Kina og USA tager klimastafetten

Det kommende klimatopmøde COP28 kommer stadig nærmere, og skuffelsen virker næsten givet på forhånd. Med De Forenede Arabiske Emiraters formandskab vil fossilindustrien have en uheldig hjemmebanefordel, måske bedst eksemplificeret ved, at topmødets præsident bliver Sultan Ahmed Al-Jaber, der også står i spidsen for Abu Dhabi National Oil Company (Adnoc). Senest har data fra den såkaldte Global Oil and Gas Exit List ligefrem vist, hvordan Adnoc har så voldsomme udvidelsesplaner, at det vil forvandle målene om klimaneutralitet til en urealistisk feberdrøm. Intet tyder på, at Jaber vil være manden, der løser klimakrisen – tværtimod.

Skal man alligevel forsøge at mønstre lidt optimisme før COP28 skydes i gang den 30. november, var onsdagens amerikansk-kinesiske møde imidlertid værd at holde øje med. Som optakt til, at præsident Joe Biden og Xi Jinping skulle forsøge at opbløde deres forhold i San Francisco, blev det nemlig meldt ud i en fælles erklæring, at Kina og USA agter at samarbejde om klimaet. Faktisk lovede begge lande, at man vil “accelerere” udskiftningen af fossile brændstoffer, fremskynde flere CO2-fangst-projekter og inkludere begrænsningen af metanudledninger i deres klimamål for 2035.

Indrømmet, løfterne lyder ikke af meget, krisens omfang taget i betragtning. Men det er nu positivt, at verdens suverænt største og vigtigste udledere af drivhusgasser forsøger at finde et fælles klimafodfæste forud for COP28 – og at de dermed også signalerer, at de vil tage det lederskab, topmødet så åbenlyst kommer til at mangle. Hvis først Kina og USA kan blive enige, kan meget nå at rykke sig i forhandlingerne. Om ikke andet kan landene da få vist, at de faktisk er opmærksomme på de mange bekymrende klimarapporter, der bliver ved med at udkomme.

Meget passende kunne Biden således tirsdag forholde sig til den såkaldte National Climate Assessment, en omfattende analyse af klimakrisen i USA, der udkommer hvert fjerde år. Mens Donald Trump gjorde sit for at ignorere den forrige rapport, har Biden-administrationen ikke holdt sig tilbage fra at promovere den nye udgivelse, der ligefrem bliver suppleret med en podcast, et kunstprojekt og en digtantologi. Selvom konklusionerne, som ventet, er relativt nedslående – den grønne omstilling går ikke hurtigt nok, og konsekvenserne af de stigende temperaturer kan allerede ses på tværs af hele USA – vil Biden i hvert fald gerne fremstå grøn. Og med tanke på, at en ny FN-rapport samtidig siger, at verdens regeringer er påfaldende langsomme i deres klimahandlinger, er der da heller ingen undskyldninger for at nøle ved COP28. Uanset hvad De Forenede Arabiske Emirater måtte finde på at sige. /David Dragsted