Premierminister Netanyahu og forsvarsminister Galant. Abir Sultan/AFP/Ritzau Scanpix
Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og pr-apparatet omkring ham har med simple midler haft held til at kontrollere den overordnede narrativ omkring Israels landinvasion i Gaza – i hvert fald narrativen, som den bliver kolporteret af mange internationale medier. Aviser og tv-stationer kæmper for at kunne levere og fremvise en ‘balanceret’ dækning af krigen, så både civile palæstinenserne og civile israeleres lidelse bliver belyst.
Netanyahu holder taler på israelsk tv, hvor han med simple, men prægnante sætninger gør rede for, hvad der nu skal ske. Lørdag aften sagde han, at det israelske militær nu var gået ind i “anden fase” af operationen for at knuse Hamas og befri alle de gidsler, som terrororganisationen tog med sig efter den uhyrlige massakre på israelske civile d. 7. oktober. “Krigen i Gaza bliver lang og vanskelig,” sagde han og tilføjede, at alle, der beskylder Israel for at begå krigsforbrydelser, er hyklere.
Lang ind i danske medier kunne man læse og høre den bevidstløse gengivelse af udtrykket “anden fase”, som jo antyder, at der er en plan med en række faser, som bare skal føres ud i livet, og når det er sket, så er problemet – i dette tilfælde Hamas – forsvundet.
Efter at IDF, den militære gren af det israelske forsvar, mandag påbegyndte sin landoffensiv i Gaza by – en militæroperation, som tegner ekstremt blodig for alle parter, ikke mindst Gazas civile palæstinensere – optrådte Netanyahu igen på video, nu stående iført sort skjorte mellem t0 israelske flag. Han afviste enhver tanke om en våbenhvile, for det ville jo betyde, at Israel gav efter for terror og barbari. Med sin brutale kynisme og flossede moral må Benjamin Netanyahu være en af klodens mest ukristelige personer (hvis man endelig skulle måle verden på en kristelighedsskala – eller det, en præst måske ville kalde kristen moral og livsførelse). Alligevel tillod Netanyahu sig i sin forberedte tale at henvise til Bibelen: “Bibelen siger, at der er en tid for fred og en tid for krig. Dette er en tid for krig.”
I dag er de internationale medier så fyldt med en række inkarnationer af overskriften ‘Netanyahu: Det er tid til krig’. Mange medier ligger bevidst eller ubevidst under for en mærkværdig besættelse af mænd, der giver udtryk for, at de er handlekraftige, lige meget hvor magtgale, korrupte og forstyrrede de er.
Politisk plat
Det arabiske medie Al Jazeera har tirsdag morgen en analyse, der giver et mere reelt billede af den israelske premierminister. Lige efter midnat søndag aften skrev Netanyahu på det sociale medie X, at han aldrig var blevet informeret om advarslerne om Hamas angreb på Israel d. 7. oktober. Underforstået at han ikke bar noget som helst ansvar, det hele var hærens og efterretningstjenesternes ledelses skyld. Tweetet skabte tumult og raseri i Israel; landets politiske ledere beskyldte ham for at forsøge at slå politisk plat på situationen, mens militæret var i gang med den voldsomste operation i nyere tid. Netanyahu slettede sit tweet og måtte efterfølgende undskylde.
Ifølge Al Jazeera afspejler episoden “en voksende splid inden for det politiske og militære establishment”. Langt ind i regeringskontorerne sås der tvivl om Netanyahus evne til at styre landet gennem en krig “uden at prioritere sine egne interesser over den nationale sikkerhed”. Det sidste har altid været problemet med ham. Hvis han ikke var premierminister, ville han sidde i retten og forsvare sig mod korruptionsanklagerne, som har hobet sig op gennem årene.
Avisen citerer Yossi Mekelberg, der er er professor i internationale relationer og tilknyttet den britiske tænketank Chatham House: “Det her er en meget svært militær indsats, så man ønsker en ansvarlig premierminister, og der er ikke en eneste person [i regeringen], som stoler på Netanyahu – det er det store problem for den her regering.”
Det er en dybt ulykkelig situation, at det er lykkedes Benjamin Netanyahu at bide sig fast i magten med det yderste af neglene. Israel og Palæstina er to modpoler. Det burde ikke være sådan. Men Israel er som samfund også fuldstændig splittet. At en type som Netanyahu har magten er et symbol på, hvor galt det står til. /Oliver Stilling