Kære læser

En våbenhvile

Mahmud Hams/AFP/Ritzau Scanpix

Det er en “træls” situation for den israelske regering og hær, sagde den udmærkede militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen fra Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet i Danmarks Radios P1 onsdag morgen. Israel er blevet presset nedefra og oppefra. Gidslernes familie vil have gidslerne hjem, verdenssamfundet har presset på for en våbenhvile i ugevis, og efter lang tids nølen og alt for mange dages nærmest parodiske ‘vi står 100 pct. bag Israel i tykt og tyndt lige meget hvad’ er den amerikanske regering nu lidt mere på bølgelængde med verdenssamfundet.

Så den trælse situation (for Israel) er altså, at en fire dages våbenhvile er inden for rækkevidde. En talsperson for den israelske regering sagde tirsdag, at aftalen, som er kommet i stand med Qatars mellemkomst, betyder, at 50 “levende” israelske statsborgere, der blev taget som gidsler af Hamas i forbindelse med terrorbevægelsens massakre d. 7. oktober, som kostede 1.200 israelere livet, vil blive frigivet i små grupper à 12-13 personer pr. dag. Til gengæld skal Israel frigive 150 palæstinensiske teenagere og kvinder, som tidligere er blevet anholdt og tilbageholdt som “sikkerhedsfanger”.

Teenagere og kvinder, gidsler, ca. 200 stk. Alle menneskeliv er dyrebare. Men Israels militære kampagne i Gaza har indtil videre kostet 14.100 mennesker – herunder 5.600 børn og 3.550 kvinder – livet. Af de 33.000, som Gazas sundhedsministerium har meldt såret, udgør børn og kvinder 70 pct. Som vi har været inde på tidligere på denne plads, kan man godt have flere elementer i Israels ekstremt højreorienterede regering mistænkt for dybest set at være interesseret i at udrydde så mange palæstinensere som muligt – og vel helst dem alle – eftersom hver eneste palæstinenser i den israelske selvforståelse udgør en potentiel anti-zionistisk terrorist, hvis ultimative mål er at fjerne Israel fra landkortet.

Da den forhenværende israelske premierminister Naftali Bennett midt i oktober blev spurgt af Sky News, hvordan han forholdt sig til civile tab blandt palæstinenserne, svarede han: “Spørger du mig seriøst om civile palæstinensere? Hvad er der galt med dig? Vi kæmper mod nazister!” Bennett, der tidligere har pralet af at være mere højreorienteret end den nuværende premierminister Benjamin Netanyahu, tilføjede, at “hvis Hamas bruger nogen som menneskeskjold, så er det deres ansvar”.

Hvor går grænsen for, hvornår man kan tale om drab på civile som collateral damage, krigens utilsigtede, men uundgåelige ofre? I en afbalanceret klumme om krigens love (betalingsmur) i Financial Times minder journalisten Gideon Rachman om, at USA’s daværende præsident Franklin D. Roosevelt kaldte Japans angreb på Pearl Harbor d. 7. december 1941 (hvor der døde 2.403 amerikanere) for en dato, der ville gå over i historien som “en skændsel”. Hvorefter amerikanerne indledte en gennemgribende krig mod Japan, som først sluttede, da USA kastede to atombomber i august 1945. Alene bomben i Hiroshima tog livet af 100.000 mennesker.

I krig skyer de involverede parters propagandaapparater ingen midler. Som det uafhængige amerikanske medie The Intercepts seniorkorrespondent Jeremy Scahill er inde på i en analyse, står det rimelig klart for de fleste, at den israelske hær IDF forsøger at overbevise omverdenen om, at Hamas har brugt det enorme Al-Shifa-hospital som base for militæroperationer, og at “hele tæppebombardementet – angrebene på flygtningelejre, skoler og hospitaler – bagefter vil blive set som retfærdige krigshandlinger mod en terroristisk fjende.”

IDF har således hængt deres hat på, at Al-Shifa skulle være den rygende pistol. Scahill skriver videre: “Uden at tage højde for det faktum, at både USA og Israel har en lige så lang historik, som Gaza-striben har eksisteret, for at lyve om påståede forbrydelser begået af deres modstandere, er det afgørende spørgsmål ikke, om der er en tunnel eller nogle rum under Al-Shifa, men om de blev brugt med henblik på et klart militært formål af Hamas, sådan som både USA og Israel hævder.”

Det er godt med en våbenhvile, men fire dages pause fra bombardementer og ildkamp i Gazas gader løser ikke de massive humanitære udfordringer, som palæstinenserne står overfor. /Oliver Stilling

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12