..

Vi slutter af med en tænkepause. Her er nogle af de svar, I har indsendt til os i løbet af ugen:

“Jeg blev vegetar som 16-årig. Mest som et oprør mod min far, som var en rigtig kødspiser, der var opvokset på en bondegård. Nu er jeg 61, og er pescetar. Og lever fint uden nogen skavanker. Min søn er 27, og har aldrig spist kød. Han er 199 cm, og kun opvokset på grønt. Masser af ris, bønner og ærter.” /Bo

“Måske er det lidt uden for spørgsmålets ramme, men en grund til, at vi for nyligt er begyndt at spise mere kød (vi har ellers længe spist primært vegetarisk), er, at vi har fået en datter for knap et år siden, og Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn får kød hver dag for at få dækket deres jernbehov. Vi har spurgt til, om det virkeligt behøver at være hver dag, men de er temmeligt firkantede – hvis ikke man overholder kødreglerne skal man nærmest helst snakke med diætister og give jerndråber som tilskud. Som nye forældre er vi ret letpåvirkelige, vi vil jo helst ikke gøre noget, der kan skade vores barn, men det undrer mig bare – alle nye børnefamilier bliver vitterligt anbefalet at spise kød hver dag (for børnenes mad skal jo helst være det samme som resten af familiens). Er det virkeligt nødvendigt?” /Linnea

“Jeg er det man kalder pescetar, fordi jeg spiser fisk og skaldyr, men mest spiser jeg vegetarisk. Jeg har levet sådan siden 2010. Det er pga. klimahensyn, dyreetik og fordi jeg ikke trækker vejret gennem de mængder af kød og bacon, jeg kan sætte til livs. Sådan som nogle jeg omgåes har det. ‘Alt under 300g er pålæg -typen’. Jeg vælger også at undgå oprettet fisk og spiser ikke udrydningstruede arter.” /Sanne

Og hermed takker Efterårsskolen af. I næste uge er vi tilbage med din helt “almindelige” Føljeton.