevæge dig langsomt, med vilje. Nogle gange bevæger de sig hurtigere, end du kan reagere. Det eneste, der holder dig i live, er din træning.”
Dengang i 2014 stod kampene på i 50 dage, før den israelske hær trak sig tilbage. Ifølge FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) blev 2.251 palæstinensere dræbt (herunder angiveligt 551 børn og 299 kvinder). På israelsk side blev 66 soldater og fem civile slået ihjel. Denne gang kan en invasion blive langt blodigere. Mere end 1.100 palæstinensere er allerede blevet dræbt af israelske bombardementer, og Israels premierminister Benjamin Netanyahu har efter første møde i landets nødregering udtalt, at hver eneste medlem af Hamas er “en død mand”.
Hvad der kræves…
Men hvad fører det til? Det er en mudret situation. Som Tareq Baconi, der er bestyrelsesformand for den uafhængige transnationale tænketank Al-Shabaka, siger i et interview med The New Yorker (blød betalingsmur), er der i menneskerettighedsverdenen stort set konsensus om, at Israel er et apartheid-regime i sin behandling af befolkningen i de palæstinensiske områder – præcis som den sydafrikanske ærkebiskop og modtager af Nobels fredspris Desmond Tutu sagde i 2014.
Alligevel har ikke bare USA, men også Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og flere europæiske ledere – navnlig Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og den danske statsminister Mette Frederiksen – udtrykt en støtte til Israel, der nærmest lyder som grønt lys til at “do whatever it takes” i Gaza.
Tareq Baconi kalder denne retorik for en “fortsættelse af den grundlæggende fejlfortolkning af, hvad der forårsager vold”. Han fortsætter: “Det vigtigste er at afslutte krigen og sætte en stopper for de civile dødsfald. Medmindre den politiske drivkraft bag palæstinenserne virkelig tages alvorligt, vil det ikke forsvinde. Hvis Hamas bliver decimeret, vil den palæstinensiske antikoloniale kamp fortsætte i en anden form og med en anden ideologi.”
I en kommentar i The Guardian er den israelske historiker og forfatter Yuval Noah Harari inde på det samme. Han kalder Hamas’ angreb i weekenden for den værste dag i Israels historie og minder om, at “flere civile israelere blev slagtet på en enkelt dag” end antallet af dræbte soldater soldater og civile i Suez-krisen i 1956, Seksdageskrigen i 1967 og Libanon-krigen i 2006 – tilsammen.
“Det, der er sket, kan ikke gøres om. De døde kan ikke blive bragt til live igen, og folks traumer vil aldrig hele fuldstændigt igen. Men vi må undgå yderligere eskalering. Mange af regionens kræfter bliver anført af uansvarlige religiøse fanatikere. Kræfter udefra må derfor intervenere for at de-eskalere konflikten. Enhver, der ønsker fred, må ubetinget fordømme Hamas’ grusomheder, lægge pres på Hamas for omgående og betingelsesløst at løslade alle gidslerne og hjælpe med at afskrække Hizbollah og Iran fra at gribe ind.” Desuden foreslår han, at en koalition udefra bestående af USA, EU og Saudi-Arabien sammen med Det Palæstinensiske Selvstyre skal afvæbne Hamas, demilitarisere og genopbygge Gazastriben.
Det lyder som en rimelig kompleks operation. I første omgang kunne det være godt, hvis folk som von der Leyen og Frederiksen får styr på retorikken og prøver at tænke lidt længere frem. /Oliver Stilling