På toppen af Amager Bakke

Den største usikkerhed om CO2-fangst ligger i pengene. Det kan man genkende hos Amager Ressourcecenter (ARC), der har fået afslag på flere EU-ansøgninger og ved regeringens seneste udbudsrunde ganske opsigtsvækkende valgte helt at lade være med at søge statsstøtte fra Energistyrelsens udbud på 8 mia. kroner.

Men selv uden penge fra staten fortsætter ARC planerne om at kunne fange CO2 i fremtiden med deres demonstrationsanlæg under Bjarke Ingels’ skibakke på Amager, som klimaminister Lars Aagaard (M) og Københavns Kommunes overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) i september var med til at indvie.

“Ganske vist sparer du nogle skatter og afgifter på dine fossile udslip, men medmindre indtægtskilderne er til stede er CO2-fangst en økonomisk underskudsforretning. [Det] skal ses i lyset af, at man gør en kæmpe indsats for klimaet,” siger Jannik Kappel, projektleder og chefkonsulent på ARC, der driver affaldsenergianlægget Amager Bakke, ejet af kommunerne København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør:

“Ifølge IPCC er der brug for, at vi aktivt tager CO2 ud af atmosfæren, hvis klodens temperatur skal holdes inden for et tåleligt fremtidsscenarie.”

På Amager Bakke er de således allerede i fuld gang med at fange CO2 fra affaldsanlæggets røggas, for derefter at sætte det under tryk og afkøle det. Det er dels for at samle erfaringer, inden man bruger milliarder på et fuldskalaanlæg, ligesom den fangne CO2 i dag sendes til gartneriet Østervang på Sjælland, hvor den kan bruges til at dyrke tomater og gulerødder.

Ligesom sol- og vindenergi ikke var en overskudsforretning til at starte med, kan der gå mange år, før CO2-fangst bliver det. Men trods Klimarådets frygt for, om CO2-fangst er for usikker og ung, er det ikke teknologien, der står i vejen.

“Alle, som har et kraftværk, der brænder noget af, kan principielt fange CO2. Den kan så lagres i undergrunden. Hvis den er biogen i oprindelse, vil det føre til negative emissioner – altså at man tager CO2 ud af atmosfæren. Der er ikke noget teknisk til hindring for at lave CO2-fangst i stor skala. Udfordringerne er politiske, organisatoriske eller økonomiske,” siger Jannik Kappel.

I foråret vandt Ørsted regeringens første konkurrence om CO2-fangst og løb dermed med de mange milliarder. Som udbuddene i dag er skruet sammen, er det virksomhederne selv, der står for at udvikle og planlægge fangstprocessen fra start til slut. Som Finn Lauritzen fra tænketanken Axcelfuture formulerer det hos Børsen: “I får nogle penge, find selv ud af resten”.

Det er ikke bare ærgerligt for Amager Bakke, men kan også forhindre, at rørinfrastrukturen i fremtiden vil kunne rumme det samlede CO2-behov, fordi virksomhederne må udvikle dem uafhængigt af hinanden.

“Det mener vi ikke er hensigtsmæssigt. For det betyder enten, at de rør, der bliver bygget, er for små til at rumme det fremtidige CO2-potentiale eller også bygges de for store, og så taber du konkurrencen til en anden byder. Du kan ikke på forhånd bygge det i den rigtige størrelse, når du ikke ved, hvor mange der kommer til at skulle bruge det. Vi arbejder meget med, hvordan man kan håndtere den knude. Et forslag er, at de bliver udbudt af en statslig institution, de enkelte værker bare kan koble sig på,” siger Jannik Kappel: “Vi vil meget hellere samarbejde end at konkurrere.”

Indtil videre bliver Amager Bakke ved med at fange CO2 – også selvom der ikke er nogen oplagt indtægtskilde som det ser ud i dag:

“Enten kan du gøre det dyrere at være varmekunde – og det er ikke lovligt. Du kan lægge et gebyr på affaldstaksten, og så er der risiko for, at affaldet bliver håndteret et andet sted. Eller du kan sælge den fangne CO2 direkte eller som grønne certifikater for den biogene CO2, som er lagret permanent i undergrunden. Det sidste er, hvad Ørsted har en aftale med Microsoft om at gøre. Den indtægt skal være så høj, at det samlet kan løbe rundt.”