Hvordan blev woke et skældsord?
Idéhistoriker Mikkel Thorup har skrevet en glimrende gennemgang af woke-udtrykkets historie og forvandling til skældsord i Vid & Sans. Her kommer han også med følgende, meget vigtige konklusion:
“Køn, seksualitet, race, historie, identitet og offentlighed er komplekse fænomener, der kalder på nuancer i debatten. Derfor er det ekstra uheldigt, at begreber som politisk korrekthed, identitetspolitik og woke, hvis historie faktisk rummer betydelige elementer af ambivalens og ironisk selvbetragtning, nu bruges ensidigt fordømmende og anklagende.
Man kan i øvrigt sige noget lignende om begreber som voldtægtskultur, giftig maskulinitet, statsracisme. Hvis de bliver bredt ud til generalanklager, mister de deres kraft som præcise analyseværktøjer. Hvis alt er racistisk eller patriarkalsk – hvad betyder disse begreber så overhovedet? Vi risikerer i den proces at miste sproglige ressourcer, udtynde begreberne og gøre debatten om disse fænomener fladere, end de og vi fortjener.”
What Does “Woke” Mean, and How Did the Term Become So Powerful?
Skal det være lyd, har The New Yorker en kort podcast om højrefløjens overtagelse af “woke”.
A history of “wokeness”
Vox har en meget fin langlæser.
The Origin Of Woke: William Melvin Kelley Is The “Woke” Godfather We Never Acknowledged
Og så har mediet Okayplayer en artikelserie i tre afsnit om wokes oprindelse – det begynder med et portræt af William Melvin Kelley.