Amr Abdallah Dalsh/Reuters/Ritzau Scanpix
Generalsekretær for FN António Guterres har rigtigt fået fingrene i klemme. Israels FN-repræsentant, Gilad Erdan, har sagt, at Israel nu skal “lære FN en lektie”. Der trues med, at FN-folk fremover vil være nægtet visum i Israel – ligesom udenrigsministeren Eli Cohen bakkede op om Erdan og aflyste sit møde med generalsekretæren. Senere krævede Erdan, at Guterres skulle aflevere sin opsigelse. Flere vestlige medier kritiserer også Guterres for sine udtalelser – og herhjemme mener Venstre eksempelvis, at Guterres har begået “et kæmpe fejlskud”
Men hvad er det egentlig, Guterres har gjort? Han har sagt det her:
“Det er vigtigt at anerkende, at Hamas’ angreb ikke er foregået i et vakuum. Det palæstinensiske folk har været udsat for 56 års kvælende besættelse.”
Anklagerne om, at generalsekretæren med de udtalelser skulle “udvise forståelse for terror og mord,” virker måske en smule overdrevne. I samme tale fordømmer han, som mange gange før, utvetydigt og selvfølgeligt terrorangrebet. Han er generalsekretær for FN, for Gods sake, hans position er altid imod vold. Og i en tid, hvor der hele tiden bliver efterspurgt nuance, er det så ikke præcis det, Guterres leverer? Problemet med nuance er bare, at det ikke taler ind i det israelske narrativ. For det er ret absolut.
Husker du, da premierminister Benjamin Netanyahu første gang sammenlignede Hamas med ISIS? Det er siden blevet gentaget mange gange. Både af den amerikanske forsvarsminister Lloyd Austin, i utallige debatindlæg og flere gange af den franske præsident Emmanuel Macron. Senest gentog Macron sammenligningen under sit besøg i Israel tidligere på ugen – hvor han i øvrigt også foreslog at mobilisere koalitionen, der bekæmpede ISIS.
Hamas og ISIS er begge terrororganisationer, og de har begge begået horrible forbrydelser. Men ellers har de to ikke så meget tilfælles. Fx hader de hinanden – i ISIS’ øjne er Hamas vantro. Det er de på grund af deres tætte bånd med deres shiamuslimske allierede Hizbollah og præstestyret i Iran – og det fortjener de ifølge ISIS at blive dræbt for.
En anden væsentlig forskel er deres ideologiske og religiøse grundlag: “Hamas prøver at være inkluderende over for hele Gazas befolkning. I modsætning til ISIS, der ville dræbe alle muslimer, der ikke beder på det rigtige tidspunkt. Du kan ikke bare sige, at ‘ISIS slagtede mennesker, og Hamas slagtede mennesker, og derfor er de det samme’. Det er meget overfladisk,” som Itzchak Weismann fortæller Haaretz. Han er historiker med speciale i islamistiske bevægelser ved universitetet i Haifa. En anden forskel er, at ISIS’ kalifat altid har været baseret på krig, mens Hamas har rødder i en fredelig frihedsbevægelse i løbet af 1980’erne, indtil de stiftede en milits i 1988.
Itzchak Weismann er langt fra den eneste, der kritiserer sammenligningen. Men hvis den er faktuelt forkert, hvor kommer den så fra? Det har Monica Marks, der er professor i mellemøstlig politik ved New Yorks Universitet, et bud på. Hun pointerer, at det er farligt og overlagt, når de israelske myndigheder bruger netop denne retorik:
“Det er en effektiv taktik, der portrætterer Hamas, og ifølge retorikken alle i Gaza, som inhumane og uomtvisteligt onde. Derfor bliver de til et legitimt mål for brutale repressalier.” Lina Khatib, der er leder af instituttet for mellemøstenstudier på School of Oriental and African Studies i London, er enig:
“Ord og terminologi er væsentlige. Fra starten har Israel ønsket at forbinde det palæstinensiske folk til Hamas. Og så Hamas til ISIS. Og derefter ISIS til det palæstinensiske folk.”
Det er derfor heller ikke tilfældigt, at den israelske ambassadør i Berlin Ron Postor siger, at “dem, du så begå alle forfærdelighederne, er de folk, der bor i Gaza. Så at prøve at differentiere [mellem befolkningen i Gaza og Hamas, red.], er et rigtigt problem”. Han kalder også krigen for en kamp mellem “civilisation og barbariskhed. Mellem godt og ondt.” Det kommer i direkte forlængelse af, at forsvarsminister Yoav Gallant har kaldt Hamas for “menneskelige dyr”.
Den effektive kampagne virker efter hensigten. Se bare på historien om Guterres – dækningen går mest på hans udtalelser, men ikke på det bekymrende faktum, at FN nu risikerer at få begrænset deres adgang til Israel. /Ghazi AMM Al-Naji