Vælger Argentina kaos eller status quo?

Der er præsidentvalg i Argentina, og efter argentinerne stemte sidste måned, er der nu kun to præsidentkandidater tilbage. Den 19. november bliver valget endeligt afgjort. Slaget står mellem den nuværende økonomiminister Sergio Massa, i folkemunde kaldet inflationsministeren, og populisten Javier Milei, der ikke rigtigt kan introduceres med bare én sætning.

Ved valgrunden i oktober løb Sergio Massa med sejren med 37 pct. af stemmerne, Milei blev toer med 30 pct., mens Propuesta Republicanas-partilederen Patricia Bullrichs 24 pct. ikke var nok til at hun kunne fortsætte sit kandidatur. Hendes stemmer kommer derfor til at afgøre, hvem der bliver præsident – og selvom hun offentligt har annonceret sin støtte til Milei, er det langtfra sikkert, at hendes vælgere følger hendes råd.

For godt nok har Bullrich været oppositionsleder til den regering, som Sergio Massa sidder i, men hun er ikke så yderligtgående rabiat som kun Javier Milei kan være. Milei stiller op for partiet La Libertad Avanza, løst oversat til ‘friheden gør fremskridt’, og er… Lad os bare begynde med at kalde ham farverig. Han har en fortid som rockmusiker, er hyppigt selverklæret ‘professor i tantrisk sex’, uddannet økonom, turnerer med en motorsav, fordi han vil flænse status quo, har klonet sin hund (fire gange) og er uvenner med paven.

Mileis politiske program er lige så kontroversielt, som han selv er iøjnefaldende. Her er nogle af hans valgløfter:

Abort skal være ulovligt, han vil opløse centralbanken, sløjfe Argentinas mange offentlige omkostninger (der primært går til velfærd), lukke de fleste ministerier, herunder sundhedsministeriet og klimaministeriet. Han vil droppe al statsfinansieret forskning og erstatte den nationale møntfod, pesoen, med den amerikanske dollar. I Mileis eget lille univers er klimaforandringerne desuden en “socialistisk løgn” og det skal være nemmere at få adgang til våben. Det er gyseligt. Og det er præcis, hvad det ligner: Argentina har fået sin helt egen højreradikale ultrapopulist. Milei har ligesom Donald Trump og Boris Johnson endda også noget bemærkelsesværdigt hår.

Det politiske klima i Argentina er perfekt til, at en karakter som Javier Milei kan få medgang. Selvom der ikke er særlig mange tilbage, der kan huske dengang, landet var blandt verdens rigeste for 100 år siden, lever mindet stadig i den kollektive hukommelse. Det bliver kun forstærket af, hvor stærkt det står i kontrast til nutidens Argentina. Inflationen ligger på omkring 140 pct., mens 40 pct. af befolkningen lever i fattigdom. Statskassen er nærmest tom, og landet står i en enorm gæld. Siden 1950 har økonomien haft 16 perioder med negativ vækst. Det lyder nærmest bibelsk, men hver gang økonomien er vokset i to år, skrumper den på det tredje. Ifølge data fra Verdensbanken er det et mønster, der normalt findes blandt krigshærgede lande.

Derfor er landets økonomi også valgkampens vigtigste punkt. Og det bringer os til den anden præsidentkandidat, Sergio Massa. For mange argentinske vælgere repræsenterer økonomiministeren en smertefuld status quo. Massas valgkampagne har også langt hen ad vejen været en antikampagne mod alt det, Javier Milei står for – og han har hyret (blød betalingsmur) de helt rigtige folk til jobbet: Massas kampagnemagere er de samme, der stod bag den brasilianske præsident Lula da Silva i hans valgkamp mod Javier Mileis brasilianske spejlbillede, Jair Bolsonaro.

Ligesom Lula da Silva bliver Sergio Massa portrætteret som hele Argentinas præsident, en modpol til polarisering. Valgkampen foregår også inde fra økonomiministeriet. Herfra har Massa udskrevet skattelettelser for alle arbejdstagere, og finansieret en pulje, der skal give favorable lån til små virksomheder – lige op til valget.

Meningsmålingerne har indtil videre været ret upålidelige. De fleste målinger spåede en smal Milei-sejr til valgrunden i oktober – men det blev altså Sergio Massa, der fik flest stemmer. Til den afgørende runde senere på måneden viser målingerne vidt forskellige resultater, men med en konsensus om, at det bliver virkelig tæt. Og det forstår man egentlig godt: Skal argentinerne stemme på det, de ved er dårligt, eller skal de satse det hele på en kandidat, der med en motorsav vil flå staten fra hinanden? /Ghazi AMM Al-Naji