Nå, men det var da ikke så svært? Og måske var polakkerne også blevet trætte af det højredrejede, nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), der sikkert tillige var begyndt at vise metaltræthed efter otte år ved magten, hvor det har gjort, hvad det kunne for at underminere og politisere landets domstole og i det hele taget stikke en kæp i hjulet på hævdvundne menneskerettigheder ved at føre en besk, indelukket og populistisk politik, der skulle bane vejen for et Ungarn-style ‘illiberalt’ demokrati med klare autokratiske noter.
Nej, så enkelt er det ikke. Ved Polens parlamentsvalg søndag var PiS atter det parti, som fik flest stemmer – 35,38 pct. Den tidligere formand for Det Europæiske Råd Donald Tusks liberalt-konservative parti Borgerplatformen (Platformy Obywatelskiej) fik 30,7 pct. Men da Borgerplatformen indgår i en koalition med en række andre oppositionspartier, tegner alt til, at han ender som Polens nye premierminister. I første omgang giver landets præsident, Andrzej Duda, dog PiS mulighed for at se, om det kan samle støtte til en regeringsperiode mere.
Bag PiS’ nederlag ligger der flere små og store spidsfindigheder. Efter et halvt års forhandlinger indgik oppositionens vigtigste midterpartier i august en aftale om, at deres kandidater ikke skulle kæmpe direkte mod hinanden i Polens 100 valgdistrikter. Oppositionen benyttede samme strategi, da den overtog flertallet i det største af parlamentets to kamre ved valget i 2019. Der er 460 sæder i parlamentet, valg til parlamentet afholdes gennem partilister ved forholdstalsvalg ved brug af D’Hondts metode. Senatorer vælges ved flertalsvalg i 100 valgkredse.
Dertil kommer, at polske vælgere i stor stil har stemt strategisk. Ved dette parlamentsvalg er der sket en græsrodsmobilisering på et plan, der ikke er set i Polen i mange år. Med 73 pct. var valgdeltagelsen større, end da den polske befolkning i 1989 stemte kommunisterne fra magten inden Berlinmurens fald.
PiS på porten
Financial Times har talt med en 39-årig kvindelig polsk vælger, som søndag kørte tre kvarter fra sit hjem i Warszawa til den lille by Sulejówek øst for hovedstaden. Kasia Czarska, der er ‘relations manager’, havde planlagt sin tur og studeret valgområderne grundigt for at kortlægge, hvor hendes stemme kunne gøre mest gavn i kampen for at smide PiS på porten. Sulejówek et af de steder, hvor PiS havde et godt tag i vælgerne ved valget i 2019, mens storbyerne, herunder naturligvis Warszawa, står stærkt blandt mere demokratisk sindede og EU-orienterede partier.
Og som avisen skriver: “Czarska overtalte omkring 20 venner og familiemedlemmer til at følge hendes eksempel og også stemme i Sulejówek. Ifølge polske valgregler må vælgere gerne afgive deres stemme et andet sted, end hvor de har officiel bopæl. Da hun ankom med sine tre børn, opdagede hun, at andre havde fået samme idé: Køen ind til stemmeboksene varede tre timer.”
Kasia Czarska beskriver stemningen som “rigtig god” og fuld af håb. “Mine børn følte virkelig, at de medvirkede til noget særligt,” udtaler hun.
Generelt viste valgresultatet ogå, at det lykkedes at mobilisere kvindelige vælgere, som har fået nok af Lov og Retfærdigheds indskrænkede indskrænkninger af kvinders ret til at bestemme over deres egen krop.
Før Donald Tusk blev formand for Det Europæiske Råd, var han premierminister i Polen i årene 2007-14. Lov og Retfærdighed har forsøgt at tegne et billede af ham som Rusland-venlig, hvilket er noget nær det værste, man kan sige om nogen i Polen. Med Borgerplatformens stærke valg lader der til at være sat en stopper for det polske samfunds stille rejse mod autokratiske tilstande – i hvert fald for en stund. /Oliver Stilling